141. SEBASTIAN H. (POV)

Ordene skar gennem luften som en kniv, og stilheden, der fulgte, var så tæt, at jeg kunne mærke den—pressende på mit bryst, kvælende.

Mine øjne flakkede ned til hendes hånd, som stadig sporende kanten af vinglasset—langsommelig, provokerende, hypnotisk. Så trak jeg blikket op igen og låste det fast ...

Log ind og fortsæt med at læse