KAPITEL 258

ZION

Stuen var for stille. Den slags stilhed, der kryber under huden og får hvert åndedrag til at lyde for højt.

Harry sad sammenkrøbet fremad, albuerne på knæene, stirrende på gulvet som om det kunne give ham svar.

Ro lænede sig op ad den fjerneste væg, tommelfingeren gled over kanten af han...

Log ind og fortsæt med at læse