KAPITEL 242

VINTER

Fars ansigt blev højrødt, venerne pulserede på hans pande. Hans næver var knyttede så hårdt ved hans sider, at jeg troede, han kunne knuse sine egne hænder.

"Du... du elsker min datter?" Hans stemme brølede og rystede væggene.

"Sikke noget vrøvl! Du ved ikke engang, hvad kærlighed er, ...

Log ind og fortsæt med at læse