Kapitel 32

Formørkelse

Jeg vågnede ved små stik i mit ben og en fuldstændig rødøjet Alfa, der stirrede på mig. Hans åndedrag var dybe og truende; han havde ladet sin ulv tage fuldstændig over. Han sad foroverbøjet med albuerne på knæene og hænderne foldet under hagen. Jeg var bange. Jeg burde have haft nogen m...

Log ind og fortsæt med at læse