KAPITEL 318

VINTER

Han står for fodenden af sengen, blikket låst fast i mit – mørkt, brændende, uden at blinke – som om han allerede har besluttet, hvordan den her nat ender, og jeg bare er med på turen.

Mit hjerte hamrer så hårdt mod mine ribben, at jeg sværger, han må kunne se det.

Han når om bag nakke...

Log ind og fortsæt med at læse