133: En ordentlig tidsplan.

Khan pov

Jeg sad i den store dagligstue sammen med Enzo og forsøgte – mest uden held – at holde stemmen nede på en hvisken. Det var latterligt, for jeg hviskede ikke. Hvisken var for luskede små ulve, der havde noget at skjule, og jeg var ikke en ulv.

Jeg var en løve. Højlydt og stolt. Jeg for...

Log ind og fortsæt med at læse