
La Reine Orpheline
Brandi Ray · Afsluttet · 160.6k ord
Introduktion
Kapitel 1
La vie n'est pas un conte de fées. La vie est dure et douloureuse. Elle est sombre et vide. Peut-être que pour la plupart des gens, elle est heureuse et toujours ensoleillée, mais ce n'est pas le cas pour moi. Qui suis-je ? Mon nom est Rain, pas de nom de famille, juste Rain. Je suis une sorcière orpheline dans la meute de loups-garous de la Rivière Bleue. Je me suis toujours demandé à quoi ressemblaient mes parents et pourquoi ils m'avaient abandonnée dans une meute de loups. Ne m'aimaient-ils pas, étais-je une erreur, sont-ils même encore en vie ? Je ne connaîtrai jamais les réponses aux nombreuses questions que j'ai, et je doute même d'avoir un avenir.
Tout le monde dans la meute me déteste, enfin tout le monde sauf ma meilleure amie Jessica Tompson, une autre orpheline. Ses parents ont été tués lors d'une attaque de renégats contre la meute quand elle avait 7 ans. Avec toute sa famille morte, bien qu'elle soit née dans la meute, elle est devenue orpheline comme moi. Sauf que lorsqu'elle aura 17 ans, elle recevra son loup et sa place à la maison de la meute, contrairement à moi qui deviendrai une esclave de la meute. Je n'aurai même pas mes pouvoirs avant la prochaine pleine lune après mon 17ème anniversaire, et je n'ai personne pour m'apprendre à les utiliser.
Oh oui, mon anniversaire est censé être dans trois semaines (la meute ne connaissait pas ma date de naissance réelle, alors ils ont juste deviné), et l'anniversaire de Jessica est une semaine et demie avant le mien. Peut-être est-ce pour cela que nous nous entendons si bien. La meute organise toujours une fête d'anniversaire pour elle avec un gâteau et des cadeaux puisqu'elle est techniquement toujours membre. Bien qu'ils ne fassent pas de fête pour moi, elle garde toujours quelques cadeaux emballés pour me les offrir et elle me fait même un petit gâteau d'anniversaire puisque je n'ai pas de fête parce que je ne fais pas partie de la meute.
Parfois, je souhaite ne jamais être née. Ma vie a été longue et misérable. Mais Jessica essaie toujours de l'améliorer. Nous passons la plupart de nos nuits dans notre petite chambre, sur nos lits superposés à discuter. C'est toujours sur quelque chose de différent. Jess dit que c'est pour que je ne m'ennuie pas, mais je pense que c'est juste parce qu'elle n'aime pas se répéter. Mais bon sang, qu'elle aime parler et j'adore l'écouter.
"Rainie bug... Rainie... Rain !" Jess crie en donnant des coups de pied dans le bas du lit superposé pour me réveiller.
"Je suis réveillée, je suis réveillée !" je gémis en me frottant les yeux.
"Oh merci la Déesse pour une autre belle journée ensoleillée" rayonne Jess en regardant par la fenêtre. "Je suis tellement excitée, je n'arrive pas à croire que dans seulement deux semaines, j'aurai mon loup et je pourrai sentir mon compagnon ! J'espère qu'il sera beau."
"Jess, c'est quoi un compagnon ?" je demande en descendant du lit superposé.
"Un compagnon est ton autre moitié, ton âme sœur, la personne censée t'aimer et te chérir pour le reste de ta vie." dit-elle avec un sourire.
"Est-ce que j'aurai un compagnon ?" je demande en pensant à quel point cela semble agréable.
"Je ne sais pas, je ne sais pas grand-chose sur la façon dont tout cela fonctionne pour les sorcières." dit-elle alors que nous marchons dans le couloir.
"Oh d'accord," je réponds platement. Je savais que ça semblait trop beau pour être vrai pour moi.
"Ne t'inquiète pas, Rainie bug. Compagnon ou non, tu m'auras toujours à tes côtés." dit-elle avec un sourire.
"Je t'aime, Jess," je dis avec un petit sourire en descendant les escaliers de l'orphelinat et en me dirigeant vers la cuisine pour commencer à préparer le petit-déjeuner pour les plus jeunes orphelins.
Après qu'ils aient tous mangé, Jess et moi nous assurons qu'ils sont tous habillés et qu'ils ont tout ce dont ils ont besoin avant que Jess les accompagne à l'école. Quand tout le monde est parti, il est temps de commencer mon nettoyage quotidien. Il y a huit chambres, la cuisine, le salon et deux salles de bains à nettoyer, puis je passe à la lessive et fais les lits avant de commencer le dîner pour tout le monde. Je suis la seule à devoir nettoyer et cuisiner depuis que j'ai huit ans. Mme Leana dit que c'est pour me préparer et m'entraîner pour quand j'aurai 17 ans et que je deviendrai l'esclave de la meute et qu'ils me déplaceront au sous-sol de la maison de la meute.
"Rain, je suis rentrée de l'école," appelle Jess en montant les escaliers et entrant dans l'une des chambres où je me trouve. En me tournant, elle voit la panique sur mon visage et réalise que je n'ai pas fini le ménage ni même commencé le dîner. Et nous savons toutes les deux que si tout n'est pas fait et parfait lorsque Mme Leana arrivera pour sa visite hebdomadaire avec l'Alpha pour lui montrer à quel point elle garde tout propre, elle sera embarrassée devant l'Alpha et je serai encore punie.
"Oh non. Tu n'es même pas complètement guérie des dernières coups de fouet que tu as reçus," dit-elle en paniquant, se précipitant pour commencer la lessive et préparer le dîner pendant que je termine les deux dernières pièces. Après environ vingt minutes, les sols sont balayés et lavés, les jouets des enfants sont rangés dans leurs bacs, les lits sont bien faits et les fenêtres ont été nettoyées.
"Il ne reste plus que les escaliers," je me dis à moi-même. Je saisis rapidement mon chiffon humide et je me précipite hors de la chambre et dans le couloir. Alors que j'arrive à la première marche et commence à les nettoyer, la porte d'entrée s'ouvre. "Je suis foutue," je murmure à moi-même en veillant à ce qu'ils ne l'entendent pas. Je descends les escaliers et tourne le coin, Mme Leana marche à quelques pas derrière l'Alpha pendant qu'il inspecte la maison. Elle me voit cachée dans le coin et si les regards pouvaient tuer, je serais déjà morte.
Après dix minutes de l'Alpha parcourant la maison pour son inspection, il félicite Mme Leana pour avoir gardé tout si propre, lui remet un chèque de bonus et s'en va. Dès qu'il est parti, je sais à quoi m'attendre. Elle me saisit par les cheveux et me traîne jusqu'au sous-sol où elle garde ses fouets. Elle enchaîne mes poignets au mur et déchire ma chemise pour exposer mon dos.
"Petite garce. Je te nourris et t'habille et pourtant tu choisis de m'embarrasser devant mon Alpha !" hurle-t-elle en abattant le fouet violemment sur mon dos nu.
"Non Mme Leana, je suis désolée. C'était une erreur. S'il vous plaît, pardonnez-moi," je la supplie à travers mes dents serrées, essayant de ne pas pleurer car je sais que pleurer ne ferait qu'empirer les choses pour moi. La seule chose qu'elle déteste plus que d'être ridiculisée devant l'Alpha, c'est un orphelin qui pleure... Enfin ça, et moi.
Après quelques coups de fouet supplémentaires, elle a enfin terminé. "Nettoie-toi et prépare le souper. Les enfants rentreront de l'école bientôt et voudront manger," dit-elle avant de remonter les escaliers et de sortir par la porte d'entrée pour aller faire du shopping avec son joli bonus.
"Oh Déesse Rainie, cette fois c'est pire que la dernière. Pourquoi ne comprend-elle pas que tu n'es pas un loup, tu mets tellement plus de temps à guérir," pleure Jess en descendant les escaliers, déverrouillant les chaînes qui retiennent mes poignets au mur et évaluant les dégâts sur mon dos. "Reste immobile que je puisse te nettoyer."
"Il n'y a pas de temps Jess, je dois préparer le souper avant que les enfants ne rentrent de l'école," je dis en essayant de me lever.
"C'est déjà fait, maintenant reste tranquille comme je te l'ai dit pour que je puisse te nettoyer," dit-elle en commençant à essuyer doucement mon dos avec un chiffon humide et chaud. "Tu ne veux pas que les enfants te voient comme ça, n'est-ce pas ?"
"Tu es un ange gardien, que vais-je faire sans toi quand tu partiras ?" je dis.
Seneste kapitler
#111 Comment ça se termine
Sidst opdateret: 2/18/2025#110 Rétribution
Sidst opdateret: 2/18/2025#109 Inconnu
Sidst opdateret: 2/18/2025#108 Naissance chaotique
Sidst opdateret: 2/18/2025#107 La célébration des résurrections
Sidst opdateret: 2/18/2025#106 Le Traître
Sidst opdateret: 2/18/2025#105 Plus de secrets
Sidst opdateret: 2/18/2025#104 Future alpha féminine
Sidst opdateret: 2/18/2025#103 Repose-lit
Sidst opdateret: 2/18/2025#102 La réunion du Conseil
Sidst opdateret: 2/18/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












