EPILOG 1

VINTER

Han kysser mig.

Det er ikke det febrilske, desperate kys fra i nat – det, der føltes som om vi prøvede at løbe fra tiden selv. Det her er langsomt. Ømt på en måde, der gør ondt. Som om han er bange for, at jeg forsvinder, hvis han bevæger sig for hurtigt.

Hans læber er varme, bløde, r...

Log ind og fortsæt med at læse