Land aldrig

DAMIEN

Jeg træder tilbage ud af mit nystrukturerede klædeskab for at beundre mit håndværk, og mine læber vrider sig i et frækt smil, mens jeg tillader mig selv at blive spændt på frokosten.

Hun bliver så sur, men i sidste ende vil det være det hele værd.

Romany var ikke til morgenmad, og tilfæ...

Log ind og fortsæt med at læse