Kapitel Fireogfyrste

Natten var stille, den slags stilhed, der omslutter dig som et tæppe. Kun den fjerne tuden fra en ugle og raslen af blade i den blide brise fyldte luften. Månen, en lysende sølvkugle, hang højt på himlen og kastede sit skær over slotsgrunden.

Jeg stod ved kanten af balkonen, mine arme hvilende mod ...

Log ind og fortsæt med at læse