168. CHRISTOPHER H. (POV)

Der er en summen i mit øre.

Lav, konstant, som en tynd, usynlig tråd.

Marshall faldt sammen i mine arme, og hans vægt ramte mig hårdt, næsten trak mig ned med ham, men jeg holdt fast med alt, hvad jeg havde...

Jeg holdt ham, som om jeg stadig kunne stoppe det uundgåelige.

Hans øjne var vidt åbne, ...

Log ind og fortsæt med at læse