4

KINA: Mit navn udtales ligesom Tina, bare med et K. Helt ærligt, jeg kan slet ikke fatte Adrians bedstemor. Hvordan hun kunne lave sådan et nummer og ikke engang blinke. Det er ikke kun Adrians dag, det er også min. Jeg må vel bare sørge for, at jeg gør en ordentlig entré til min Luna-ceremoni, så alle glemmer den narcissistiske kælling. „Keska?“ kalder jeg på hende. „Har du lyst til at hjælpe mig med at blive klar?“ spørger jeg. Jeg ved, hvor meget hun betyder for Adrian, så jeg vil også gerne lære hende bedre at kende.

„Er du sikker på, du vil have mig?“ spørger hun. „Jeg ville nødig have, at du får ballade med familien, fordi du er sød ved mig.“

„Skat, jeg havde ikke spurgt, hvis jeg ikke mente det. Og jeg tror godt, jeg kan håndtere din bedstemor.“

Klokken er allerede lidt over middag, så jeg skal skynde mig. Ceremonien begynder om lidt over en time.

„Okay, hvis du er sikker,“ siger hun.

„Det er jeg,“ forsikrer jeg hende.

Jeg tager hende i hånden og fører hende op ad trappen til min suite, hvor min mor og min bedste veninde venter på mig.

„Keska, det her er min mor, Constance, og min bedste veninde, Gracie. Mor, Gracie, det her er Keska. Hun er Adrians kusine fra Blue Crescent-flokken.“

De ser begge forvirrede ud.

„Jeg troede, der kun var tvillinger i den familie?“ siger min mor.

„Ja, det hører jeg tit,“ svarer Keska. „Det kunne lige så godt være sådan, med al den opmærksomhed de giver mig.“ Hun siger det, som om det ikke betyder noget, og både mit og min mors hjerte knækker lidt for hende.

Jeg hopper i bad. Jeg vasker håret, skyller kroppen hurtigt og træder ud igen. Min mor står klar med min kjole og undertøj, da jeg kommer ud. Keska hjælper Gracie med at lægge min makeup frem.

Jeg har langt hår, farven af hvede i sollys. Det er en anelse mørkere end de andres i Adrians familie. Og jeg har hasselnøddebrune øjne, bare en smule mørkere end Keskas.

Min kjole er let og bølgende i græsk stil, med faldet ned over højre skulder. Den er fuldt perlebroderet og har farven af havglas. Den der vandige grønne med et strejf af blå, en tone mørkere end mint. Den får mine øjne til at lyse og klæder mit hår, som ligger i bløde krøller, også sat til højre side, så mit mærke fra Adrian kan ses på venstre.

Jeg er ikke typen, der bruger meget makeup, men jeg forstår vigtigheden af at se mit allerbedste ud i dag. Og efter det, der skete tidligere, var jeg fast besluttet på at gøre en storslået entré og tage rampelyset fra Adrians bedstemor. Så med en salviebrun eyeliner og grønne øjenskygger i ombré, lagt i en cat-eye-effekt, lidt blush der fremhæver mine høje kindben, og en blød koralfarvet læbe, føler jeg mig som en græsk gudinde.

Mens jeg bliver gjort klar, spørger jeg Keska om hende og Adrian og deres tegn.

„Hvorfor bruger du og Adrian tegn til hinanden? Hører du dårligt? Og er det derfor, de er så onde ved dig?“

„Nej, jeg hører ikke dårligt. Vi gør det, så vi kan tale sammen uden at de ved, hvad vi siger, fordi vi ikke kan bruge tankelinket, når vi er i forskellige flokke,“ fortæller hun. „De er onde ved mig, fordi—som du hørte den tidligere Luna og ældre fru Sutter—jeg ikke ligner nogen af dem. Jeg ligner min mors mor, Nana Lilly.“

Hun trækker vejret stille ind, som om hun prøver at holde noget nede.

„Nej, Adrians Gamma har en fætter, der er døv, og han lærte os tegn. Adrian ville lære det, så hvis de en dag kom på besøg, kunne han tale med hende, sådan som en ordentlig vært burde.“

Jeg havde hørt om Gammas fætter, og jeg er også selv ved at lære tegn af samme grund.

„Jeg har ondt af mor,“ siger Keska lavt. „Den måde fars mor talte på… det lød som om hun havde haft en affære med en eller anden, eller som om de havde adopteret, og der var ikke én, der sagde hende imod!!!“

„Jeg er sikker på, at nogen har taget snakken med hende. Jeg tror ikke, din far ville finde sig i, at hun taler sådan til din mor,“ svarer jeg.

„Lad os håbe,“ siger hun.

DRAKE: Jeg var rasende på min mor, fordi hun fik folk til at tro, at min mage havde været mig utro! Jeg stormede hen til der, hvor hun stod. “MOR!!!” brølede jeg nærmest ad hende. “Carla har ikke—og har aldrig—været mig utro!! Du skylder hende en undskyldning. NU!!!” Jeg kogte indvendigt, men jeg ville ikke lave en større scene, end hun allerede havde gjort. Alligevel skulle hun undskylde over for min mage.

Jeg greb hende i armen og trak hende hen til der, hvor min mage stod. “Så undskyld!” Min stemme var iskold.

“Drake, skat, jeg sagde aldrig, at hun gjorde. Du tager mine ord ud af sammenhæng,” kurrerede mor.

“Lad være med at tale ned til mig, mor! Du fik det til at lyde, som om Carla enten havde været utro, eller at Keska var adopteret—(såkaldt mor!)—det var dine helt præcise ord. Undskyld nu til min mage!!!” hvæsede jeg gennem sammenbidte tænder.

Mor brød sig aldrig om at indrømme, når hun tog fejl, men denne gang ville jeg tvinge hende til det. Og foran vidner.

“Drake, skat, lad nu være med at lave en scene,” sagde hun lavt.

“Undskyld. NU!!!” brølede jeg igen.

“Fint.” Hun sukkede tungt, tydeligt irriteret. Hun vendte sig mod min mage. “Carla, jeg undskylder, men jeg sagde ikke, at du var mig utro.”

“Nej, Amanda, du antydede det. Og ved at gøre det har du ikke bare sat mit ry på spil, men hele vores floks. Jeg håber, du er tilfreds nu!!”

Min mage og jeg vendte hende ryggen og gik væk for at tage vores plads til ceremonien.

Musikken går i gang som signal til, at ceremonien begynder.

KINA: Jeg kaster et hurtigt blik på uret. Den er næsten halv to. Der lyder et blidt bank på døren, og min mor åbner. Jeg hører min far på den anden side.

“Det er tid. Er I klar, damer?” spørger han med sin fyldige baryton.

Min mor åbner døren, så han kan komme ind. “Åh, hvor er du smuk! Min elskede datter,” siger han og giver mig et kys på kinden. Så vender han sig mod min mor og kysser hende.

Han ser tilbage på mig og rækker armen frem. “Mine damer, gå ud og tag jeres pladser. Jeg følger Kina ned.”

Keska er den første, der går ud ad døren, efterfulgt af Gracie. Jeg når lige at få et glimt af Adrian, da han kommer for at følge min mor ned og derefter tage sin plads på den scene, der var sat op til dagens begivenheder.

“Hvem var det inde hos jer, Gracie, og din mor?” spørger min far dæmpet.

Jeg hvisker tilbage: “Det var Adrians kusine, Keska.”

“Hende den gamle heks lavede ballade over tidligere?”

“Ja, far—det er den samme,” svarer jeg med et lille smil i mundvigen.

Min far lagde ikke skjul på, at han ikke kunne udstå Adrians bedstemor.