Bog 2 Kapitel 42

Yalda sagde bestemt til sig selv, at hun havde forestillet sig smilet.

Den mærkelige lille krølle ved hjørnet af Mariahs læber, glansen i hendes øjne, som ikke tilhørte en skrøbelig eller traumatiseret person. Der var ingen måde, det kunne være virkeligt.

Det var nok jalousi, der forvred hendes ta...

Log ind og fortsæt med at læse