For Evigt Og Altid

A V A

"Ava, din far og jeg skal til et møde. Der er noget lasagne tilbage i køleskabet fra i går, hvis du har brug for noget, så ring til mig. Farvel skat!" råber min mor nedefra, og så lyder det, som om døren smækker.

Begge mine forældre arbejder, så de er ikke så tit hjemme, men det klager jeg ikke over.

Min familie boede i Sydney, men vi flyttede til San Francisco for at starte på en frisk efter min bedstemors død.

Hun betød meget for os, vi var virkelig tætte med hende.

Jeg har to søskende, min storebror Brian, som går på universitetet, han er 22 og bor sammen med sin kæreste Andy i Australien. Han flyttede ikke med, fordi han ville afslutte universitetet i Australien.

Jeg var ikke glad for at flytte til San Francisco, ikke kun på grund af min bedstemors død, men også på grund af min barndomsven Sam.

Sam har været min bedste ven siden vi var små, jeg fortalte ham ikke, at vi flyttede, før den allersidste dag i Australien... men jeg gjorde det over tekst, jeg ved, det var dumt, men jeg kunne ikke se ham i øjnene.

Han læste beskeden, men han svarede ikke. Jeg bebrejder ham ikke. Hvis jeg var ham, ville jeg heller ikke svare mig.

Jeg har en lillesøster, der hedder Sophia, hun er 15, men hun ser ældre ud, end hun er.

Vi flyttede hertil for en uge siden, skolen starter om to dage, og jeg ser ikke frem til det. Jeg har så mange spørgsmål i hovedet.

Vil jeg få nogen venner? Hvordan vil de behandle mig? Vil folk kunne lide mig der? Hvad vil—

Min tankestrøm blev afbrudt af en banken på døren.

"Kom ind," siger jeg.

Min søster kommer ind med en skål lasagne.

"Sophia, jeg er ikke sulten," mumler jeg.

"Ava, du har ikke spist noget siden morgen, du skal have noget at spise... se, jeg ved, du ikke ville forlade Sam, men du bliver nødt til at give slip på ting en dag i dit liv."

"Jeg elsker dig, jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre uden dig," sagde jeg til Sophia.

"Jeg ved det, jeg elsker også mig selv," griner hun.

Sophia og jeg talte om tilfældige ting, indtil hun sagde, at hun skulle sove, fordi hun vil stå ekstra tidligt op for at kunne løbe en tur. Sophia og jeg er søskende, men vi har ikke mange ting til fælles, for eksempel kan hun lide at stå tidligt op for at løbe, og det kan jeg ikke... jeg er ikke et morgenmenneske.

Jeg spiser hurtigt min lasagne og gør mig klar til at sove... eller ikke helt, for alt, hvad jeg kunne tænke på, var, hvordan jeg ville klare mig i min nye skole.

•••

A/N

Glem ikke at stemme og følge mig!

~ Yumna 💗