Kapitel 163

Jeg var fortabt i mine egne minder og hørte slet ikke, at han kaldte på mig.

Først da han rakte ud og rørte ved min hånd: “Sophia, hvad tænker du på?”

Jeg rystede på hovedet. “Ikke noget.”

“Hvad tid går dit fly?” spurgte han.

“Klokken otte i aften.”

Han kiggede på sit ur. “Der er stadig god tid...

Log ind og fortsæt med at læse