Córka Alfy

Córka Alfy

K. K. Winter · Afsluttet · 34.3k ord

598
Hot
3.5k
Visninger
300
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

Druga książka z serii "Alpha", można ją czytać jako samodzielną powieść, ale gorąco polecam przeczytać pierwszą książkę, aby lepiej zrozumieć postacie i wydarzenia.
•••
"Wyjaśnię ci wszystko, pod jednym warunkiem," to był on. Mężczyzna, który mógł mi dać wszystkie odpowiedzi, których się bałam, a jednocześnie dziwnie ekscytowało mnie, by je usłyszeć.

"Jaki to warunek?" zapytałam, już zaintrygowana. W końcu, może zażądać wielu rzeczy, ale skoro jeszcze nie przejęłam odpowiedzialności za stado, nadal jestem tylko córką Alfy. Jestem spłukana; nie mam pracy, nie posiadam niczego, oprócz motocykla, który dostałam na urodziny. Technicznie rzecz biorąc, będę spłukana, dopóki nie przejmę stada, o ile w ogóle zdecyduję się to zrobić.

"Odrzuć mnie," stwierdził.
•••

Kapitel 1

Rozdział pierwszy - dzieciństwo

"Na polu róż, ona jest dzikim kwiatem, tak niewinnym, a jednak tak rzadkim."

Biegła po schodach najszybciej, jak tylko mogły ją ponieść jej małe nóżki. On był tuż za nią, oczywiście nie wkładając zbyt wiele wysiłku, aby złapać małą dziewczynkę. W końcu to była tylko zabawa. Dziewczynka chichotała i krzyczała, gdy zauważyła, że się zbliża. Oczywiście wiedziała, że nigdy od niego nie ucieknie, przynajmniej na razie. Musi jeszcze trenować i stać się tak niesamowita jak jej mama. Nie tylko w jej oczach, ale także w oczach całej watahy.

"Mamusiu!" krzyknęła, ledwo łapiąc oddech.

"Jestem w kuchni, kochanie," niezwykle kochający głos rozległ się z drugiego końca pokoju.

Dziewczynka natychmiast pobiegła w stronę kuchni. Jej mama była jej tak zwanym 'bezpiecznym miejscem', nikt nie mógł się do niej zbliżyć, gdy jej mama była w pobliżu. Załóżmy, że ktoś zdecydowałby się zaryzykować swoje życie, aby zbliżyć się do szczeniaka - jej ojciec pojawiłby się znikąd. Z tymi krwiożerczymi oczami, które czasem przerażały nawet jego córkę - oboje jej rodzice byli nadopiekuńczy, nawet bardziej, nie pozwalali jej wyjść z domu bez ochrony.

Wbiegła do kuchni i rozejrzała się po pokoju. Jej mama siedziała przy stole, uśmiechając się do niej. Dziewczynka natychmiast pobiegła do kobiety i przytuliła ją.

"Spokojnie, nie chcesz przecież ścisnąć swojego braciszka, prawda?" zaśmiała się jej mama.

"Przepraszam, mamusiu, ale on znowu mnie goni," dziewczynka nadąsała się, krzyżując ramiona na piersi.

"Blaze, ty głupku, przestań! Chcesz, żeby Azrael znowu wyważył drzwi wejściowe? Wiesz, że potrafi wyczuć, jeśli Kato jest w niebezpieczeństwie lub nawet zaniepokojona," kobieta mówiła, rzucając śmiercionośne spojrzenia mężczyźnie, który właśnie wszedł do kuchni.

"Ooooh, mamusia powiedziała brzydkie słowo," dziewczynka dodała zaczepnie.

"Bawiliśmy się, dobrze? Poza tym, jestem taki znudzony; nie wiem, co robić. Wtedy mały diabełek, którego nazywasz swoją córką, poprosił mnie o zabawę. I oto jesteśmy, po raz kolejny, powtarzam, po raz kolejny, obok ciebie i to ja jestem ten zły," naśladował nadąsanie Kato i powtórzył jej gesty.

Oboje wyglądali dokładnie jak maluchy podczas napadu złości, a Raven tylko przewróciła oczami i uśmiechnęła się złośliwie.

"Nie podoba mi się ten uśmieszek na twojej twarzy, zniknij z nim!", Blaze krzyknął. Miał powody do obaw teraz, jego najlepsza przyjaciółka nigdy nie uśmiechała się bez powodu.

"3...2...1...." wyszeptała cicho.

Drzwi trzasnęły z hukiem, a zwierzęcy ryk rozbrzmiał po całym domu.

"Mówiłam ci," dodała Raven i zachichotała, wstając, jedną ręką trzymając się za duży brzuch. Mogła urodzić ich drugie dziecko w każdej chwili.

"Gdzie do cholery jest mój szczeniak? Przysięgam na Boga, jeśli coś jej się stanie..." i oto był. Niezwykle nadopiekuńczy, wściekły i wkurzony Alfa. Azrael.

"Tatuś!" Kato zaklaskała w dłonie i podskakiwała, śmiejąc się między swoimi dziecięcymi ruchami.

"Chodź tutaj, mój mały dziki kwiatku," Azrael ukląkł w drzwiach i otworzył ramiona dla niej.

Kochał swoją córkę; nie, uwielbiał ją, i nikt nie odważyłby się powiedzieć inaczej.

Kato krzyknęła z radości i pobiegła w ramiona ojca. Zawsze powtarzała, że uściski taty są najlepsze. Tak, jest księżniczką tatusia i jest z tego dumna.

"Witaj w domu, kochanie, gdzie jest Nate?", Raven powoli podeszła do swojego partnera i córki.

"Jest w drodze tutaj, tak myślę," Azrael postawił córkę z powrotem na podłogę i pośpieszył do swojej partnerki, podnosząc ją na ręce.

Spojrzał na swoją córkę i uśmiechnął się.

"Księżniczko, daj mi chwilę, żeby zabrać mamusię do sypialni; nie może teraz chodzić sama. Musimy chronić mamusię i twojego braciszka," mówił do dziewczynki, której oczy już błyszczały z zachwytu.

Była zachwycona miłością, jaką jej rodzice mieli do siebie. Oczywiście, nikt jej nie powiedział, jak trudna była ich droga, zanim w końcu się zaakceptowali, ale to nie miało znaczenia, ponieważ teraz byli szczęśliwą rodziną.

"Ok, tatusiu, ale czy Blaze może się ze mną jeszcze trochę pobawić?" zrobiła do niego maślane oczy, a on bez wahania się zgodził. Azrael wiedział, że Blaze nie skrzywdzi jego córeczki, bo teraz był częścią rodziny.

"Kochanie, jestem w domu, chodź do tatusia!" głęboki głos zabrzmiał od frontu domu.

Blaze zachichotał jak małe dziecko (co przysięgam, że był w sercu) i pobiegł.

"Wujku Nate!" Kato krzyknął i szybko pobiegł za Blaze.

Azrael zaśmiał się i spojrzał na swoją partnerkę. Wyglądała piękniej niż kiedykolwiek, z każdą ciążą stawała się piękniejsza, przynajmniej tak ją widział.

"Chyba będziemy mieli trochę czasu dla siebie," poruszył brwiami złośliwie.

"Och, ty stary zboczeńcu! Zamknij się i zabierz mnie do łóżka, potrzebuję snu. Twój syn mnie wykańcza," jęknęła Raven.

Jej huśtawki nastrojów były okropne. Pierwsza ciąża była naturalna; nie urosła tak bardzo jak teraz. Kato był spokojnym dzieckiem. Ta była zupełnie inna - ciągłe wymioty, ból pleców, zmęczenie, opuchnięte nogi, itd. Krótko mówiąc - nie było łatwo.

Azrael delikatnie pocałował ją w czoło.

"Twoje życzenie jest dla mnie rozkazem, moja Królowo," wyszeptał.

"Fuuuj tatusiu, znowu się całują!" Kato krzyknęła na głos.

Raven i Azrael wybuchli śmiechem.

"Kochanie, idź do swojego pokoju, tata zaraz tam będzie," rozkazała Raven, a jej córeczka nie myślała o sprzeciwie, zamiast tego radośnie pobiegła na górę.

Azrael zaniósł Raven do salonu, gdzie Nate i Blaze już wygodnie siedzieli na kanapie.

"Ooo Ren, jesteś gruba. Grubsza niż wczoraj," drażnił się Nate.

"Och, zamknij się. I przestań się całować przy moim dziecku," warknęła ostrzegawczo, a oboje partnerzy się roześmiali.

"Mówię poważnie, wyrwę ci gardło nawet w ludzkiej formie! Spróbuj mnie!" irytacja rosła z każdą sekundą.

Wszyscy wiedzieli, że Raven była ochronna wobec swojej córki, ale czasami przesadzała. Tym razem może nie...

"Dobra, kobieto, wyluzuj," Nate przewrócił oczami i odwrócił się od niej.

"Nie martwcie się, chłopaki; zabiorę tego zrzędliwego wilka do łóżka. Wy dwaj cieszcie się swoim czasem razem," Azrael uśmiechnął się i zaniósł swoją partnerkę na górę do ich sypialni.

Położył ją na łóżku i uśmiechnął się jasno. Miłość i adoracja w jego oczach były łatwo dostrzegalne, ale było tam coś jeszcze. Pożądanie.

"Nawet o tym nie myśl, jestem już bardzo, bardzo w ciąży," jęknęła Raven.

"Nawet bym nie próbował, chyba że byś mnie o to błagała," mrugnął do niej i poszedł do szafy, aby przebrać się w bardziej codzienne ubrania.

"Muszę wyjechać na kilka tygodni, myślałem o zabraniu Kato ze sobą," nagle powiedział Azrael.

"Gdzie wyjeżdżasz?" zapytała ciekawie Raven.

"Najpierw odwiedzimy kilka watah, potem... Cóż... Wampiry. Lord Darkblood zaprosił mnie, żeby omówić pewne sprawy biznesowe. Chciałem odmówić, bo termin twojego porodu jest już blisko, ale nie mogłem nic zrobić. Nawet Rada mnie tam potrzebuje. Kociaku, wiesz, że od lat staramy się o porozumienie między wampirami a wilkołakami. Nie mogę ryzykować, żeby to się nie udało; nikt z nas nie może," mówił, jakby to nie było nic wielkiego.

"Nie może pojechać ktoś inny?" Raven nadąsała się.

"Nie, moja miłości. Tylko ja mam dobre stosunki z nimi, więc będę posłańcem między wszystkimi, przypuszczam. Ale obiecuję wrócić do domu, jeśli zaczniesz rodzić, już wszystkich o tym uprzedziłem. I proszę, pomyśl o Kato, ona musi zobaczyć więcej świata, tak samo jak musi się uczyć jako przyszła Alfa," Azrael wyszedł z szafy i stanął obok łóżka. Pochylił się nad swoją partnerką i pocałował ją w czoło.

"Teraz śpij, moja miłości, a ja pójdę i dam się pobić naszemu dziecku. Kocham cię," wyszeptał, zanim opuścił ich sypialnię.

Mówiąc o niespodziewanych wiadomościach.

Wkrótce zasnęła, mimo że w jej głowie kotłowały się pytania, była zbyt zmęczona, by dłużej utrzymać oczy otwarte.

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

5.8k Visninger · I gang · Jaylee
Bløde, varme læber finder min øresnegl, og han hvisker: "Tror du, jeg ikke vil have dig?" Han skubber sine hofter fremad, presser sig mod min bagdel, og jeg stønner. "Virkelig?" Han smågriner.

"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."

Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.

Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.

"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."


Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.

Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates

Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.

Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.7k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Kongen af Underverdenen

Kongen af Underverdenen

7k Visninger · Afsluttet · RJ Kane
I mit liv som servitrice, jeg, Sephie - en helt almindelig person - udholdt kundernes iskolde blikke og fornærmelser, mens jeg forsøgte at tjene til livets ophold. Jeg troede, at dette ville være min skæbne for evigt.

Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"

Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."


Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.

Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

916 Visninger · Afsluttet · Anna Kendra
"Du ser ud til at have glemt, at du ikke gifter dig med en almindelig person, Alina. Du gifter dig med prinsen af alle vampyrer, så se at vågne op og skaf mig noget kaffe."
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.2k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt

Gå Dybt

1.7k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn

Glæden ved Hævn

1.2k Visninger · Afsluttet · Sheila
Jeg vidste ikke, at den nat ville blive mit værste mareridt.

Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.

Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.

Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.

Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...

Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.



Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.

"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.



"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.

"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."

"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"

"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."



Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.

Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.

Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.

Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.

Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.

Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.

TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.

(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende

Uopnåelig Hende

1k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Jeg giftede mig med en mand, der ikke elskede mig.
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab

Skjult ægteskab

1.2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Min stedmor er utrolig ondskabsfuld. Hun bedøvede faktisk min drink og sendte mig til en anden mands seng. Som om det ikke var slemt nok, ventede en gruppe journalister udenfor døren næste morgen...
Dragebrødrene

Dragebrødrene

1k Visninger · Afsluttet · Samantha Dogan
"Sæt mig ned med det samme," råber jeg og kæmper imod Lucians greb. Selvfølgelig, jo mere jeg kæmper, desto strammere bliver hans greb om mig.

"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.

Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.

"Tro ikke, du kan stikke af."


Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

442 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"