121. En uskyldig dreng

Ediths øjne bliver blidere ved mit spørgsmål, selvom de har et let underholdt glimt, fulde af forståelse, som om hun havde ventet på det.

"Ja, Chris har det bedre. Han tog medicinen, som lægen gav ham, selvom han klagede lidt. Du ved, hvor stædig han er."

Min mundvige løfter sig i et genkendende smi...

Log ind og fortsæt med at læse