KAPITEL 256

ZION

Suppen på natbordet dampede i en trist lille krølle, urørt og afkølende, en undskyldning, jeg ikke havde fortjent. Duften burde have været beroligende, noget almindeligt til at stabilisere mig. I stedet smagte den af det, der manglede: tryghed.

Stilheden havde lagt sig i rummet som støv.

...

Log ind og fortsæt med at læse