134. EVELYN ROSE (POV)

Stilheden, der følger, er skarp som en klinge.

Deans øjne forbliver låst på billedet, der allerede er væk, som om han stadig ser det, som om scenen nu er brændt ind i hans sind. Eller måske forestiller han sig ting, han ikke burde.

Da han endelig løfter blikket til mig, er det anderledes. Stadig pro...

Log ind og fortsæt med at læse