KAPITEL 279

VINTER

Damien.

Men ikke den Damien, jeg kendte.

Det dovne smil er der, krummet lige nok til at se bekendt ud.

Men hans øjne...

De er tomme.

Kolde.

Jeg rykkede uvilkårligt, prøvede at trække mig væk, og båndene strammede til, skar ind i mine håndled, da han stoppede lige foran mig.

Tæt no...

Log ind og fortsæt med at læse