
La mariée du vampire
Pretty Blue · I gang · 71.9k ord
Introduktion
Crystal était également connue sous le nom de Jae, la strip-teaseuse la plus sexy. Son corps est brûlant comme l'enfer. Elle a une silhouette magnifique avec une peau éclatante. Elle ressemblait à une fée, avec de longs cheveux noirs et brillants. Ses lèvres rouges et séduisantes semblaient si douces et irrésistibles pour n'importe quel homme. Ses adorables yeux bleus étaient si envoûtants qu'ils pouvaient piéger n'importe qui. Voilà la vie de Jae, la strip-teaseuse.
Mais en tant que Crystal, elle était une fille simple, ordinaire et aimante. Personne n'aurait jamais cru qu'une fille comme Crystal puisse être une strip-teaseuse.
Sa vie se déroulait sans encombre jusqu'à ce qu'ils entrent en scène...
Kapitel 1
"Nous ne pouvons pas rester ici et attendre Damien Montenegro indéfiniment. Nous investissons dans son entreprise et c'est nous qui attendons." se plaignit M. Marcus, l'un des investisseurs.
Les autres acquiescèrent mais il n'y avait rien qu'ils puissent faire. Personne ne pouvait affronter Damien Montenegro. À moins d'avoir un souhait de mort.
"M. Marcus, vous disiez ?" Damien Montenegro dit en entrant dans la salle.
"Rien, rien du tout, M. Montenegro." répondit M. Marcus.
"Max," Damien se tourna vers son assistant.
"Commencez la présentation." Il hocha la tête et se dirigea vers le tableau de présentation.
"Le secteur de l'aménagement paysager aux États-Unis est en constante évolution. Étant donné les nombreux changements de ces dernières années, M. Montenegro a également décidé de modifier considérablement les designs." Il fit une pause, regarda tout le monde avant d'ajouter,
"Comme vous le savez, les hôtels ont toujours une grande pelouse et un jardin... ici." Il tapota l'écran. "Il y a deux grandes pelouses et deux jardins..."
"Pourquoi les deux jardins sont-ils nécessaires ?" M. Marcus l'interrompit.
"Monsieur les vermisseaux ou peu importe comment vous vous appelez, la prochaine fois que vous interrompez mon employé comme ça, vous pourriez ne pas survivre pour voir une autre présentation." Damien avertit.
"Comme il l'a dit plus tôt, nous allons apporter quelques changements dans l'affaire." Il reprit là où Max avait été interrompu.
"Chaque fête est une affaire de business et d'alcool, ce qui est très courant, mais ajouter un petit changement ne fera de mal à personne." Il pointa l'écran.
"Le deuxième jardin sera uniquement pour le divertissement. C'est pourquoi il y a une piscine, un cocotier planté et un hamac de plage. C'est uniquement pour les clients qui veulent nager, boire et discuter." Il zooma à nouveau l'écran.
"La zone de la piscine peut également être agrandie afin d'offrir une vue plus large et meilleure pour ceux qui veulent organiser une fête à la piscine." Il fit une petite pause et continua,
"Il y a aussi une pelouse à côté du jardin, qui accueillera des jeux de fête habituels comme le billard, les fléchettes, les jeux de cartes et le ping-pong, pour ne citer que ceux-là." Il conclut.
La salle était si silencieuse qu'on aurait pu entendre une épingle tomber et tout le monde l'entendrait toucher le sol.
"Vous comprenez maintenant ?" demanda-t-il.
"Donc vous voulez dire qu'un jardin et une pelouse sont pour les affaires tandis que les autres seraient uniquement pour le divertissement ?" demanda M. Ramis.
"Exactement. Des plaintes, suggestions ou ajouts ?" Il demanda puis se tourna vers M. Marcus avec un sourire en coin.
"Votre mère dit que vous vous plaignez beaucoup, Marcus. Lancez-moi quelque chose."
"Diable, essayant de me mettre en colère. Même s'il est un connard arrogant, il est bon dans son travail." pensa M. Marcus. Damien sourit. S'ils savaient seulement qu'il pouvait entendre leurs pensées. Ils ne penseraient plus jamais.
« S'il n'y a pas de plaintes, cette réunion est terminée », dit-il en se levant et en sortant aux côtés de Max.
Point de vue de Damien
Je suis Damien Montenegro. La plupart des gens pensent que je suis un milliardaire impitoyable, mais en réalité, je suis un milliardaire impitoyable et un vampire, un vampire vukodlak.
Je n'ai pas cette peau pâle stupide comme les autres vampires. Je ressemble exactement à un humain, aucune différence. En plus, je possède les pouvoirs des sorcières et des loups-garous en supplément, donc je peux me transformer en n'importe quoi.
C'est fou, je sais. Mais vous adoreriez ça.
« Damien, le seigneur Montenegro aimerait te voir », dit Max.
Max est mon assistant et la personne la plus proche d'un meilleur ami que j'ai. Même si nous sommes assez proches, je ne tolère ni l'impolitesse ni les insultes amicales.
« Bon sang, qu'est-ce que ce vieil homme veut encore », grognai-je.
« Père », dis-je.
Mon père est un vampire qui ne plaisante pas. Il ne tourne pas autour du pot. Il est direct. Même si je suis le plus puissant des vampires, il pourrait encore me battre les yeux fermés et les mains attachées dans le dos. Malheureusement.
« Ces misérables Rodriguez s'agitent encore, j'aimerais penser que tu sais quoi faire », dit-il.
Je soupirai. Ces loups-garous ? Ne se lassent-ils jamais d'être battus ?
« Je sais quoi faire, père », dis-je en sortant mon téléphone pour appeler Max en m'éloignant.
« Envoie les hommes au nord. Je veux entendre ces maudits Rodriguez se griffer les yeux de douleur. Puis rejoins-moi au club de strip-tease quand tu auras terminé. »
« Compris. »
AU CLUB DE STRIP-TEASE
Point de vue de Crystal
Je déteste ma vie. Je déteste mon travail. Pourquoi moi ?
Pensai-je alors que des larmes coulaient sur mon visage.
Pourquoi ma vie est-elle si misérable ? Je ne sais pas qui est mon père, et la seule personne que j'ai dans ce monde est dans le coma, à moitié morte. Ma vie ne fait qu'empirer chaque jour. Pourquoi dois-je vivre ainsi ? Qu'ai-je fait pour mériter cela ?
« Crystal, Crystal ! » Quelqu'un appela mon nom alors que j'essuyais rapidement mes larmes et retenais un sanglot.
« Oui, Angel », répondis-je. Angel était la gérante du club, Amos le gérant du restaurant où je travaille. Pour être honnête, c'est elle qui m'a introduite à ce travail de strip-teaseuse, si ce n'était pas pour la santé de ma mère, je ne serais pas ici du tout.
« Crystal, tu ne peux pas t'habiller plus vite ? Damien Montenegro est ici ! » Elle gloussa excité comme une petite écolière puis ajouta en tortillant une mèche de ses cheveux autour d'un doigt.
« Si tu l'impressionnes, il pourrait nous donner de l'argent en plus. »
Je hochai la tête.
Crystal regarda les autres strip-teaseuses déjà en train de danser et se moqua de leurs mouvements maladroits et gauches. Dès qu'elle entra en scène, elles arrêtèrent toutes de danser et quittèrent la piste en la fusillant du regard.
Chaque fois qu'elle se produisait, elle attirait toute la gloire et l'attention. Les gens ne prêtaient presque pas attention aux autres strip-teaseuses, il était donc inutile de danser quand elle était là.
Elle regarda autour d'elle, croisant les regards des hommes qui la regardaient comme une prostituée. Les larmes montèrent à ses yeux, elle n'avait jamais voulu cela, mais en ce moment, elle n'avait pas d'autre choix et elle était désespérée.
L'argent qu'elle gagnait comme serveuse ne pouvait même pas payer son loyer, sans parler des factures d'hôpital de sa mère.
"Crystal, quand tu auras économisé assez d'argent, tu quitteras ce boulot de merde, d'accord ? Sois forte, ma fille. Allez, tu peux le faire !". Elle se répétait sans cesse ces mots.
Elle prit une profonde inspiration et commença à marcher vers la barre de manière sensuelle. Ses talons excessivement hauts faisaient des "clics" à chaque pas sur le sol. Elle sauta sur la barre, perdant le peu de contrôle qu'elle avait, laissant les larmes couler. Peu importe à quel point elle essayait de les retenir, les larmes ne cessaient de couler.
Elle tourna autour de la barre, levant la jambe par intervalles, offrant au public une vue de son entrejambe, même si elle portait des sous-vêtements.
Les hommes lubriques devinrent fous à la vue de son entrejambe. Leurs yeux brillaient de désir devant la déesse de beauté qui se tenait devant eux.
Elle se redressa et sauta de nouveau sur la barre. Elle se pencha, traçant sa langue le long de la barre. Ses seins se dévoilèrent clairement. Ils les regardaient, désireux de les saisir. Les hommes criaient fort en obtenant une meilleure vue de sa poitrine. Même si elle était strip-teaseuse, ils ne pouvaient jamais la toucher, elle préférait se faire arracher les yeux un par un plutôt que de les laisser faire.
L'idée qu'ils puissent saisir et presser ses seins doux et ronds remplissait l'esprit de ces hommes lubriques.
Avec sa main gauche toujours agrippée à la barre, elle traça sa main droite le long de son visage de manière sensuelle. Elle mit son index dans sa bouche, le suçant tout en bougeant ses hanches d'avant en arrière.
Les cris devinrent plus forts alors que les hommes s'excitaient rien qu'en la regardant.
Les larmes coulèrent de ses yeux tandis qu'elle les regardait la dévorer du regard. Elle devait offrir une performance extrêmement provocante, sinon elle ne recevrait pas un sou.
Point de vue de Damien
Je m'assis dans la section VIP. Le gérant du club vint annoncer qu'il y aurait une performance spéciale aujourd'hui.
"Quelle performance spéciale ?? C'est toujours une strip-teaseuse qui danse de manière sensuelle." pensais-je, jusqu'à ce qu'elle entre.
Elle portait une petite robe noire très courte qui atteignait à peine ses cuisses, ses seins étaient mis en valeur, débordant presque. La couleur noire brillante de la tenue faisait ressortir sa peau blanche comme du lait. Le rouge à lèvres sur ses lèvres complétait son look tentant et séduisant.
Mes yeux se posèrent sur les siens, s'arrêtant alors que je remarquais qu'ils étaient pleins de larmes.
"Est-ce qu'elle pleure ?" fronçai-je les sourcils.
Bon sang ! Quelle sorte de strip-teaseuse pleure pendant une performance ? C'est ça leur numéro spécial ? Une séductrice en détresse ?
Malgré ses pensées, il trouvait difficile de détourner le regard de son corps tentant. Il pouvait à peine cligner des yeux.
La façon dont elle bougeait son corps contre la barre était envoûtante, gracieuse. Elle se balançait contre elle avec force, bougeant et heurtant la barre comme si c'était une extension d'elle-même et non juste un poteau en fer de 25, 33 centimètres.
Le morceau de vêtement qu'elle portait mettait en valeur ses courbes et il se perdait en les regardant. Il changea de position et posa sa main sur son sexe qui formait une bosse évidente dans son pantalon. Bon sang, il était excité. Cinq secondes de plus à la regarder et il serait plus dur que ce poteau.
"Bon Dieu, ce poteau," pensa-t-il alors qu'elle frottait son sexe contre lui et léchait son doigt.
Il était jaloux de ce poteau. Il voulait échanger sa place avec ce poteau à cet instant. Il ne pouvait pas croire qu'il était devenu dur juste en la regardant.
Mais pourquoi pleurait-elle ? Était-elle forcée de faire cela ? À cette pensée, ses poings se serrèrent de colère et pour la première fois, son cœur fondit pour quelqu'un. Pour elle.
Il essaya de lire dans son esprit mais n'y parvint pas.
"Attends, quoi ? Pourquoi je ne peux pas lire dans son esprit ?"
Il essaya de nouveau, mais quelque chose l'en empêcha et le repoussa violemment. Il attrapa sa tête de douleur.
Il pensa à forcer la magie pour lire dans son esprit mais abandonna rapidement cette idée en se rappelant que si il le faisait, elle souffrirait. Mais il voulait toujours savoir ce qui n'allait pas chez elle et demander serait... eh bien, nul et effrayant.
Il commença à murmurer des sorts.
"Damien, qu'est-ce que tu fais…"
Avant que Max, qui était arrivé dans le club à un moment donné, ne puisse finir de parler, Damien figea tout le monde dans la salle sauf Max, Crystal et lui-même.
Il se concentra sur Crystal, continuant de chanter le sort, jusqu'à ce qu'elle lui lance soudain un regard et hurle de douleur.
"Mais qu'est-ce que tu fais ?!"
Sa voix résonna dans le club alors que ses yeux devinrent rouges.
Damien fut pris de court.
Surpris, choqué, effrayé.
"Est-ce que tu essaies de lire dans mon esprit, Vukodlak ?" demanda-t-elle en souriant, mais ses yeux étaient dépourvus d'humour alors qu'elle se détachait du poteau et marchait lentement vers lui. Ses pas, le seul son dans la pièce.
"Comment savait-elle ?" pensa-t-il.
"Q-qu-qui e-es-tu ?" réussit-il à bégayer.
"Ta fin…" Elle sourit en coin.
Seneste kapitler
#60 Chapitre soixante
Sidst opdateret: 2/19/2025#59 Chapitre cinquante-neuf
Sidst opdateret: 2/19/2025#58 Chapitre cinquante-huit
Sidst opdateret: 2/19/2025#57 Chapitre cinquante-sept
Sidst opdateret: 2/19/2025#56 Chapitre cinquante-six
Sidst opdateret: 2/19/2025#55 Chapitre cinquante-cinq
Sidst opdateret: 2/19/2025#54 Chapitre cinquante-quatre
Sidst opdateret: 2/19/2025#53 Chapitre cinquante-trois
Sidst opdateret: 2/19/2025#52 Chapitre cinquante-deux
Sidst opdateret: 2/19/2025#51 Chapitre cinquante et un
Sidst opdateret: 2/19/2025
Du kan også lide 😍
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Ægteskab ved Kontrakt med en Milliardær
Hvorfor mig? Det ved jeg ikke. Men jeg er fast besluttet på at få ham til at se mig som mere end bare en bekvem løsning.
Livet i hans verden er slet ikke, som jeg havde forestillet mig. Under hans iskolde ydre gemmer der sig en mand, der er hjemsøgt af hemmeligheder—og jo tættere jeg kommer på ham, jo farligere føles det. Hvad der startede som en simpel aftale, er hurtigt ved at blive noget langt mere kompliceret. Nu risikerer jeg alt—inklusive mit hjerte.
Kan jeg smelte hjertet på en mand, der aldrig har troet på kærlighed, eller vil jeg være den, der ender knust og alene?
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Hans Brændende Blik
"Nej, det har jeg ikke, men jeg behøver ikke kneppe dig for at få dig til at komme."
Min ryg mod hans bryst med den ene arm omkring min talje, masserende mit bryst, og den anden arm, der stiger op til min hals.
"Prøv ikke at lave nogen lyd," han gled sin hånd under elastikken på mine leggings.
Leah er en 25-årig, der blev adopteret. Efter skilsmissen blev hun involveret med tre forskellige mænd.
Denne nutidige, realistiske erotiske roman følger Leah, en nyligt fraskilt ung kvinde. Hun står ved en skillevej mellem sin fortid og en uforudset fremtid. Med et skub fra sin bedste veninde begiver hun sig ud på en styrkende rejse med selvopdagelse gennem udforskningen af sine seksuelle lyster. Mens hun navigerer i dette ukendte territorium, møder hun tre fængslende kærlighedsinteresser, som hver tilbyder et unikt perspektiv på lidenskab og intimitet. Midt i det flerperspektiviske drama af følelsesmæssige op- og nedture fører Leahs naive tendenser hende ind i flere uventede drejninger, som livet kaster i hendes retning. Med hver oplevelse afdækker hun kompleksiteten af intimitet, lidenskab og selvkærlighed, hvilket i sidste ende forvandler hendes syn på livet og omdefinerer hendes forståelse af lykke. Denne spændende og erotiske fortælling inviterer læserne til at reflektere over deres egne lyster og vigtigheden af selvaccept i en verden, der ofte pålægger begrænsende overbevisninger.
Skjult ægteskab
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












