Forførelsen af min Mafia Stedbror

Sarah Davis POV

Hold da op, en lortedag!

I dag føltes som Black Friday i mit liv, men værre. Den sorteste af de sorte!

Så, jeg hedder Sarah Davis, og ikke nok med at min mor smed mig ud, jeg mistede også chancen for at blive på New York City Heart Health Center. Lige siden jeg begyndte på medicinstudiet, har det været min drøm at blive hjertekirurg her.

Men nu? Alt er gået ad helvede til.

Jeg var lige kommet til hospitalet og havde skiftet til mine scrubs, da min mor, Julia Davis, ringede.

"Jeg skal giftes!" var det første, jeg hørte, da jeg tog telefonen.

Min hjerne kortsluttede et øjeblik. Siden min far døde af et slagtilfælde for fem år siden, har Julia datet enhver rig mand, hun kunne finde, ung eller gammel.

For Julia var det ikke en tragedie at miste en mand; det var som om Gud åbnede en ny dør for hende.

Men ægteskab? Det var første gang.

"Mor, tillykke. Du har fundet en speciel en, hva'?"

Julia ignorerede min sarkasme og sagde, "Jeg har allerede opsagt lejekontrakten på lejligheden i New York. Jeg flyver tilbage til Los Angeles i morgen for at forberede brylluppet. Dine ting? Det er alligevel bare skrammel. Jeg har efterladt dem hos ejendomsadministrationen. Hent dem selv!"

Vent, hvad?

Hendes ægteskab var hendes sag, men lejligheden? Hell no!

Hun havde aldrig givet en skid for mig, men hvis hun opsagde lejekontrakten, ville jeg være hjemløs i nat.

Jeg måtte nævne min søster, Emily Davis, Julias biologiske datter, for at prøve at beholde min plads.

Ja, jeg er adopteret.

Mine adoptivforældre kunne ikke få børn, så de adopterede mig. Et år senere fik de Emily.

Jeg tog en dyb indånding og tvang et smil frem. "Men mor, Emily er stadig i New York..."

Julia afbrød mig, "Emily kommer med mig tilbage til Los Angeles!"

"Hvad? Har hun sagt sit job op i New York?"

Emily gik også på college i New York, hvilket er grunden til, at Julia flyttede derhen. Emily og jeg blev færdige samme år, og hun arbejdede angiveligt i investeringsbank.

"Det rager ikke dig. Emily er min datter, og hun vil få bedre muligheder i Los Angeles."

Jeg fnøs indvendigt. Hvem huskede, at jeg også var hendes datter?

"Du bliver i New York. Jeg vil ikke have, at du forfører din nye far!" sagde hun med et strejf af foragt.

Klik. Opkaldet sluttede.

Jeg følte mig så magtesløs, da Julia vidste præcis, hvad den afdøde adoptivfar gjorde mod mig.

Jeg har været praktikant på New York City Heart Health Center i næsten et år, kun en måned væk fra at blive fuldtidslæge.

Ærligt talt, jeg ville hellere blive alene i New York.

Efter morgenoperationen tog jeg en pause og greb fat i Lily, min kollega og kirurgassistent, i omklædningsrummet.

"Hey, kan jeg overnatte hos dig i nat?"

"Hvad er der sket?" Lily smilede, velvidende om mit familiedrama. "Har din hotte mor fået en ny kæreste igen?"

Lily og jeg startede i afdelingen samtidig, og vi er stadig bare praktikanter.

Hun lejede en lille lejlighed nær hospitalet. Ligesom mig var hun fattig, efter at have betalt af på studielånene, havde jeg kun penge tilbage til mad. Så, på trods af at Julia dumpede alle pligter på mig, måtte jeg bo i lejligheden, hun lejede, og udholde hendes kolde sarkasme.

Hun lejede stedet for at besøge Emily, ikke mig.

Nogle gange tog Julia en ny kæreste med hjem, og jeg gik taktfuldt, blev hos Lily eller i vagtværelset.

Jeg sukkede, "Hun opsagde lejekontrakten! Hun ringede i dag for at sige, at hun skal giftes."

Lily så bekymret ud. "Men min nye kæreste kommer over i nat for at overnatte, du ved, en passioneret nat. Hvis du ikke har noget imod det, kan du sove på sofaen."

Jeg huskede straks sidste gang, jeg overnattede. Lily og hendes kæmpe kæreste kyssede og smed tøj overalt fra stuen til soveværelset.

Den nat var virkelig meget 'passioneret'.

Jeg tilbragte natten på sofaen, lyttende til dem, og gik på arbejde næste dag med mørke rander under øjnene.

Så jeg smilede akavet. "Det er okay. Jeg finder nogen at bytte vagter med og tager nattevagten."

Vi snakkede, mens vi gik ud af omklædningsrummet, uden at bemærke afdelingslederen, David Miller, passere bag os.

Endelig fri fra arbejde, slæbte jeg mig ind i vagtværelset, klar til at crashe der for natten.

Men hvad så i morgen? Og fremtiden? Jeg var seriøst ved at gå i panik over, hvad der skulle ske nu.

Jeg tog min laboratoriekittel af og var lige ved at tage en T-shirt på, da døren gik op.

"Hey, vent lige!" Instinktivt dækkede jeg mit bryst med T-shirten og vendte mig om.

David Miller?!

Som afdelingsleder behøvede han ikke at være tilkaldevagt. Hvad i alverden lavede han her?

"Dr. Miller, jeg skifter tøj. Kan du venligst gå ud?"

Jeg var vred, men det han gjorde næste, chokerede mig.

Han smed min T-shirt til side, greb fat i mit håndled og skubbede mig op mod væggen. Pennen i hans laboratoriekittel stak ind i mit bryst, hvilket fik mig til at vride mig.

Jesus! Var han helt fra forstanden?

"Dr. Miller, rolig nu." Jeg prøvede at holde min stemme rolig og nikkede mod hans vielsesring. "Dr. Lee er stadig på kontoret udenfor og kan komme ind når som helst. Du vil vel ikke have, at alle skal vide, at du chikanerer en praktikant, vel?"

David Miller grinede bare, som om han hånede mit ynkelige forsøg på at ræsonnere med ham.

"Dr. Lee er gået. Jeg sendte ham for at se operationsvideoer."

Hans øjne var klistret til min kavalergang. "Men du har ret, dette sted er ikke ideelt. Sarah, jeg ved, at du ikke har noget sted at bo i nat. Jeg kan skaffe dig et hotelværelse."

Så han havde overhørt min samtale med Lily og vidste, at jeg ville være her!

"Dr. Miller, det her er seksuel chikane! Jeg vil rapportere dig til etikudvalget!"

David Miller grinede som om jeg var en joke.

"Rapportere mig? Virkelig? Jeg er afdelingsleder. Hvem tror du, de vil tro på, dig eller mig? Sarah, vil du ikke gerne blive fastansat læge?"

Han lænede sig ind, bed i min øreflip og gned den med sine varme, våde læber. Hans stemme var lav og truende. "Det er simpelt. Bare gør min pik glad for en nat!"

Med det pressede han sine læber hårdt mod mine, og forsøgte at kysse mig. Jeg var så frastødt, at jeg næsten kastede op og vendte mit hoved væk, men den skiderik sænkede sit hoved for at kysse mit bryst!

Lort!

"Stop! David! Hjælp."

Jeg kunne ikke lade være med at råbe, løftede mit knæ for at sparke ham i skridtet, men hans massive krop holdt mig fast.

Hans hænder greb hårdere om mine håndled, hans krop pressede tættere. Jeg kunne endda mærke hans pik under laboratoriekittelen presse mod mig.

"Jeg elsker din modstand. Du er så lækker, Sarah. Du fascinerer mig fuldstændigt," hviskede han, hans tone uhyggeligt intim.

På grund af presset var mine bryster næsten ved at vælte ud af min bh. Han sænkede sit hoved og begyndte at slikke min kavalergang.

Jeg stirrede op i loftet, mine øjne røde, mine tænder næsten bidende gennem mine læber.

Jeg ville hellere dø end at sove med denne klamme fyr, men hvis jeg pissede ham af, hvordan kunne jeg så blive på HHC? Selv hvis jeg slap væk i dag, hvad med i morgen?

Så længe jeg nægtede ham, ville han fortsætte med at chikanere mig. Måske fra i morgen ville jeg være væk fra operationsbordet for altid!

Jeg forsøgte hårdere at skubbe hans hoved væk, prøve at få hans ulækre tunge væk fra mit bryst, men han rykkede sig ikke.

Jeg måtte tage en dyb indånding og sige, "Dr. Miller, vil du venligst lytte til mig."

David stoppede endelig og kiggede på mig.

Jeg satte et ynkeligt udtryk på, pressede tårer frem. "Dr. Miller, jeg... jeg... er enig. Kan du virkelig hjælpe mig med at blive på hospitalet? Jeg har virkelig ingen andre steder at gå hen."

David slap faktisk grebet lidt. "Sarah, jeg vidste, at du ville træffe det rigtige valg. Det er min gode pige. Bare rolig, jeg skal nok hjælpe dig."

Nu!

Jeg udnyttede hans øjeblikkelige afslapning, trak den ene hånd fri, greb en saks fra bordet ved siden af og stak ham hårdt i armen. David skreg og holdt om sin blødende arm.

"Du, Sarah, er du sindssyg?"

Jeg sparkede ham væk.

"Voldtægtsmand! Hvis du prøver det her igen, lammer jeg din hånd næste gang!" Jeg greb min T-shirt og stormede ud, mens jeg hørte Davids vrede brøl bag mig.

"Sarah Davis, lad mig aldrig se dig igen! Aldrig!" Hans raseri var til at tage og føle på.

Jeg tog mit tøj på og vandrede følelsesløst ned ad gaden. En kold vind blæste, og jeg krammede mine arme tættere om mig selv.

At miste lejligheden var slemt nok, men nu mistede jeg også mit job!

Denne dag havde virkelig været forfærdelig. Denne gang var jeg virkelig hjemløs.

Pludselig tændte neonlysene på den anden side af gaden og oplyste Pirates Bar.

Jeg tænkte, at det var et tegn fra Gud. Alkohol var den magiske eliksir til at glemme al smerte.

Men jeg indså ikke i det øjeblik, at denne nat ville blive uforglemmelig for mig.