
Mój Dziki Walentyn
Ariel Eyre · Afsluttet · 159.6k ord
Introduktion
To jest Mroczny Romans Mafijny. Zalecana ostrożność czytelnika.
„No, jeśli to nie mała Ophelia Blake.” Jego głos był mroczny jak trucizna spływająca z jego idealnych ust. Tatuaże wystawały spod jego białej koszuli z guzikami. Wyglądał jak grzech, a ten diabelski uśmiech mógłby sprawić, że anioły upadłyby tylko po to, by spróbować jego smaku. Ale ja nie byłam aniołem, tak zaczęła się moja taniec z diabłem.
Kapitel 1
To jest mroczny romans mafijny, więc ostrzegam czytelników.
Ophelia POV
Serce waliło mi jak młot, gdy stałam w zatłoczonym klubie. Byłam tu na misji; miałam spotkać mojego przyjaciela z dzieciństwa i obciążyć go winą. Mój przełożony powiedział, że będę działać pod przykrywką, że mam go uwieść, wtopić się w jego krąg znajomych i biznes, jakby to było możliwe. Fox Valentine był sprytny. Nigdy nie zdradziłby szczegółów swojej operacji. Ale miałam rozkazy, więc tu byłam.
Wyciągnęli mnie z laboratorium do tego zadania. Byłam członkiem Biura, ale to nie znaczyło, że byłam agentką terenową. Nigdy wcześniej nie działałam pod przykrywką. Pracowałam w laboratorium. Studiowałam chemię na studiach i pomagałam przy wszystkim, co dotyczyło nauki. Ale teraz próbowali znaleźć sposób na obalenie rodziny Valentine, a na jej czele stał Fox. Moja historia z tą rodziną mogła dostarczyć wejścia, przynajmniej tak myśleli.
Byłam pewna, że zawiodę, powiedziałam to mojemu przełożonemu, ale on nalegał. Miałam szkolenie terenowe i nadal byłam aktywna. Wiedzieli, że potrafię sobie poradzić, jeśli zostanę zaatakowana, ale nie byłam szkolona do infiltracji, powiedziałam, że to nie jest moja specjalność, ale moją przeszłością przełożony zdawał się tylko przejmować. Siorbnęłam wódki z martini, w tej kuszącej sukience. Ten klub należał do nikogo innego jak Foxa Valentine, mojego przyjaciela z dzieciństwa, który stał się królem mafii. W ciągu ostatnich kilku tygodni byłam edukowana na temat wszystkiego, co robił, odkąd przejął tron w wieku 17 lat.
Żadne z tych rzeczy nie były dobre, ale nie spodziewałam się niczego innego od człowieka, który brutalizował mojego ojca do tego stopnia, że umarł na moich oczach. Nigdy nie powiedziałam policji, że to on, ale wiedzieli, nawet bez dowodów. Mój ojciec był tylko jednym z wielu, których zabił. Poruszałam się nieswojo w ciasnej czerwonej sukience, którą miałam na sobie. Była obcisła, ale miałam przyciągać jego uwagę, albo jednego z jego ludzi. Chodziło o to, żeby zwrócić na siebie uwagę. Nie potrzebowałam do tego sukienki.
Moja twarz zawsze przyciągała spojrzenia. Miałam bliznę, która biegła od górnej części kości policzkowej w dół przez twarz, przecinając usta przy kąciku i kończąc na dole brody. To wystarczyłoby, żeby zwrócić uwagę. Głowy obracały się, żeby dobrze przyjrzeć się kobiecie z blizną na twarzy. Westchnęłam, biorąc kolejny łyk. Według mojego przełożonego, miałam być w tym mieście przez miesiące. Może nawet rok lub dłużej. To była długoterminowa praca pod przykrywką. Integracja zajmie czas. Nienawidziłam tego miasta.
Jedyną dobrą rzeczą było to, że miałam Greer, z którą mogłam się spotykać. Razem skończyłyśmy studia z chemią. Ona poszła pracować dla ogromnej agencji modowej, pomagając im rozwijać nowe perfumy, podczas gdy ja kontynuowałam naukę w Quantico, a potem zamknęłam się w ich laboratorium kryminalistycznym. Nie powiedziałam Greer, co robię. Po prostu mówiłam, że pracuję w laboratorium, nauka, którą się zajmowałam, nie była tematem do rozmów.
Ale zamiast być w moim bezpiecznym, szanowanym życiu, stałam, popijając alkohol w zatłoczonym klubie. Gdzie światła migotały, a muzyka była tak głośna, że czułam ją w kościach. Inne kobiety w moim wieku uwielbiały takie rzeczy, do diabła, gdyby Greer była ze mną, pewnie bawiłabym się dobrze, ale byłam sama. Nie chciałam wciągać jej w to gniazdo żmij.
Podszedł do mnie mężczyzna od tyłu. „Hej, mogę ci kupić drinka?” Zobaczył mój tyłek, który był tak oczywisty w tej sukience, przyciągając mężczyzn do mnie. Odwróciłam się, a jego oczy prześlizgnęły się po mojej bliźnie. Ten radosny uśmiech, który miał wcześniej, zniknął. Nie byłam brzydka, ale blizna czasami odstraszała mężczyzn. Widzieli ją i zakładali, że mam traumę. Co oczywiście było prawdą. Trauma, która była tak widoczna, robiła jedno z trzech rzeczy z mężczyznami. Albo klasyfikowali mnie jako zniszczoną i potrzebującą jakiegoś wybawcy, albo myśleli, że jestem tak zdesperowana na uczucia. Potem była opcja, gdzie uciekali z powodu mojego wyglądu. Facet przede mną należał do tej kategorii.
"Przepraszam, myślałem, że jesteś kimś innym." Dobry sposób, żeby wyjść z tej niezręcznej sytuacji, w której się znalazł, przynajmniej tak mu się wydawało. "W porządku, nie ma sprawy." Uśmiechnęłam się. Naprawdę mi to nie przeszkadzało. Nie miałam zamiaru zwrócić jego uwagi tej nocy. To nie był cel. Odwróciłam się z powrotem w stronę baru. Może powinnam tańczyć, czy to byłoby bardziej kuszące? Spojrzałam na balkon, który wychodził na parkiet taneczny i bar. Lis musiał tam być, a jeśli nie on, to jeden z jego ludzi.
Zastanawiałam się, ile nocy będę musiała tu przychodzić, aż podejdzie do mnie odpowiednia osoba. Już byłam zmęczona i chciałam wrócić do domu, do tego mieszkania, do którego przeprowadziłam się kilka tygodni wcześniej. Biuro przeniosło mnie do ładnej części miasta. Do bezpiecznego budynku, który był czysty i dobrze utrzymany. Ponieważ nie miałam określonej daty zakończenia tego zadania, zadbali o to, żebym mogła wyjść z poprzedniego najmu i znaleźli mi mieszkanie porównywalne do poprzedniego. Biuro zadbało o to, żebym nie musiała zmniejszać ilości swoich rzeczy, nie że miałam ich wiele.
Oprócz mieszkania, załatwili mi pracę dzienną, która pasowała do mojego wykształcenia. Jakiś półetat, który mogłam wykonywać z mieszkania, wpisując dane o różnych chemikaliach. Było to ekstremalnie nudne i w ogóle nie angażujące, w przeciwieństwie do tego, co zwykle robiłam w ciągu dnia. Była to część mojego przykrycia, ponieważ nie mogłam nie mieć pracy, to byłoby podejrzane, a robienie czegokolwiek dla organów ścigania na widoku było wyraźnie wykluczone. Więc byłam odpowiedzialna za wprowadzanie danych o związkach chemicznych do laptopa i przesyłanie ich do nieistotnej firmy.
Przynajmniej zarabiałam podwójnie. Biuro płaciło mi, jak również moja przykrywka. Ogólnie rzecz biorąc, moja pensja była poprawą w stosunku do tego, co zarabiałam wcześniej. Nie że wcześniej zarabiałam źle, ale bez konieczności płacenia czynszu i rachunków, była to dobra finansowa oferta. Westchnęłam i rozejrzałam się, zdając sobie sprawę, że mój drink był już pusty. Nie zorientowałam się, że wypiłam go całego. Zastanawiałam się, czy powinnam tańczyć, czy zamówić kolejny drink.
Spojrzałam na zatłoczony parkiet, gdzie ciała ocierały się o siebie. Czy naprawdę chciałam to robić? Przyszłam sama i musiałabym tańczyć sama, dopóki ktoś nie zlituje się nade mną i nie zdecyduje się mnie obmacać publicznie. Cholera nie, zdecydowałam, że kolejny wódka martini jest na miejscu. Musiałam przestać po dwóch jednak. Nie mogłam sobie pozwolić na upicie się tutaj. Nie kiedy byłam sama. Zajęło mi trochę czasu, zanim zwróciłam uwagę jednego z barmanów, ale był szybki, gdy zamówienie zostało złożone. Nie odwróciłam się ponownie, ale spojrzałam na swoje odbicie w lustrze za alkoholem, który wyścielał ścianę za barem.
Skończyłam drink szybciej niż pierwszy. Zdecydowałam, że dzisiejsza noc nie będzie owocna. Musiałam spróbować ponownie jutro i wcisnąć swoje ciało w kolejną obcisłą sukienkę. To jest tylko jeden z powodów, dla których ta praca zajmie tak długo. Była zależna od tego, czy zostanę zauważona przez Lisa lub jednego z jego ludzi. Jeśli przez tego drugiego, musiałam czekać, aż jego ludzie przedstawią mnie Lisowi i on mnie rozpozna. Potem powolne budowanie naszej relacji. Jedynym wejściem, jakie miałam do Lisa, było to, że byliśmy razem dziećmi.
A mój dyrektor uważał, że to jest to, czego potrzebuję, aby się do niego zbliżyć. Próbowali wcześniej infiltracji jego przestępczego przedsiębiorstwa bez powodzenia. Lis albo nigdy nie wprowadzał innych agentów, albo ich odkrywał i zabijał, nie zostawiając żadnych dowodów. Byłam ostatnią nadzieją Biura. Spojrzałam w dół na bar. Był z prawdziwego kamienia, musiał kosztować fortunę, żeby zainstalować tak dużą polerowaną skałę, ale był elegancki i prawdopodobnie był jednym z powodów, dla których ten klub był uważany za gorący punkt. Przepych musiał przyciągać ludzi tutaj. Zdecydowałam się wyjść i odwróciłam się, chcąc znaleźć wyjście.
"No proszę, jeśli to nie jest mała Ophelia Blake." Jego głos był mroczny jak trucizna spadająca z jego doskonałych ust. Miał tatuaże wychylające się z białej koszuli na guziki. Wyglądał jak grzech, a ten diabelski uśmiech mógł sprawić, że anioły upadłyby tylko na jego smak. Ale nie byłam aniołem, więc zaczęłam swój taniec z diabłem.
Seneste kapitler
#142 142. Wreszcie pokój
Sidst opdateret: 4/27/2025#141 141. Śmierć z małżeństwem na boku
Sidst opdateret: 4/27/2025#140 140. Zwiastowanie zbrodni
Sidst opdateret: 4/27/2025#139 139. Co ma przyjść?
Sidst opdateret: 4/27/2025#138 138. Drugi brat
Sidst opdateret: 4/27/2025#137 137. Nieprzygotowane
Sidst opdateret: 4/27/2025#136 136. Łóżko
Sidst opdateret: 4/22/2025#135 135. EJ w czasie
Sidst opdateret: 4/21/2025#134 134. Przeszedł do cholery
Sidst opdateret: 4/20/2025#133 133. Bistro
Sidst opdateret: 4/13/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












