På prikken

ROMANY

Præcis klokken halv elleve begyndte uret på mit venstre håndled at bippe. Lyden syntes at give genlyd i mit bryst og mindede mig om, hvor hul jeg følte mig. Hvor tom.

Jeg ser måske aldrig dette sted igen. Ser måske aldrig Alex, Mickey, Tiny, Damien... nogensinde igen.

"Pokkers," hvæsed...

Log ind og fortsæt med at læse