Mon Alpha Interdit

Mon Alpha Interdit

Meminger Army · I gang · 204.6k ord

319
Hot
6.1k
Visninger
411
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

Sedrik caressa mon intimité de ses doigts, me faisant renverser la tête en arrière et gémir de plaisir. De son autre main, il savourait mes seins, tandis que sa bouche embrassait et suçait mon cou et mon épaule.


Dans un monde où les unions entre loups-garous et sorciers sont strictement interdites et sévèrement condamnées, Alana, une jeune sorcière orpheline sans magie, se retrouve impliquée dans une situation indésirable. Sa tante égoïste la pousse à épouser un sorcier qu'elle n'aime pas et dont les intentions sont douteuses. Le destin d'Alana prend un tournant lorsqu'elle s'aventure dans une forêt dangereuse et, dans un moment de péril, est sauvée par un loup mystérieux et extraordinairement séduisant nommé Sedrik. Il est l'Alpha de sa meute et ne s'attendait pas à croiser le chemin d'Alana de manière si abrupte.

Kapitel 1

Alana

Nous étions au milieu du chemin de terre, et la petite calèche de ma tante s'était arrêtée brusquement en plein milieu de la route, dans une forêt connue de beaucoup comme la plus dangereuse de toutes ces contrées ; c'était là où se trouvaient les meutes de loups les plus sanguinaires.

Il pleuvait légèrement, et la journée touchait déjà à sa fin dehors. Au début, je pensais que nous nous étions arrêtés à cause d'un problème avec les chevaux ou les roues de la calèche. Tante Mag avait même maudit les pauvres chevaux lorsqu'ils avaient hennit et s'étaient arrêtés sur leurs sabots comme s'ils avaient rencontré un grand obstacle sur le chemin, mais non, c'était notre tête là qui nous avait arrêtés. Qui nous avait arrêtés, pour être plus précis ?

La pluie tombait de plus en plus fort, brouillant notre vision et nous empêchant de voir clairement la silhouette devant nous. À quelques mètres devant la calèche se tenait un homme à la carrure imposante, vêtu de noir. Il se tenait là, bloquant notre passage. Il ne semblait pas avoir l'intention de bouger.

"Qui est-ce, Tante Mag ?" demandai-je craintivement à ma tante, qui était assise à côté de moi avec son inséparable éventail à la main. Son visage d'âge mûr s'était tordu en une grimace. Je savais trop bien que cette expression signifiait qu'elle était très en colère.

"Ce doit être un maraudeur humain. Certains d'entre eux sont assez audacieux pour attaquer les calèches des sorciers et des sorcières même s'ils savent qu'ils vont mourir. Race méprisable !" dit-elle avec dédain, mais rien qu'en voyant la silhouette de l'homme devant nous, nous pouvions dire qu'il n'était pas humain et ne semblait pas si passionné par le vol des sorciers et sorcières.

"Mais et s'il ne l'était pas ?" demandai-je après avoir avalé difficilement. "Et s'il était quelqu'un de dangereux ?"

"Ne sois pas si bête, fille. J'ai la protection de la Maison Lightsun avec moi, aucun sorcier ou sorcière ne voudra me faire du mal. Maintenant, laisse-moi me débarrasser de ce salaud, pour que nous puissions sortir de cette forêt maudite avant que les fichus loups n'apparaissent," dit la femme, qui descendit de la calèche et s'approcha de l'homme avec un regard insensé.

Nous voyagions vers Fastfall, la capitale des sorciers ; c'était là où vivaient les plus riches et les plus puissants de mon peuple. Tante Mag ne m'avait rien dit à ce sujet, mais je savais qu'elle allait me livrer aux Lightsun en mariage. Quelque chose que je n'avais jamais voulu, mais ce n'était pas comme si ma tante m'écoutait ou me laissait prendre mes propres décisions dans ma vie.

J'étais orpheline de père et de mère, donc j'avais toujours vécu sous la garde de ma tante, qui était la sœur de ma mère. Mais Tante Mag n'a jamais été un exemple de mère pour moi, elle m'a toujours maltraitée et tenait à me rappeler que j'étais inutile, encore plus lorsque j'ai eu quinze ans et que ma magie ne s'est jamais manifestée, comme cela arrive normalement à tous les sorciers à cet âge. Tante Mag m'appelait blessée, sans magie, et humaine, comme un terme péjoratif. Pour elle, je ne servais à rien, et elle regrettait de m'avoir élevée parce qu'elle pensait qu'elle obtiendrait quelque chose en retour dès que je grandirais, mais sans magie, c'était comme si j'étais une personne handicapée qui aurait toujours besoin d'aide.

"Remercie le Grand Sorcier que tu aies au moins cette apparence angélique," me disait-elle, "je peux essayer de te trouver un mariage profitable, sinon tu mourras dans le caniveau !"

Mais je ne voulais pas qu'elle me trouve un mariage, je ne voulais rien de tout cela. Je voulais être libre de cette femme.

"Je suis Magdalena Bernadette Backingale de la maison Backingale, du sud," dit ma tante, son parapluie couvrant sa tête et l'empêchant de se tremper. "Ceci est ma calèche, et je me rends à la Cité d'Or. Je vous conseille de dégager notre chemin et de nous laisser passer, vous, étranger errant !"

Au début, j'ai pensé que c'était un ronflement ou un grognement profond, puis j'ai réalisé que le grognement venait de la silhouette devant nous, comme s'il riait. "Toi, sorcière et tes avantages exagérés. Quelle absurdité," dit l'homme d'une voix épaisse et basse. C'est à ce moment-là que j'ai compris qu'il n'était pas humain. Il était quelque chose de bien plus dangereux que les humains.

Quand l'homme imposant parla, les chevaux tremblèrent comme s'ils voulaient se libérer des rênes et s'enfuir. Le cocher fut presque renversé lorsqu'il tenta de tirer sur les rênes pour les calmer. Ma tante remarqua aussi cette agitation, alors elle demanda maintenant plus prudemment.

"Qui êtes-vous ? Vous n'avez pas l'air humain, et vous n'avez pas la courtoisie d'un sorcier. Quelle espèce êtes-vous ?"

L'homme ne répondit pas, sous la pluie, il s'approcha lentement de nous. À ce moment-là, mon cœur commençait à battre la chamade de peur, et je serrai les mains, effrayée de ce qui pourrait arriver.

"Vous n'allez même pas m'offrir un tour ? Auriez-vous le courage de me laisser ici sous cette pluie, madame ?" demanda-t-il avec un sarcasme accentué.

"Je ne donne pas de tours aux inconnus," répondit ma tante avec fermeté.

"Hm, ce n'était pas la réponse que je voulais entendre," dit-il puis s'arrêta juste devant ma fenêtre. "Je vois qu'il y a quelque chose de précieux dans cette calèche, sorcière," dit-il en posant ses yeux sombres sur moi, comme si j'étais un objet qui avait attiré son attention. Je ne pouvais même pas le regarder, j'étais tellement effrayée.

"Alors vous êtes un voleur," l'accusa tante Mag.

"Je ne suis pas un voleur, mais j'ai juste eu envie de voler quelque chose," dit-il en gardant toujours les yeux fixés sur moi. Je le regardai furtivement, ses cheveux cachés sous une capuche étaient noirs et longs, sa peau était brune, et ses yeux aussi sombres que la nuit. Il serait même beau s'il n'était pas si menaçant. "Te caches-tu, ma jolie ?" demanda-t-il en souriant.

"Éloignez-vous d'elle, sinon..!" Ma tante était déjà prête à donner ses ordres, mais elle devait se convaincre que tout était déjà perdu.

"Quelle puissance avez-vous, vous deux, sorcières ? Est-ce assez de puissance pour surpasser ma domination sur vos chevaux et les contrôler ?" demanda l'étranger, disant qu'il contrôlait maintenant les chevaux. Je pris une grande inspiration de frayeur, seuls les loups avaient une telle domination sur les animaux, donc les chevaux s'étaient arrêtés à cause de lui, c'était cet homme étrange qui les avait arrêtés.

"Êtes-vous un loup ?" Tante Magdalena demanda aussi sous le choc, mais maintenant défiant. "Alors pourquoi osez-vous contacter des gens sorciers comme nous ? Le Conseil n'a-t-il pas déclaré que nos espèces ne peuvent communiquer entre elles que devant le tribunal ?"

"Voyez-vous votre cher Conseil ici, femme sorcière ? Sûrement aucun d'eux ne voudrait jouer sous la pluie comme nous le faisons."

"C'est une offense ! Vous serez puni, loup !" lança tante Mag avec mépris.

"Si vous voulez rejoindre votre belle ville de merde, je libérerai les chevaux, mais vous laissez la fille avec moi," proposa le loup-garou aussi calmement que s'il parlait du temps.

"Quoi ? Vous devez être fou !" Ma tante commençait à crier, mais l'homme-loup me regardait avec son sourire cynique et un regard quelque peu espiègle comme s'il s'amusait beaucoup et dit.

"Comme si vous aviez le choix."

Puis il arracha pratiquement la porte de la calèche et me tira par la taille, il était si rapide qu'un moment j'étais arrachée de la calèche et le moment suivant j'étais accrochée au dos large d'un loup géant qui courait en trombe, se dirigeant plus profondément dans la forêt dangereuse.

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

5.7k Visninger · I gang · Jaylee
Bløde, varme læber finder min øresnegl, og han hvisker: "Tror du, jeg ikke vil have dig?" Han skubber sine hofter fremad, presser sig mod min bagdel, og jeg stønner. "Virkelig?" Han smågriner.

"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."

Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.

Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.

"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."


Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.

Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates

Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.

Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.6k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Kongen af Underverdenen

Kongen af Underverdenen

7k Visninger · Afsluttet · RJ Kane
I mit liv som servitrice, jeg, Sephie - en helt almindelig person - udholdt kundernes iskolde blikke og fornærmelser, mens jeg forsøgte at tjene til livets ophold. Jeg troede, at dette ville være min skæbne for evigt.

Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"

Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."


Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.

Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

916 Visninger · Afsluttet · Anna Kendra
"Du ser ud til at have glemt, at du ikke gifter dig med en almindelig person, Alina. Du gifter dig med prinsen af alle vampyrer, så se at vågne op og skaf mig noget kaffe."
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.2k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt

Gå Dybt

1.7k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn

Glæden ved Hævn

1.2k Visninger · Afsluttet · Sheila
Jeg vidste ikke, at den nat ville blive mit værste mareridt.

Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.

Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.

Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.

Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...

Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.



Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.

"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.



"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.

"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."

"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"

"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."



Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.

Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.

Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.

Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.

Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.

Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.

TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.

(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende

Uopnåelig Hende

1k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Jeg giftede mig med en mand, der ikke elskede mig.
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab

Skjult ægteskab

1.2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Min stedmor er utrolig ondskabsfuld. Hun bedøvede faktisk min drink og sendte mig til en anden mands seng. Som om det ikke var slemt nok, ventede en gruppe journalister udenfor døren næste morgen...
Dragebrødrene

Dragebrødrene

1k Visninger · Afsluttet · Samantha Dogan
"Sæt mig ned med det samme," råber jeg og kæmper imod Lucians greb. Selvfølgelig, jo mere jeg kæmper, desto strammere bliver hans greb om mig.

"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.

Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.

"Tro ikke, du kan stikke af."


Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

442 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"