185. SEBASTIAN H. (POV)

Charlottes navn, der glider fra Evelyns læber, rammer som et slag.

Et lavt slag, direkte og rent — et af dem, der ikke bløder udvendigt, men bryder noget dybt indeni... noget, jeg ikke engang vidste stadig var urørt.

Og det værste... hun ved det.

Den skide kælling ved det.

Min kæbe strammer, og mit ...

Log ind og fortsæt med at læse