Kapitel 125 Folk kommer og går i min menighed

Sarahs synsvinkel

Jeg vågnede og følte, at jeg lige var kravlet ud af en lang, mørk drøm. Der var intet i den—intet lys, ingen retning, bare endeløs sort.

Men i den tomhed sværger jeg, at jeg hørte nogen kalde, "Sarah, vær sød ikke at forlade mig. Bliv hos mig. Sarah!"

Jeg ville råbe tilbage, "Je...

Log ind og fortsæt med at læse