202. „Var det en løgn, Christopher?“

Christopher lukker øjnene, kæberne spændt, som om mine beskyldninger rammer ham med kuglers kraft. Men da han ser på mig igen, er hans øjne våde, men stadig faste, villige til at konfrontere sandheden, der har været begravet for længe.

"Ti år, Christopher." Min stemme knækker med en kvalt hulken. "T...

Log ind og fortsæt med at læse