Kapitel 497

Frossen Sø

Wendys kinder var røde af kulden, men hun pressede stædigt sit ansigt mod det frostede vindue, hendes næse fladtrykt. "Far! Se! En stor fisk!"

Jeg bøjede mig ned for at se, hvor hun pegede.

Under isen svømmede en skyggefuld skikkelse forbi, glimtende med et blåligt skær i morgenlyset.

...

Log ind og fortsæt med at læse