259. TRÆÅR AF DIG

Den søde lille latter når mine ører, selv midt i de andre børns latter. Jeg ville nok høre den på flere kilometers afstand—eller i det mindste ved jeg, at jeg ville føle den.

Sådan har det været de sidste tre år.

Mine øjne følger stadig lille Henry, som løber så hurtigt, han kan, med den smidighed...

Log ind og fortsæt med at læse