KAPITEL 287

ZION

Min ånde danner små tågebanker i korte, vrede stød, mens vi glider gennem træerne.

Lagerbygningen tårner sig op foran os—lav, sort mursten, halvt opslugt af efeu—som noget, der døde for år tilbage og nægtede at lægge sig ned.

Et højt jernhegn omkranser hele området, rustet kædehegn toppe...

Log ind og fortsæt med at læse