Mr. Regnante

Mr. Regnante

Serena Light · Afsluttet · 94.7k ord

1k
Hot
1.5k
Visninger
181
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

When you're the most respected Italian Mafia Boss, you cannot have the world know of your existence or of any personal ties you may have. Otherwise bad things tend to happen, and this man learned that lesson the hard way. Refusing to allow anyone past his cold exterior.
That didn't stop their story.
They weren't meant to meet the way they did.
After all, she was only a university student and he was a ghost.
Nonexistent, a rumor, a story you told your children at night.
But when the most unforeseen circumstances cause their paths to cross, not once, not twice, but thrice--an encounter that ends with the vow avoidance. They have no choice but to acknowledge they have to stay away before one of them gets hurt.
Which is exactly what happens.
This causes another encounter between the two, but this time with a promise of safety and security, because he owes her his life.

Kapitel 1

Tuscan sunlight streamed on the pedestrians going about their day. Settled at outdoor cafes, chatting alongside one another, but all of them enjoying the weather.

Winter was settling in and the first snow hadn't fallen, giving people the time to enjoy the last of the pleasant weather before they considered centrally heated isolation.

Taking advantage of that fact, people made the most of the time they had.

A girl, with light chestnut hair and dressed in a floral dress grabbed her belongings before making her way to her car. She had just buckled in her seatbelt when the passenger's door burst open; forcing her to jump and shriek when a man sat down beside her.

"Drive!" The man groaned and all she could do was stare at his condition.

His dark hair matted and sticking to his forehead with eyes darting around. Both hands were smeared with blood, pressing down on a wound in his abdomen and holding a black gun.

"Fucking drive!" He bellowed again and she jumped into action. Pushing down on the accelerator, driving blindly like a mad woman whose life depended on it.

It just might.

"Highway. Now," He moaned through clenched teeth and threw back his head, eyes shut tight and bleeding onto her seats. It was seeping through his shirt and pooling on his lap. Bile rose in the girl's throat and she knew she had to do something before he died in her car, and then having to explain the presence of a corpse would be whole other matter.

"Let me help you." Her voice trembled as she drove in the direction of the highway, checking her mirrors to see a desolate stretch of road behind them.

"Just get...me-to the highways."

"The highway is thirty minutes away, even at this speed, and you will die of blood loss if you don't allow me to stem the blood flow." She explained as he squinted at her. "I'm a medical student, please let me help you."

"Why? For all I know...all I know...you might be one of them."

"You're the one with the gun, mister. You tell me who is at a disadvantage."

The stranger fell silent as he closed his eyes against the pain, a groan escaping his lips as she noticed the gun to be trembling.

"Fine! Fine!" He groaned, squriming in his seat. "Just hurry up,"

Parking at the side of the road, she stepped out of her car and went towards the back where she retrieved a first aid kit. Holding up her hands, she displayed the kit before approaching and opening the door, finding the man to be trembling with the gun aimed at her, on the verge of going into shock.

"I'm not...not taking... any, any chances."

"Okay." She nodded in understanding and crouched before him, unbuttoning his stained white shirt. Apologizing when he winced. His trembling intensified as she started to clean the wound to get a good look at it, her senses going into hyperdrive, knowing what this meant.

"I need you to talk to me to keep you from going into hyperactive shock." She explained and inspected the wound. "What's your name? I'm Rosalie."

"Arcangelo."

"Arcangelo, can you tell me if anyone is waiting for you at home? Family? Or friends?"

"A nephew and niece...and my my my sister..."

"Okay, that's good, you have people that are waiting for you to get back to them. Can you tell me about them?"

"My nephew...nephew..." he stammered out as Rosalie gauzed his wound, "I-is 6-years-old...doesn't doesn't have anyone...."

She didn't pay much attention to his words and looked over the gauze, seeing as she had managed to stem the blood flow for now. Arcangelo's breathing calmed down. "Okay, Arcangelo? I need you to tell me where I need to take you."

"Along...along the road...you'll know."

"Alright," Rosalie nodded at his cryptic speech before taking her shawl from the back and draped it over him. Helping him get settled back in the seat, she reclined it slightly before going back to the wheel and resuming their journey.

They pulled away from the curb and drove in silence as Rosalie glanced at Arcangelo's figure. Watching him witht the gun loosely gripped in his hand and his gaze turned towards the passing scenery.

"Why did you help me?" He spoke hoarsely as Rosalie looked at him for a moment before turning back to the road. "You could have left me to die; after all, I'm threatening you with a gun."

"I know." She affirmed. "But that would mean you would have died in my car, and I don't need something like that on my conscience."

"I still don't think you should have helped me."

"But then I couldn't have left you to die either. I don't want to live with the reality of having the chance to save someone and instead decide to act selfishly and let him die."

Arcangelo didn't respond as Rosalie approached two black SUVs standing in the middle of the road, men in suits standing with guns clasped in their hands. And that was when she knew this was the end of the line for her.

Stopping her car, she held her hands up when two men approached and more went towards Arcangelo who was attempting to get out before one of them opened the door and the others helped him out.

"Be careful. The gauze won't hold for long." Rosalie called out to the men as she was pulled out of the car. They held her at gunpoint with her knees buckling. Swallowing thickly, she closed her eyes and winced at the unambiguous click of the safety.

"Leave her," Arcangelo spoke over his shoulder while they were taking him towards the cars.

"Yes, boss." The men nodded, stepping away, causing Rosalie's eyes to snap open. Arcangelo making eye contact with her once more, conveying his message loud and clear.

'Speak and you're dead.'

She watched as the cars drove away, leaving a trail of smoke in their wake.

Rosalie watched the black vehicles get smaller as her entire being trembled, forcing her to collapse to her knees with a terrified sob wracking through her. Staring at her hands, caked with blood and tried to calm down her breathing.

She had no idea how long she sat on the gravel road before wiping the tars and dried blood on her hands, she stumbled to her feet and collapsing into her car seat.

Settling down, she turned on the radio to calm her fraying nerves, deciding to take a shower when she gets back home. The drive was a long one, and it felt even longer with her impatience to return. The moment she parked her car, she grabbed her belongings, hiding her hands in the folds of her books before rushing inside with her head ducked low.

Accidentally bumping into a person, she hastily apologized and scurrying away from him and into the elevator, pressing the sixth button. She just wanted to go home, take a shower and cry in bed.

Her day's agenda was very simple: study for the upcoming exams. Nowhere in her schedule did she plan on having a wounded stranger hold her at gunpoint.

The fear engulfed her senses once more at the memory of the day's events, her eyes dilating and her breath shallowing. Swallowing the lump in her throat, she calmed herself down.

*Inhale. Exhale.

Inhale.

Exhale.*

The ding of the elevator pulled her out of her breathing exercises. Heaving a breath of relief, she fished out her keys while walking down the hallway.

Unlocking door, she almost collapsed in and dropped all her belongings to the floor. Turning back towards the door, she quickly locked it, even putting the chain into place and leaning her head against the wooden surface, letting out a relieved sigh to be back in the confines of familiarity and certainty.

"Bath." She murmured to herself and wiped away the tears. "I need a bath."

Letting out a shaky breath, she turned around, ready to pick up her books when a hand roughly grabbed her shoulder, forcing her to scream and choke on her breath. Rosalie was shoved into her wall, a pained whimper escaping her as one hand wrapped around her neck and the other clasped over her mouth to prevent any sound from escaping.

A pair of apple green eyes stared her down as she struggled against his hold, the resistance resulting in his grip tightening around her throat.

"What do you know?" He growled lowly at her as tears streamed down her face, her attempts at a struggle being futile.

"Nothing," She choked out in panic. "I don't know anything."

"Don't lie to me, puttana."

"P-please...I don't know anything!" She sobbed through his hold.

"Lies!" He growled and increased the pressure, blocking her airway, her feet dangling off the floor as she struggled to pry his hands off her. He watched her with cold, unwavering eyes as she could feel her grip on consciousness slip out from beneath her.

The hold around her neck suddenly disappeared, allowing her to collapse to the floor in a coughing heap as the man above her reached for the door, walking out and shutting it behind him with a bang.

Rosalie lay on the floor, a hand around her neck and coughed to regain her breathing, hunched over and dry heaving with sobs wracking through her.

She tried deep breaths in an attempt to recollect herself, but in her efforts to regain her composure, her eyes closed and her entire body relaxed against the wooden floor.

Rosalie awoke to the sound of her phone ringing. Groaning against the hardwood, she pushed herself up and rubbed at her eyes before rummaging in her bag for the device. Turning off her alarm, she glanced around her as yesterday's events resurfaced once more.

Swallowing, she winced at the pain that shot through her, before stumbling to her feet.

Disoriented and dazed, Rosalie stepped into her shower, avoiding looking in the mirror. Once she stepped out, she wiped her hand on the slightly fogged mirror. A cry of despair lodged in her throat.

Her neck was black and blue and purple all over. The flesh was tender to the touch and it ached whenever she attempted to speak or make a sound. Her eyes bloodshot and her face blotched.

At that moment, Rosalie decided to skip out on the day's classes and call in sick at work.

She did not want to go through yesterday's events ever again.

Getting changed into some comfortable clothes, she tried to eat but ended throwing up. Eventually, she decided on just taking a painkiller and going to sleep.

Rosalie could have slept through the whole day but was awoken by the buzzing of her phone. 36 missed calls. All from various people. After responding to the messages with an excuse of the flu, she collapsed back to bed. Her eyes almost instantly closing, with sleep drifted over her again; the effects of the medication still lingering in her system.

"You idiot!" She heard someone hiss in her dream, a deep, dark and velvety voice speaking over her. "Look at what you've done!"

The gentlest of touches to her neck followed that hissed whisper.

"I couldn't have been sure!" A new voice whispered back.

"I should kill you, Vincent." The first voice retorted with an eerie calmness. "She saved my life and then you try and kill her? The girl has been through enough traumas already. And if she's smart enough, she knows not to open her mouth. Not only because she doesn't know the wrong people, but also because no one would believe her. I'm a ghost, remember? I don't exist in the exterior world. I'm nothing but a rumor."

In her dream, Rosalie shuffled around to find the source of the voices but saw nothing more than darkness.

"Let's go." The voice spoke over her as she frantically searched, wanting to know why they put her through this and what she could have done to have this trauma bestowed upon her.

She needed to know why her.

She wanted to scream, but her throat hurt too much to even form a coherent word. The pain suddenly intensified and jolted her out of her sleep as she choked out a cough, curled on her bed and tried to ease the pain.

Once her coughing fit died down, she stared up at her ceiling, tears leaking down her eyes as she never wanted something like this to happen. Her fingers trembling as she brought them up to her neck, having sworn for the touch to be real, but being only a figment of her imagination regarding the man she saved yesterday.

Antacio? Antonio? Angelo?

She couldn't even remember his name right and here she was dreaming of him.

Rosalie reached towards her side table to grab her phone, but something crumpled beneath her palm.

Turning in the direction to find a page. She didn't remember leaving herself a note. Lifting it above her face, she instantly knew it wasn't her writing since the words were far too elegant and perfectly cursive to be her's.

"*Hot soup helps when you've been choked. It should open up your airway enough to make breathing bearable. Also, you should buy Arnica Ointment for the bruises.

-AR*"

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.8k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Kongen af Underverdenen

Kongen af Underverdenen

7.1k Visninger · Afsluttet · RJ Kane
I mit liv som servitrice, jeg, Sephie - en helt almindelig person - udholdt kundernes iskolde blikke og fornærmelser, mens jeg forsøgte at tjene til livets ophold. Jeg troede, at dette ville være min skæbne for evigt.

Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"

Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."


Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.

Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Ægteskab ved Kontrakt med en Milliardær

Ægteskab ved Kontrakt med en Milliardær

1.8k Visninger · Afsluttet · oyindamola aduke
Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville ende som fru Alexander Kane. Den kolde, gådefulde milliardær lægger knap nok mærke til nogen—endnu mindre mig. Men da hans bedstefars testamente kræver, at han gifter sig og får et barn inden for 18 måneder, bliver jeg hans uventede valg efter han har afvist dusinvis af andre kvinder.

Hvorfor mig? Det ved jeg ikke. Men jeg er fast besluttet på at få ham til at se mig som mere end bare en bekvem løsning.

Livet i hans verden er slet ikke, som jeg havde forestillet mig. Under hans iskolde ydre gemmer der sig en mand, der er hjemsøgt af hemmeligheder—og jo tættere jeg kommer på ham, jo farligere føles det. Hvad der startede som en simpel aftale, er hurtigt ved at blive noget langt mere kompliceret. Nu risikerer jeg alt—inklusive mit hjerte.

Kan jeg smelte hjertet på en mand, der aldrig har troet på kærlighed, eller vil jeg være den, der ender knust og alene?
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

916 Visninger · Afsluttet · Anna Kendra
"Du ser ud til at have glemt, at du ikke gifter dig med en almindelig person, Alina. Du gifter dig med prinsen af alle vampyrer, så se at vågne op og skaf mig noget kaffe."
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Gå Dybt

Gå Dybt

1.8k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.3k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Glæden ved Hævn

Glæden ved Hævn

1.3k Visninger · Afsluttet · Sheila
Jeg vidste ikke, at den nat ville blive mit værste mareridt.

Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.

Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.

Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.

Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...

Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.



Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.

"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.



"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.

"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."

"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"

"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."



Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.

Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.

Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.

Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.

Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.

Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.

TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.

(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende

Uopnåelig Hende

2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Jeg giftede mig med en mand, der ikke elskede mig.
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Hans Brændende Blik

Hans Brændende Blik

1.5k Visninger · Afsluttet · Annora Moorewyn
"Har du et kondom?"

"Nej, det har jeg ikke, men jeg behøver ikke kneppe dig for at få dig til at komme."

Min ryg mod hans bryst med den ene arm omkring min talje, masserende mit bryst, og den anden arm, der stiger op til min hals.

"Prøv ikke at lave nogen lyd," han gled sin hånd under elastikken på mine leggings.

Leah er en 25-årig, der blev adopteret. Efter skilsmissen blev hun involveret med tre forskellige mænd.

Denne nutidige, realistiske erotiske roman følger Leah, en nyligt fraskilt ung kvinde. Hun står ved en skillevej mellem sin fortid og en uforudset fremtid. Med et skub fra sin bedste veninde begiver hun sig ud på en styrkende rejse med selvopdagelse gennem udforskningen af sine seksuelle lyster. Mens hun navigerer i dette ukendte territorium, møder hun tre fængslende kærlighedsinteresser, som hver tilbyder et unikt perspektiv på lidenskab og intimitet. Midt i det flerperspektiviske drama af følelsesmæssige op- og nedture fører Leahs naive tendenser hende ind i flere uventede drejninger, som livet kaster i hendes retning. Med hver oplevelse afdækker hun kompleksiteten af intimitet, lidenskab og selvkærlighed, hvilket i sidste ende forvandler hendes syn på livet og omdefinerer hendes forståelse af lykke. Denne spændende og erotiske fortælling inviterer læserne til at reflektere over deres egne lyster og vigtigheden af selvaccept i en verden, der ofte pålægger begrænsende overbevisninger.
Skjult ægteskab

Skjult ægteskab

1.2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Min stedmor er utrolig ondskabsfuld. Hun bedøvede faktisk min drink og sendte mig til en anden mands seng. Som om det ikke var slemt nok, ventede en gruppe journalister udenfor døren næste morgen...
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

442 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"