
Alpha's Obsession, The Omega's Destiny
RM Lehman · I gang · 118.5k ord
Introduktion
When she's taken by the hybrid pack—outcasts shrouded in whispers of danger—Remi's world shifts. The hybrids, led by the enigmatic and sharp-tongued Damien, have one goal: reclaim what the Silver Fang pack stole from them. To do that, they need leverage, and Remi, the alpha's fated mate, seems like the perfect pawn. But the plan comes with complications, especially when Julian, Damien's softer, more empathetic brother, starts to see her for who she really is: more than just an omega or a tool for revenge.
As Remi begins to find her footing in a world that views her as weak, she's torn between two conflicting bonds. There's Elias, her fated mate, whose cold rejection has left her questioning the Goddess's plan. And then there's the brothers—Julian, who brings her peace, and Damien, whose fire ignites something in her she never thought she could feel.
Amid lies, fragile alliances, and battles for survival, Remi is thrust into a love triangle that will test her heart and her loyalty. Will she fight for the mate who was destined for her, or will she choose a bond forged not by fate, but by choice?
In a world where betrayal breaks, fate binds, and love ignites, Remi's story isn't about finding someone to save her. It's about discovering the strength to save herself—and choosing the love that's worth the fight.
Kapitel 1
Remi's POV
The kitchen buzzed with activity, the clatter of pots and the hum of conversation filling the space. The scent of freshly baked bread and sizzling herbs filled the air, but none of it brought me comfort. My hands moved on autopilot as I chopped vegetables at the counter, the rhythmic motion grounding me. Another day in paradise, right? Omega duties were my life—cooking, cleaning, and staying out of sight. Just the way they liked it.
I glanced at the clock on the wall. Almost three. My chest tightened, the bond stirring like an itch I couldn't scratch. I gritted my teeth and tried to ignore it, but the familiar ache blossomed in my chest, sharp and unforgiving. He's with someone else again. The bond didn't just let me know—it made me feel it. The pain was raw, like claws scraping at my soul.
I blinked back the sting of tears and focused on the knife in my hand. Chop. Slice. Focus. Don't think about him.
The kitchen door creaked open, and my stomach sank. I didn't need to look up to know who it was. His presence filled the room like a storm, suffocating and electric. Elias.
"Well, if it isn't my favorite little omega," he said, his voice dripping with that same mocking tone I'd grown to despise. "Hard at work, I see."
I straightened my spine but didn't turn to face him. "Someone has to be."
He chuckled, the sound low and cruel. "Careful, Remi. That tongue of yours might get you into trouble."
I kept my focus on the vegetables, refusing to give him the satisfaction of a reaction. It wasn't easy. Everything about Elias demanded attention—his voice, his presence, the sheer arrogance he wore like a crown. His cologne mixed with the faint scent of another woman. I felt bile rise in my throat.
"You know," he continued, stepping closer, "Vanessa was quite... enthusiastic earlier." He said her name like it was meant to stab me, and it worked. The bond twisted, sending another jolt of pain through my chest. "She's not the only one, either. Tonight, I think I'll see if I can double my efforts. The beta's daughter and maybe Astrid. She's been giving me that look, you know?"
I gripped the counter so hard my knuckles turned white. My wolf growled in my mind, but I swallowed the sound before it could escape. Don't let him win.
Finally, I turned to face him, forcing my expression to stay neutral. "Is there a reason you're here, or did you just come to brag?"
Elias smirked, leaning casually against the counter as if he owned the room. Well, technically, he did. "Just checking on things. Big day tomorrow, after all. My crowning ceremony. I'll need everything to be perfect. Think you can manage that, little omega?"
I clenched my jaw, my wolf clawing at the edges of my mind. We should be standing beside him, not hiding in a kitchen. But instead of saying that, I kept my tone even. "I'll do my job. You don't have to worry."
"Good." He pushed off the counter and headed toward the door, pausing just long enough to glance back at me. "Oh, and Remi? Try not to burn anything. It would be a shame to ruin such a special occasion."
As the door swung shut behind him, I felt my composure crack. My hands trembled as I turned back to the counter. I wanted to scream, cry, something, but all I could do was stare blankly at the cutting board.
"Remi, sweetheart," Ethhel's voice broke through my haze. She placed a gentle hand on my shoulder, her touch warm and steady. Ethhel had been the closest thing I'd had to a mother since I was a kid. She'd been the one to patch me up after every scrape and wipe my tears when no one else cared. Her presence was a lifeline.
I shook my head, blinking back the tears. "I'm fine."
"You're not fine," she said softly, her eyes full of concern. "You've never been a good liar, Remi."
I let out a bitter laugh. "Guess it's just another thing I'm bad at."
"Don't say that." Ethhel stepped in front of me, forcing me to meet her gaze. "You're stronger than you think. I've seen it. And one day, they'll see it too."
I wanted to believe her. God, I wanted to. But it felt like the walls of this pack were closing in on me, suffocating me a little more each day.
I managed to push through the next few hours, focusing on the endless tasks that came with preparing for Elias's ceremony. I'd scrubbed dishes, arranged flowers, and set the dining tables until my fingers ached. The pain was welcome—it gave me something else to focus on.
I was carrying a tray of glasses toward the dining room when the beta, Owen, appeared in the hallway. He was sipping from a bottle of soda, a smug grin plastered on his face. Everything about him screamed arrogance, just like his sister.
"Careful there, omega," he said, stepping into my path. "Wouldn't want to drop anything."
I moved to sidestep him, but he shifted at the last second, pretending to trip. The drink in his hand spilled all over me, soaking my shirt and jeans in sticky soda.
"Oh no," he said, his voice oozing mock concern. "Did I do that?" He looked me up and down, a cruel laugh bubbling from his throat. "You should probably change. Not that it matters—you could be dressed in gold, and my sister would still be a better Luna than you."
The words hit harder than I wanted to admit. I clenched my fists, fighting the tears that threatened to spill. "Excuse me," I mumbled, pushing past him.
I rushed to my room, slamming the door shut behind me. My shirt clung to my skin, sticky and uncomfortable. I stripped it off and tossed it into the laundry pile, blinking back the tears that blurred my vision. My reflection stared back at me from the small mirror on the wall—red-rimmed eyes, trembling lips, and a whole lot of not enough.
The door burst open, and I froze, my arms wrapping around myself instinctively. Elias stormed in, his expression dark and unreadable.
"What the hell are you doing?" he demanded, his voice sharp enough to cut.
"I—" I stammered, taking a step back. "I'm just—"
Before I could finish, he closed the distance between us, his hand wrapping around my arm as he pushed me against the wall. My breath hitched, my heart hammering in my chest.
"You think you can just run off like that?" His voice was low, dangerous, his breath warm against my skin. His eyes roamed over me, lingering on the exposed skin of my stomach. I hated the way my body responded, the traitorous shiver that ran through me.
"Elias," I started, but his hand slid up my thigh, silencing me. Sparks ignited wherever his skin touched mine, the bond's cruel reminder of what could have been.
"Is this what you want?" he murmured, his lips brushing against my neck. I gasped, my body betraying me again. He pressed closer, his lips trailing up toward my ear. For a moment, I thought he might kiss me. My wolf practically purred, torn between anger and longing.
But then he pulled away, his expression hardening. He shoved me back, and I stumbled, landing on the floor.
"Pathetic," he muttered, straightening his shirt. "Stay here and get yourself together. I need you in the dining hall tomorrow for final preparations. Don't embarrass me."
With that, he stormed out, slamming the door behind him. I sat on the floor, gasping for air, my chest heaving. The room felt too small, too quiet, too empty.
Tears slid down my cheeks as I clutched my knees to my chest. The bond pulled at me, a cruel tether to a man who saw me as nothing more than a toy to break.
This isn't love. This isn't fate. This is hell.
But tomorrow, I'd paste on a smile and do what was expected of me. Because that's what I always did. What else could I do?
背景 女主受欺负 第二天男主继任
Seneste kapitler
#92 Chapter 92
Sidst opdateret: 4/18/2025#91 Chapter 91
Sidst opdateret: 4/18/2025#90 Chapter 90
Sidst opdateret: 4/18/2025#89 Chapter 89
Sidst opdateret: 4/18/2025#88 Chapter 88
Sidst opdateret: 3/25/2025#87 Chapter 87
Sidst opdateret: 3/25/2025#86 Chapter 86
Sidst opdateret: 3/10/2025#85 Chapter 85
Sidst opdateret: 3/10/2025#84 Chapter 84
Sidst opdateret: 3/3/2025#83 Chapter 83
Sidst opdateret: 3/3/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












