Alpha Reid and Me

Alpha Reid and Me

Gideon Johnson · Afsluttet · 126.8k ord

274
Hot
324
Visninger
100
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

Two packs. One big problem.

A rivalry between two packs that has been ongoing for many years has to be put aside when they discover they are both suffering the same fate — Mysterious deaths with no trace.

It goes on and on until a prophecy reveals that the destiny of a special young girl is intertwined with that of the alpha of the rival pack. A prophecy that is the only way to curb the mysterious activities in both territories.

But both individuals do not seem ready to put aside the differences between them until fate starts to bind them together...

Kapitel 1

“Damn it,” I curse under my breath after being unsuccessful in making a smooth jump over the high-up tree acting as a sort of barricade. Almost made me trip to the ground but I overcome the momentum... mainly because of the heavy footsteps I can hear coming from behind me.

I’m not about to die now. Yeah, because one slip up could result in my death or anything related to that by those on my tail at the moment. If any of that happens to me today, I would only have myself to blame because I led myself into trouble. So much for trying to be good today.

I’ve been on the run for minutes now. And that was after I was discovered lurking about the territory of those I shouldn’t have stepped my foot on. Well, my curiosity be damned because I wanted to see if I would sight something I had come across a few days ago when I had trespassed like I did today.

So it happened that I had been on the hideout after trespassing that day. During the process of trying to not get discovered, something had caught my interest. And just as I was about to go take a look at it, the owners of the territory had come into sight. Just to save my skin, I had to neglect whatever it was, with the hope of seeing it another day.

Today wasn’t in my plan for sightseeing. It never even crossed my mind that I would do any of such today. But as nature would have it, and with plans not coming into place, I decided to go explore the rival territory. And look what it eventually got me into.

Okay, now I can hear the heavy footsteps approaching more and more. But at the same time, I can sense that I was close to making a complete escape away from them. I just needed to increase my pace and that was it.

‘You should have listened to your instincts when you had the chance to,’

Well, that was weird. I think that just came from my head. Yeah, it felt like a thought but the weird thing was that it didn't sound anything like my voice. I didn’t sound so low-pitched like that. Made it feel like something or someone was talking to me without me seeing who the voice belongs to. Or was I imagining things?

I decided not to let that get to me because I still have an escape to make. The supposed voice in my head isn’t going to save me from those maniacs hellbent on catching me today. And neither would it make me move faster than this.

It’s rather strange that I haven’t gotten tired yet. I do not even feel weary as I ought to after going on such running motion for minutes now.

I think I need to start asking myself what is going on with me. Am I okay? I mean, should this be happening at all? Asides from the advantage it was giving me from escaping from the reach of those approaching me, it still felt weird. I should be feeling even the littlest of pain by now. Not to forget that I am totally barefooted.

I can see it now. My line of victory. The path that can separate me from them. All I need to do was make a single rollover and then probably a long jump. With that, I am completely free from their reach.

And so I begin to prepare to do it. The rollover was because of a dried cutdown tree that I don’t think would be safe to jump over, knowing how bad it was during the first jump I did over a similar situation. I'm not about to risk my safety again.

The rollover was successful. Now it is left for me to do the last thing on my supposed bucket list. And just as I prepare to do it, I feel the air thicken over me.

Instantly I know what that means. I am at the inch of getting nabbed from above. My heart skips a beat immediately. I have tried not to be scared since I began this whole escape thingy but now I am scared as hell. So scared that I could pee my pants without shame.

But I keep going.

“Don’t jump, Kira,” I whisper to myself, and then I yell: “Slide!”

And without thinking about the consequences, I change what I initially have in mind to do. What I do is go down to the ground and then slide with full force. So much force that I wouldn’t be surprised about my legs ripping apart if the need be.

At the last second, a finger that felt more like a claw tugs at my hair but I easily sway away from the touch during the whole sliding thingy, until I find myself crossing the line that I had to cross. However, I couldn’t stop there because the momentum has completely taken control of the situation.

“Oh no!” was what I could utter as I watch myself getting ready to bump into a tree. And yeah, that did happen, sending myself head-on to the tree.

It stops the momentum but causes an instant throb in my head as I collapse to the ground with my legs spread apart on both sides of the tree.

I can literally see stars floating above my head. I thought I wasn’t going to feel any pain again, but this just shows that it was the adrenaline that took over me when I had been on the run.

The proof that I can indeed still feel pain is when I supposedly recover from the knock on my head. I sit up to get up from the ground and that is when a shooting pain goes through my leg. Damn, that doesn’t feel good.

When I look down at the leg, which is the right one, I can see it is bruised around the side. Doesn’t look like something I should worry myself about, but still, it is something I have to note. Mother is going to kill me if she sees me in this state.

With the tree as support, I manage to get up to my feet. I then look down at my long skirt which has a flair at the hem, as well as a slit by the side that aided my running. A weird-looking skirt, I know. But I can see that it has been ruined in most part.

My top, with a similar color to the skirt, is still in perfect condition. To be honest, it instantly gladdens my heart because I didn’t want to feel more exposed than I already am. Took a lot of nerve to get me to put on this armless top which was incapable of covering my stomach. So, apparently, my navel is completely exposed at the moment.

A smile that is laced with nothing else but mockery is plastered on my face the moment I turn around to take a look at where I am coming from.

What made me resort to that is the sight that I am met with. A bunch of angry naked men that look like they are ready to pounce on me if they get the chance to. Unfortunately, they can’t because they have no way around this. Perhaps if they had caught up with me then, it would have worked for them.

It looks weird that they are all without clothes. Normally I should be bothered about the sight, especially seeing the glories dangling in between their legs. But isn’t this something I see a lot? A general phenomenon, I must call it.

The distance away from me to them is nothing too much. A single jump with a lot of force would land them directly in front of me, which could spell disaster for me. But they have no guts to do that. And this is the advantage I have at the very moment.

“C’mon what’s stopping you all from coming? You all scared?” I ask, taunting them with a creepy smile attached to my face. The responses I get from them are a couple of snarls, especially from the two big wolves that just appeared next to them.

Right in front of my eyes, the wolves transform into naked men just like the others. They stand up to their feet with glares evident on their faces. It makes it look like they are performing an already rehearsed rhythm.

“Stop shooting daggers at me and take up the challenge. Or is anyone of you not up to it?” and yeah, they snarl again at me which only amuses me more. “Yeah, that's the only thing you can do, you cowards!”

“I dare you to say that again...”

And right in the middle of the group of angry naked men comes the only clothed one among them. No lies about it, unlike others, this one screams terror.

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

5.8k Visninger · I gang · Jaylee
Bløde, varme læber finder min øresnegl, og han hvisker: "Tror du, jeg ikke vil have dig?" Han skubber sine hofter fremad, presser sig mod min bagdel, og jeg stønner. "Virkelig?" Han smågriner.

"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."

Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.

Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.

"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."


Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.

Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates

Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.

Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.7k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Kongen af Underverdenen

Kongen af Underverdenen

7k Visninger · Afsluttet · RJ Kane
I mit liv som servitrice, jeg, Sephie - en helt almindelig person - udholdt kundernes iskolde blikke og fornærmelser, mens jeg forsøgte at tjene til livets ophold. Jeg troede, at dette ville være min skæbne for evigt.

Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"

Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."


Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.

Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

916 Visninger · Afsluttet · Anna Kendra
"Du ser ud til at have glemt, at du ikke gifter dig med en almindelig person, Alina. Du gifter dig med prinsen af alle vampyrer, så se at vågne op og skaf mig noget kaffe."
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.2k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt

Gå Dybt

1.7k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn

Glæden ved Hævn

1.2k Visninger · Afsluttet · Sheila
Jeg vidste ikke, at den nat ville blive mit værste mareridt.

Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.

Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.

Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.

Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...

Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.



Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.

"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.



"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.

"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."

"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"

"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."



Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.

Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.

Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.

Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.

Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.

Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.

TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.

(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende

Uopnåelig Hende

1k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Jeg giftede mig med en mand, der ikke elskede mig.
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab

Skjult ægteskab

1.2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Min stedmor er utrolig ondskabsfuld. Hun bedøvede faktisk min drink og sendte mig til en anden mands seng. Som om det ikke var slemt nok, ventede en gruppe journalister udenfor døren næste morgen...
Dragebrødrene

Dragebrødrene

1k Visninger · Afsluttet · Samantha Dogan
"Sæt mig ned med det samme," råber jeg og kæmper imod Lucians greb. Selvfølgelig, jo mere jeg kæmper, desto strammere bliver hans greb om mig.

"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.

Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.

"Tro ikke, du kan stikke af."


Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

442 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"