5

KINA: Det er godt, at vi ikke er af Alfa-blod. Vi er Beta. Jeg tror ikke, der ville have været nogen fredsaftale mellem vores flokke, hvis vi var det, alt sammen på grund af Adrians bedstemor.

KESKA: Kina så ud som en græsk gudinde i sin kjole. Jeg gav min fætter et kram ude på gangen, da jeg forlod Kinas værelse. Han var der for at følge Constance ned til ceremonien og derefter tage sin plads og vente på hende. Da jeg kom nedenunder, stødte jeg ind i Rex. Han er Adrians Gamma. „Hej, Keska, hvad skete der med dig? Hvem slog dig?!!“ tegnede han til mig. „Shh, den ældre fru Sutter gav mig en lussing.“ „Den kælling! Ved Adrian det?“ tegnede han tilbage. „Ja, han ved det. Han var rasende på hende, fordi hun lavede en scene lige før ceremonien og fordi hun slog mig.“ „Er der noget, jeg kan gøre?“ tegnede han igen. „Nej. Jeg vil bare have, at dagen fortsætter uden mere drama – for Adrians skyld,“ tegnede jeg tilbage. „Samme her, Kes. Samme her,“ tegnede han og gav mig et hurtigt kram. Vi gik begge hen for at tage vores pladser til ceremonien.

Jeg lagde mærke til, at Adrian stod og spejdede rundt. Jeg vinkede bare til ham, i tilfælde af at det var mig, han ledte efter. Han virkede til at falde til ro, da han så, at jeg var der. Så begyndte Luna-musikken, og vi rejste os alle og vendte os mod de franske dobbeltdøre ind til den store sal. Kina stod der sammen med sin far. Han kyssede hende på kinden og gik så hen for at stille sig ved siden af sin mage, så Kina blev tilbage til at gå op gennem midtergangen og de få trin op til Adrians side.

Den Ældste begyndte med, at Alfaen først skulle sværges ind. „Alfa Asa, giver du afkald på titlen som flokkens Alfa til din søn Adrian?“ „Det gør jeg.“ Den Ældste tog den ceremonielle klinge, skar Onkel Asa i håndfladen og lod blodet dryppe ned i den ceremonielle kalk. „Adrian, lover du at sætte Moon Rise-flokkens sikkerhed over din egen?“ „Det lover jeg.“ „Lover du at sikre, at flokkens nødvendigheder bliver opfyldt før dine egne?“ „Det lover jeg.“ Den Ældste skar Adrian i hånden og lod hans blod løbe ned i kalken. Så rakte han kalken til Adrian, så han kunne drikke. „Ved den magt, som vores gudinde har betroet mig, erklærer jeg dig Alfa Adrian af Moon Rise-flokken.“

Der lød jubelråb og tilråb, piften og fløjten fra flokken og fra de fremmødte. Den Ældste løftede hånden for at få ro over forsamlingen. „Vi er ikke færdige endnu.“ Han vendte sig mod Kina og vinkede hende frem. „Sværger du, Kina, troskab til Moon Rise-flokken og dens Alfa, Adrian?“ „Det sværger jeg.“ „Lover du at sætte flokkens behov før dine egne?“ „Det lover jeg.“ „Lover du at sætte flokkens sikkerhed før din egen?“ „Det lover jeg.“ Så skar den Ældste Kina i håndfladen og lod blodet dryppe ned i kalken. „Alfa Adrian, accepterer du Kina som din mage og Luna?“ spurgte den Ældste. „Det gør jeg.“ Den Ældste skar igen Adrian i håndfladen og lod hans blod dryppe ned i kalken. Han svingede den et par gange for at blande det og gav den så til Kina at drikke af, og derefter til Adrian. „Ved den magt, som vores gudinde har betroet mig, erklærer jeg jer Alfa og Luna Sutter af Moon Rise-flokken!“ Igen brød endnu flere jubelråb ud.

KESKA: Da jeg stillede mig i køen for at lykønske Adrian og Kina, mærkede jeg et par kolde blikke bore sig ind i ryggen på mig. Jeg så mig omkring og fik øje på mine søskende.

“Hvad?” sendte jeg til James gennem tankelinket.

“Bagest i køen, møgunge!” sendte han tilbage.

For ikke at skabe mere drama med familien trådte jeg ud af køen og gik ud i køkkenet for at hjælpe med at stille maden frem til den kommende fejring og pakke snacks og vand til turen hjem. Jeg havde lige sat et fad med pålæg på bordet og vendte mig for at gå tilbage i køkkenet.

“Hvad laver du?” lød Adrians stemme bag mig.

“Hjælper,” sagde jeg.

“Jeg så dig gå ud af køen. Hvorfor?” spurgte han.

“Adrian, bliv nu ikke sur, men tvillingerne blev småfornærmede over, at jeg stod foran dem. Så jeg gik herud i køkkenet, hvor jeg vidste, jeg kunne gøre nytte og ikke lave mere… ‘ballade’,” sagde jeg og lavede anførselstegn med fingrene.

“Jeg sværger, hvis vi ikke var fætre, så havde jeg givet dem en omgang. James må altså tage sig sammen og begynde at opføre sig, som en Alfa burde. Ellers—selv om vi er i familie—bliver der ingen handelsaftaler mellem os!” hvæsede Adrian.

“Adrian, lad være med at starte problemer, okay? James bliver student om halvanden måned og fylder atten om to måneder, og så skal han på Alfa-træning. Jeg er sikker på, han bliver bedre,” sagde jeg.

“Det får vi at se,” sagde han. “Det får vi at se. Nå—har du tænkt dig at lykønske mig eller hvad?” grinede han.

Jeg gav ham bare et stort kram.

“Du skal ud og snakke med dine gæster. Og forresten, jeg håber ikke, du har noget imod det, men jeg har smurt nogle sandwiches til turen hjem,” sagde jeg.

“Er de til dig? Eller til resten af familien?” spurgte han.

“Til mig og de krigere, jeg red sammen med,” svarede jeg.

“Så har jeg ikke noget imod det,” sagde han.

`~~~`

MACKIE: Jeg cyklede hjem fra mormor Lilly. Jeg var blevet længere, end jeg havde regnet med. Klokken var omkring halv fire om eftermiddagen, da jeg hørte en bil komme kørende op bag mig. Jeg trak cyklen helt ud til kanten af vejen for at lade den passere, men den satte farten ned i stedet. Jeg kiggede mig over skulderen for at se, hvem det var, og der var Seth og et par af hockeydrengene.

“Hvad er der, Seth?” sendte jeg ham gennem tankelinket.

“Ved du, hvorfor… Keska ikke svarer på nogen af mine beskeder?” sendte han tilbage.

“Undskyld, ingen anelse,” sendte jeg.

De andre fyre begyndte at give ham lort for at stoppe og snakke med mig.

“Seriøst, mand—hvad ville Jessie sige, hvis hun tog dig i at snakke med den taber?” Idioter. Men hvad forventer man af en flok sportsidioter, ikke?

Seth rystede bare på hovedet og kørte videre. Han sprøjtede støv og småsten op fra vejkanten, så det ramte mig. Røvhul.

Jeg fiskede telefonen op af tasken og sendte Keska en sms.

FRA MACKIE: Hey, Kes, har du fået nogen besked fra Seth? Han fangede mig på vej hjem fra mormor og spurgte, om jeg vidste, hvorfor du ikke svarede på hans beskeder. Det var mærkeligt—han tøvede, lige før han sagde dit navn.

FRA KESKA: Mackie, han har ikke sendt mig noget. Han var nok ved at sige Jessies navn, fordi han bombarderede hendes telefon på vej herhen, men han har ikke skrevet til mig. Bare ignorér ham.