Bog 2 Kapitel 8

Yalda vågnede langsomt, næsten modvilligt, hun måtte trække sig selv ud af den rolige søvn, hun havde fået. Rummet var badet i det bløde eftermiddagslys, og uret på natbordet viste 16:30. Hun havde sovet i næsten fem timer.

Hendes krop føltes tung, men udhvilet. Den sløve angst, der normalt klemte ...

Log ind og fortsæt med at læse