241. EVELYN ROSE (POV)

Mine læber gør ondt. Sprukne, bidte, rå af hvor meget jeg river i den følsomme hud.

Jeg går frem og tilbage i dette lille, indelukkede rum som et fanget dyr. Den kolde brise, der siver gennem den lille sprække i vinduet, gør lidt for at lette presset i mine lunger. Nedenunder slipper nogen en høj l...

Log ind og fortsæt med at læse