157. Farligt varmt.

Hans ord hænger i luften, tunge, fyldt med en gammel vægt, der nu splintrer lige foran mig. Mine øjne fyldes med tårer, og jeg kan ikke lade være med at omfavne den krop, som, selvom den er så stor og stærk, nu føles alt for skrøbelig.

Christopher gør ingen modstand. Faktisk smelter han ind i min b...

Log ind og fortsæt med at læse