247. „Se ikke, Charlotte.“

Jeg gør mig klar til sammenstødet, men det kommer ikke. I stedet mærker jeg vægten af Sebastians krop over min, hans arme, der er viklet rundt om mig, hans hænder, der griber mine skuldre så stramt, at det tager pusten fra os begge.

Hans ben giver efter, og han falder på knæ, tager mig med sig ned ...

Log ind og fortsæt med at læse