197. CHRISTOPHER H. (POV)

William stirrer på gulvet, tager mine ord til sig, og nu hviler hans hænder på køkkenbordet, hvor de trommer en eftertænksom rytme.

Tavsheden mellem os er tung, men jeg venter tålmodigt på hans svar, fordi jeg ved, at det, jeg beder om, er for meget.

At gøre ham til min loyale hund, som han var for ...

Log ind og fortsæt med at læse