
Logan
N. F. Coeur · Afsluttet · 137.3k ord
Introduktion
Logan nagle znalazł swoją przeznaczoną partnerkę! Jedyny problem polega na tym, że ona nie wie, że wilkołaki istnieją, ani że on jest technicznie jej szefem. Szkoda, że nigdy nie potrafił oprzeć się zakazanemu. Który sekret powinien jej wyjawić najpierw?
Kapitel 1
-Emory-
Beep, beep, beep, beep… Beep, beep, beep, beep… Beep, beep, beep, beep. Uderzyłam w przycisk „drzemka” na telefonie, aby zakończyć tę dźwiękową torturę. Większość ludzi ustawia sobie poranny budzik na jakąś przyjemną muzykę, która delikatnie ich budzi. Ja muszę mieć najbardziej irytujący hałas, żeby wstać na czas, inaczej kończę śniąc o windach.
Nie chcę wstawać z łóżka. Jest przytulnie i ciepło, po pierwsze. Po drugie, wczoraj ćwiczyłam z kacem i dzisiaj to odczuwam. Kiedy mówię „odczuwam”, mam na myśli, że jestem trzy tabletki przeciwbólowe od bycia w stanie wstać z toalety. Ale nie poddam się! Nie mogę być tą osobą, która rezygnuje z noworocznych postanowień już trzeciego dnia. Spoglądam na zegar - cholera, już 7:15 - i szybko zmieniam plan na poranek.
Chociaż bardzo chcę zadzwonić i powiedzieć, że jestem chora, potrzebuję tej pracy. Potrzebuję jej jak jedzenia. No, potrzebuję jej, bo muszę jeść. Wiedziałam, że lepiej nie zdobywać dyplomu z projektowania wnętrz, ale tak bardzo kochałam wszystkie te zabawne tekstury i kolory, a możliwość przekształcenia przestrzeni to chyba moje ulubione uczucie na świecie. Nie jestem pewna, ile miałam lat, kiedy to zrozumiałam, ale odkąd pamiętam, uwielbiałam zmieniać i przestawiać przestrzenie. Wiedziałam, że takie prace nie rosną na drzewach... przynajmniej nie tego rodzaju. Więc kiedy w końcu, w końcu zostałam zatrudniona w dziale projektowania w Úlfur Industries, wiedziałam, że muszę się wyróżniać, inaczej mogłabym zmienić swoje nazwisko na McPrzegrana.
To moje postanowienie, by być najlepszą, napędzało tegoroczną nadmiernie ambitną listę postanowień: być najlepszą w pracy, znaleźć sobie chłopaka, którego polubię bardziej niż spokojny wieczór w samotności, i schudnąć 7 kilogramów. Mam nadzieję, że tylko dwa z tych postanowień będą niemożliwe. W mojej determinacji, by mieć wszystko, postanawiam, że zamiast taksówki pójdę na piechotę, a w pracy wybiorę schody zamiast windy. Pracuję na ósmym piętrze, więc czuję się dość pewnie, licząc schody jako mój trening. Pięć razy w tygodniu, kochanie! 3 stycznia, wchodzę do pracy z moim nowym planem treningowym, zaczynam swoją podróż od pierwszego kroku.
Dziewięć przecznic miasta - w ciężkim płaszczu, eleganckich ubraniach i parze butów Louboutin, nie mniej - i pięć pięter później, jestem czerwona, spocona i spóźnię się do pracy. Absolutnie pogodziłam się z tym faktem. Wlokę się po schodach, trzymając się poręczy, w symbolicznym oporze przed znalezieniem windy i nie sądzę, że wytrzymam dużo dłużej. Pogodziłam się również z upokorzeniem, że dogonił mnie i wyprzedził najsprawniejszy mężczyzna, jakiego kiedykolwiek widziałam na żywo. Serio, wygląda jak model anatomiczny z podręcznika, ale z wyrzeźbioną szczęką i ciemnymi falującymi włosami oraz, o Boże, naturalnie śniadą skórą, która ma ten pyszny opaleniznę przez cały rok. Nie że naprawdę zauważam, jak zbliża się za mną, bo mój wzrok się zawęża. Może jest aniołem, który przyszedł mi powiedzieć, że moje serce eksplodowało i jednak nie idę do piekła. Może powinnam się tu położyć i zaakceptować swoje życie po śmierci. Może anioł poniesie mnie do nieba i będę mogła położyć głowę na jego masywnym ramieniu i sprawdzić, czy pachnie niebiańsko. Zjeżdżam tyłkiem na betonową podłogę klatki schodowej w pełnej akceptacji. Jestem gotowa.
-Logan-
Nie wiem, jak długo jeszcze mogę iść za tą kobietą, nie tracąc cierpliwości. Zwykle biegnę szybko po wszystkich piętnastu piętrach tych schodów, żeby spalić nadmiar energii wystarczająco, by przetrwać dzień przy biurku. To było po tym, jak biegłem tutaj z mojego mieszkania, a to było po szybkim biegu w pobliskim parku w mojej wilczej formie o 5 rano. Im więcej mogę się zmęczyć, tym lepszą kontrolę mam nad moim wilkiem. Po tylu latach samotności, staje się on mniej wilkiem w temperamencie, a bardziej syberyjskim husky - ładnym do oglądania, ale nerwowym, gadatliwym i skłonnym do zniszczenia wszystkiego bez starannego zarządzania.
Podczas gdy irytuję się tempem tak bardzo, że czuję, jakby mnie wysypka łapała, ciągle łapię się na tym, że zauważam... atuty mojej przeszkody. Ma przyjemny blask na skórze, prawdopodobnie od ćwiczeń. Musi nie wiedzieć, jak dostosować tempo do cardio. Ten blask oświetla nawet dekolt widoczny spod jej bluzki. Oczywiście, minęło zbyt dużo czasu, skoro nie mogę przestać zauważać. To ulga, gdy w końcu zatrzymuje się, by złapać oddech, więc mogę przestać gapić się na jej tyłek. Jestem pewien, że mam jakieś zasady zapisane w HR przeciwko odczuwaniu tego w stosunku do kogokolwiek w tym budynku - mam nadzieję, że nie zauważy, gdzie poszły moje myśli.
Próbując odzyskać spokój, stoję jak idiota przez chwilę, zanim pomyślę, żeby zaoferować jej pomocną dłoń. Oczyszczam gardło, żeby spróbować zwrócić jej uwagę, albo przynajmniej sprawić, żeby otworzyła oczy. Mam nadzieję, że nie zemdlała. Nie jestem pewien, czy mógłbym znieść taki rodzaj ekscytacji dzisiaj, biorąc pod uwagę, jak mój wilk teraz się zachowuje.
-Emory-
Po chwili zdaję sobie sprawę, że nie umarłam. Chciałabym, bo Pan Anatomia wygląda tylko jak anioł i patrzy na mnie, jakby był dwie sekundy od wezwania karetki. Nie stać mnie na to, ani w portfelu, ani w dumie. Próbując szybko myśleć, mówię: „Czy mogę ci pomóc?” Jedyną odpowiedzią jest uniesiona brew, bo co to, do cholery, znaczy?
„Czy mogę... pomóc ci? Wszystko w porządku?” Nie. Nie jest. Chciałabym zapaść się pod ziemię, przez fundamenty budynku, do środka Ziemi i wyjść po drugiej stronie, gdzie nikt mnie nie zna i mogę zniknąć. Na zawsze.
„Tak, wszystko w porządku. Po prostu potrzebuję chwili - biegałam po schodach przez godzinę lub dwie przed pracą i chyba przesadziłam. W przyszłości ograniczę cardio.” To było wiarygodne, prawda? Brzmiało wiarygodnie dla mnie.
„Wyobrażam sobie, że zazwyczaj nie robisz cardio w bluzce ani na obcasach. Może jesteś przyzwyczajona do ćwiczeń w lepszych ubraniach do tego i nie doceniłaś różnicy, jaką mogą zrobić?” Boże, to było o wiele bardziej wiarygodne niż to, co powiedziałam. Nie chcę potwierdzać ani zaprzeczać, więc po prostu mówię coś w stylu „Prawdopodobnie!”
Pan Anatomia - powinnam chyba wkrótce poznać jego imię, zanim to wymsknie mi się w rozmowie - uśmiecha się do mnie i wydaje cichy, niedowierzający pomruk, zanim wyciąga rękę, żeby pomóc mi wstać. „Jeśli jesteś gotowa? Powinniśmy oboje dotrzeć do naszych biurek.” O cholera, jestem tak spóźniona. To nie jest sposób na bycie najlepszą w pracy. Chwytam jego rękę i staram się ignorować, jak miło się czuje w mojej. Jest tam coś jak... rozpoznanie, prawie. Jakby nasze ręce należały do siebie, biorąc ślub w kościele dla rąk, mając dzieci ręce i dostając plamy starcze i zmarszczki razem, ale to szaleństwo.
Moje myśli znowu błądzą, więc wracam do rzeczywistości w samą porę, by zobaczyć, jak oczy Pana Anatomii rozszerzają się, a nozdrza się rozszerzają, jakby właśnie poczuł zapach plaży, albo może świeżo upieczonych ciasteczek czekoladowych, stojąc pośrodku wysypiska śmieci. Wyglądał, jakby myślał, że jestem duchem i zaskoczyłam go, będąc cielesną. Nigdy wcześniej nie byłam mylona z czymś innym niż solidna - nie jestem, jakby, ciężka, ale mogłabym schudnąć piętnaście kilogramów. Dobra, dwadzieścia. Dodaj do tego moje falujące rude włosy i skłonność do noszenia obcasów, mimo że mam 173 cm wzrostu, i to wszystko sprawia, że nigdy nie znikam w tle, niezależnie od tego, jak bardzo czasem tego chcę. Może to moje perfumy? Albo, co bardziej zawstydzające, moje spocone ręce? Niestety, stają się jeszcze bardziej spocone, gdy podnosi mnie na nogi i zdaję sobie sprawę, że nadal jest wyższy ode mnie w moich trzycalowych Louies.
Aby odwrócić jego uwagę od możliwego poziomu potu na mojej skórze, wykorzystuję moment, by się przedstawić. „Jestem Emory, tak przy okazji. Dzięki za pomoc.” Dostaję jedno powolne mrugnięcie, zanim odpowiada „Logan. Zawsze do usług,” i przechodzi obok mnie, by sprintem wbiec po schodach przede mną. Cóż, sposób, w jaki się poruszał, wyglądał jak jogging, ale był o wiele szybszy niż cokolwiek, co mogłabym zrobić, nawet przed moimi „godzinami cardio na obcasach.” Nie mogę uwierzyć, że próbowałam zagrać coś tak głupiego. Prawdopodobnie chciał wydostać się z klatki schodowej i za biurko, zanim złapie ode mnie szaleństwo. Teraz, gdy zostałam podniesiona na nogi, pokonuję ostatnie trzy piętra napędzana wyłącznie upokorzeniem.
Seneste kapitler
#151 Epilog
Sidst opdateret: 7/5/2025#150 Rozdział 150
Sidst opdateret: 7/5/2025#149 Rozdział 149
Sidst opdateret: 7/5/2025#148 Rozdział 148
Sidst opdateret: 7/5/2025#147 Rozdział 147
Sidst opdateret: 7/5/2025#146 Rozdział 146
Sidst opdateret: 7/5/2025#145 Rozdział 145
Sidst opdateret: 7/5/2025#144 Rozdział 144
Sidst opdateret: 7/5/2025#143 Rozdział 143
Sidst opdateret: 7/5/2025#142 Rozdział 142
Sidst opdateret: 7/5/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












