252. Frihed

“Tror du, det hele skete for hurtigt?” spørger han, og en tåre løber ned ad min kind, mens han dækker min hånd med sin anden. “Da Evelyn pegede pistolen, føltes det som om tiden gik langsommere. Alt bevægede sig så langsomt. Men samtidig føltes det hele absurd klart.”

Mit bryst strammer sig, og hån...

Log ind og fortsæt med at læse