
Niewyobrażalne Się Dzieje
Eiya Daime · Afsluttet · 237.5k ord
Introduktion
"Co ci się wydaje, że mnie się pozbędziesz?!" Shane wrzasnął na mnie zaraz po tym, jak uderzył mnie prosto w usta. Delikatnie trzymałam ręce na twarzy, gdy złapał mnie za ramiona i uderzył kolanem w twarz, powodując, że upadłam na podłogę. Jak moje życie mogło być jeszcze gorsze?! A tak, mój były był dupkiem i nie dbał o nikogo poza sobą. "Sprawię, że nie będziesz w stanie podpisać swojego nazwiska, chyba że ja to zrobię za ciebie," Shane wykrzyczał do mnie, leżącej bezradnie, po czym złamał mi rękę. Mówić o życiu w piekle, nie, to było jeszcze gorsze!
W końcu myślałam, że dostanę chwilę wytchnienia, gdy do domu wbiegła szpieg. To była jego zdradziecka starsza siostra, która krzyknęła: "Policja nadchodzi!" Shane był wtedy jeszcze bardziej wściekły. "Jeśli mam odejść, to w wielkim stylu!" powiedział, kopiąc mnie w twarz i łamiąc mi nos, zanim policja wpadła do domu i zabrała go.
Później obudziłam się w szpitalu, zupełnie niepewna, gdzie się znajduję. Czy Shane naprawdę został aresztowany? Miałam trudności z przypomnieniem sobie, co się wydarzyło poprzedniej nocy. Musiałam stamtąd wyjść. Po długich przekonywaniach w końcu udało mi się uzyskać wypis, żeby mogła wrócić do miejsca, które uważałam za bezpieczne, do domu, o ile mój były nie został wypuszczony.
Zebrałam całą swoją siłę, żeby wstać, kiedy upadłam prosto na drogę przed nadjeżdżający pojazd. No to koniec, pomyślałam. Życie jest krótkie i pełne bólu.
"Nic ci nie jest?!" usłyszałam nagle najseksowniejszy głos, jaki można sobie wyobrazić, gdy leżałam na jezdni. Miłość od pierwszego dźwięku! "Devon, otwórz drzwi! Zabieramy ją ze sobą!"
Kapitel 1
Perspektywa Kelly Anne:
"Przepraszam, pani Adams?" zapytała urzędniczka z drugiej strony lady.
"Hmm?" odpowiedziałam, wyglądając na zdezorientowaną. Nie zwracałam zbytniej uwagi na to, co się działo, mimo że była gotowa na moją współpracę.
"Proszę bardzo, proszę pani," powiedziała, patrząc na mnie z irytacją z powodu mojego zamyślenia. "Muszę, aby pani podpisała się tutaj, na dole strony, gdzie jest napisane 'Podpis', a potem również na następnej stronie."
Spojrzałam na dokument, który przesunęła w moją stronę, zauważając, że już się podpisała jako 'Sekretarz Sądu Powiatowego'. Sięgnęłam po długopis, który mi podała, i nabazgrałam swoje nazwisko na linii podpisu na pierwszej stronie. Następnie podpisałam drugą stronę. W tym momencie zdałam sobie sprawę, że to było najtrudniejsze, co kiedykolwiek musiałam zrobić. Miałam nadzieję, że to coś zmieni w moim życiu, chociaż raz.
Kiedy skończyłam, odłożyłam długopis na wszystkie papiery przede mną i przesunęłam je z powrotem przez ladę. Wzięła mały stos dokumentów, dodając kilka kolejnych, zanim wszystko zszyła i opieczętowała tylną stronę każdej kopii, a następnie podała mi obie wersje.
"Proszę bardzo," powiedziała, podając je. "Następnym krokiem będzie podpisanie tego przez sędziego. Wtedy to będzie oficjalne, o ile nikt tego nie zakwestionuje. Cały proces powinien potrwać około 3 do 4 miesięcy w najlepszym wypadku. Jeśli jednak będą jakieś problemy, to może to zająć dłużej, zanim rozwód zostanie zakończony. Czy chcesz, aby mu to doręczono?"
"Tak, chciałabym," powiedziałam nieśmiało, będąc dość zdenerwowana moją decyzją, by to zrobić prawnie. "Ummm, gdzie mogę się udać? Aby uzyskać nakaz ochrony?"
"To będzie po prostu korytarzem w Suite C," powiedziała surowo. Spojrzałam na papiery, które trzymałam delikatnie w dłoniach, i poczułam momentalny żal. Kiedy odwróciłam się od niej, powiedziała coś, co ponownie przyciągnęło moją uwagę: "Jednakże, myślę, że są na lunchu, w końcu to małe miasteczko. Myślisz, że będziesz mogła poczekać?"
"Nie, obawiam się, że naprawdę muszę wracać do domu," powiedziałam, wiedząc, że powinien już tam być.
"Będą tam za około 45 minut do godziny, jeśli zmienisz zdanie," powiedziała, odwracając się, by odejść.
Opuściłam biuro urzędniczki z poczuciem winy, trzymając w dłoniach dwa małe zszyte pliki papierów. Z jakiegoś dziwnego powodu myślałam, że wszyscy na mnie patrzą, więc trzymałam wzrok utkwiony w podłodze, kierując się na zewnątrz. Byłam bardzo niepewna siebie w tym momencie, więc pospieszyłam się z powrotem do domu. Myślałam o tym, co powiem, gdy przyjdzie czas. I kiedy będę mogła się wyrwać, by złożyć wniosek o nakaz ochrony.
Czas mijał jak nic, kiedy w końcu wjechałam na podjazd. Rozejrzałam się, zanim otworzyłam drzwi. Wokół domu panowała cisza. Czy on w ogóle tu był? Wysiadłam powoli. Nigdzie go nie było widać. Weszłam do środka, wciąż nasłuchując najmniejszego dźwięku. Czy on w ogóle tu był?
Jednak kiedy weszłam do salonu z kuchni, wszystko się zmieniło. Znikąd pojawiła się pięść lecąca prosto w moją twarz, uderzając mnie w usta. Krzyknęłam z bólu, zamykając oczy. Poczułam, jak ręka mocno zaciska się wokół mojej szyi, a moje plecy zostały przyciśnięte do ściany.
"Co do cholery myślisz, że robisz?!" Shane krzyknął na mnie. Łapałam powietrze, próbując mu odpowiedzieć.
"O czym ty mówisz?" zdołałam zapytać.
To go rozwścieczyło, a on zacisnął drugą rękę wokół mojej szyi, ściskając mocniej. Instynktownie położyłam ręce na jego nadgarstkach, próbując go zmusić, by mnie puścił.
"Mówię o tym, że byłaś dziś w sądzie, Kelly Anne! Składałaś pozew o rozwód! Co ci daje myślenie, że się mnie pozbędziesz?!" krzyknął ostro.
"Co?!" zapytałam, zszokowana jego słowami. Kto mnie widział? Nie, lepiej, kto mógł mu powiedzieć?! Dopiero co wyszłam stamtąd i od razu wróciłam do domu. Dziwnie rozluźnił uścisk, gdy wyszeptałam: "Nie rozumiem."
"Jak możesz nie rozumieć?" zadrwił, patrząc na mnie agresywnie z złowrogim błyskiem w oku. "Chcesz mi powiedzieć, że nie widziałaś Nadine?! Była tam, płacąc jedną z moich grzywien. Patrzyła prosto na ciebie. Widziała i słyszała wszystko, co powiedziałaś." Odwrócił się lekko, zanim znów spojrzał na mnie z wściekłością. "Ach tak. Chcesz, żeby doręczył mi to komornik?! Wiesz, że mam zaległe nakazy. Czy planowałaś, żeby mnie wtedy zabrali?"
W końcu puścił moją szyję i chwycił mnie za ramiona, zanim podniósł kolano i wbił je w mój brzuch. Z trudem złapałam oddech, gdy upadłam na podłogę z hukiem! Potem cofnął nogę i kopnął mnie w klatkę piersiową. Myślałam, że rozłupał mi mostek na pół siłą tego ciosu. Miał też buty ze stalowymi noskami. Kaszlałam gwałtownie, obejmując się ramionami i zwijając się w kulkę. Nagle ukląkł przede mną, patrząc z pogardą, sięgając po moje prawe ramię. Kaszlałam, gdy szydził ze mnie.
"Sprawię, że nie będziesz w stanie podpisać się, chyba że zrobię to za ciebie."
Skręcił mi ramię, próbując zrobić mi Indian burn. Ale! Użył takiego uścisku, kręcąc każdą rękę w przeciwnym kierunku z taką prędkością, że złamał mi ramię! Krzyknęłam z całych sił. Można by pomyśleć, że upuścił na moje ramię 10-tonową belkę. Ból był tak silny, że byłam pewna, że sąsiedzi mogli mnie usłyszeć, jeśli zwracali uwagę.
Nagle Nadine wbiegła do salonu, krzycząc: "Policja nadjeżdża!"
"Co?!" krzyknął, wstając na nogi i odwracając się do niej. "Jak to możliwe?"
"Zostałam tam po tym, jak ona wyszła, podsłuchując, jak sprawdzają twoje nazwisko w systemie," powiedziała jego siostra, patrząc na mnie z nienawiścią. "Wezwali komornika. Powiedzieli, że masz nakazy za włamanie, napaść i przemoc domową."
Chodził w kółko, podczas gdy ja trzymałam złamane ramię, próbując je chronić, gdy odwrócił się do mnie po usłyszeniu tych wiadomości. W oddali wszyscy słyszeliśmy dźwięk zbliżających się syren. Zostawiła otwarte drzwi, gdy wbiegła do środka. Podszedł do mnie, dodając: "Jeśli mam iść, to powinienem to zrobić z przytupem!"
Cofnął nogę, zamierzając mnie kopnąć. Myślałam, że znowu kopnie mnie w brzuch, ale się myliłam. Kopnął mnie w twarz, łamiąc mi nos. Jeszcze trochę mocniej i mógłby mnie zabić. Byłam oszołomiona, a mój wzrok zanikał. Słyszałam krzyki, podczas gdy wszystko wokół mnie było zamazane. Okazało się, że Nadine zostawiła drzwi szeroko otwarte. Kiedy funkcjonariusze podeszli do drzwi, zobaczyli mnie leżącą na podłodze, całą we krwi.
"Stać!" usłyszałam, jak ktoś krzyczy, gdy mój wzrok zaczął zanikać w ciemność. Co teraz się stanie?
Seneste kapitler
#258 Rozdział 258: Jak on to robi?
Sidst opdateret: 12/2/2025#257 Rozdział 257: Strach jest prawdziwy!
Sidst opdateret: 12/2/2025#256 Rozdział 256: Nie Twoja wspólna oferta
Sidst opdateret: 12/1/2025#255 Rozdział 255: Przestajesz mnie zadziwiać!
Sidst opdateret: 12/1/2025#254 Rozdział 254: Ciągle mam dreszcze
Sidst opdateret: 12/1/2025#253 Rozdział 253: Nieoczekiwany komentarz
Sidst opdateret: 12/1/2025#252 Rozdział 252: Mów do mnie słodko
Sidst opdateret: 12/1/2025#251 Rozdział 251: Co bym bez niego zrobił?
Sidst opdateret: 12/1/2025#250 Rozdział 250: Kto to był wtedy?
Sidst opdateret: 12/1/2025#249 Rozdział 249: Czy On mi wybaczy?
Sidst opdateret: 12/1/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Faldet for Fars Ven
"Rid mig, Angel." Han befaler, gispende, mens han guider mine hofter.
"Put den i mig, vær så sød..." beder jeg, bider ham i skulderen og prøver at kontrollere den behagelige fornemmelse, der overtager min krop mere intenst end nogen orgasme, jeg har følt alene. Han gnider bare sin pik mod mig, og fornemmelsen er bedre end noget, jeg har kunnet give mig selv.
"Hold kæft." siger han hæst, graver sine fingre endnu hårdere ind i mine hofter og guider måden, jeg rider på hans skød hurtigt, glider min våde åbning og får min klit til at gnide mod hans stivhed.
"Hah, Julian..." Hans navn undslipper med et højt støn, og han løfter mine hofter med ekstrem lethed og trækker mig ned igen, hvilket laver en hul lyd, der får mig til at bide mine læber. Jeg kunne mærke, hvordan spidsen af hans pik farligt mødte min åbning...
Angelee beslutter sig for at frigøre sig selv og gøre, hvad hun vil, inklusive at miste sin mødom efter at have taget sin kæreste gennem fire år i at sove med hendes bedste veninde i hans lejlighed. Men hvem kunne være det bedste valg, hvis ikke hendes fars bedste ven, en succesfuld mand og en overbevist ungkarl?
Julian er vant til at have affærer og engangsknald. Mere end det, han har aldrig været forpligtet til nogen eller fået sit hjerte vundet. Og det ville gøre ham til den bedste kandidat... hvis han var villig til at acceptere Angelees anmodning. Men hun er fast besluttet på at overbevise ham, selvom det betyder at forføre ham og rode fuldstændig med hans hoved. ... "Angelee?" Han ser forvirret på mig, måske er mit udtryk forvirret. Men jeg åbner bare mine læber og siger langsomt, "Julian, jeg vil have, at du knepper mig."
Rating: 18+
Store Stygge Ulv
"Du bliver nødt til at sprede dig bredere for mig..."
Så, pludselig, åbnede Harper øjnene. Hun gispede efter vejret og svedte voldsomt over hele kroppen.
Siden hun begyndte at arbejde hos Carmichaels, havde hun haft disse ekstremt mærkelige drømme, og dette var endnu en af dem. De drømme om den store ulv og manden blev ved med at vende tilbage til hende.
Varulve. Vampyrer. Det overnaturlige. Der findes ikke sådan noget, vel? Men Alexander Carmichael er en levende, talende og kvindebedårende lykan-royalitet.
Træt og opgivende som en overbebyrdet assistent til direktørens assistent, beslutter den pragmatiske, viljestærke, men nogle gange klodsede Harper Fritz at sige op og afleverer sin opsigelse med to ugers varsel.
Men alt går straks frygteligt galt for hende, da Alexander Carmichael, den selvtilfredse, arrogante og ufatteligt attraktive direktør, mister sin hukommelse og tror, han er menneske. Endnu værre, han tror, han er forlovet med Harper, den eneste kvinde i hans tilværelse, der hader hver eneste fiber i hans væsen.
Så hvad kunne muligvis gå galt?
Mellem Alfaerne
Den anden datter, den uvurderlige, og det har hun egentlig ikke haft noget imod, for selvom det gør ondt, giver det hende en frihed, som hendes søster kun kan drømme om.
En frihed, der bliver taget fra hende, da hun bliver lovet til den berygtede Alpha Hunter.
Det vil hun ikke finde sig i; ikke når hun indser, at hun har en mage derude, så hun stikker af. Og hvor løber hun hen? Direkte i armene på sin mage.
Logan har aldrig rigtig tænkt meget over at have en mage, men nu hvor han har en, vil han gøre alt for at holde hende sikker. Selv kæmpe mod en vanvittig og meget ældre Alpha, der vil beholde hans mage for sig selv.
En egen flok
Skæbnens Tråde
Ligesom alle andre børn blev jeg testet for magi, da jeg kun var få dage gammel. Da min specifikke blodlinje er ukendt, og min magi er uidentificerbar, blev jeg mærket med et delikat hvirvlende mønster omkring min øverste højre arm.
Jeg har magi, præcis som testene viste, men den har aldrig passet ind i nogen kendt magisk art.
Jeg kan ikke ånde ild som en drage-Shifter, eller kaste forbandelser over folk, der irriterer mig, som hekse kan. Jeg kan ikke lave eliksirer som en alkymist eller forføre folk som en succubus. Nu vil jeg ikke virke utaknemmelig for den magt, jeg har, den er interessant og alt det der, men den er bare ikke særlig kraftfuld, og det meste af tiden er den ret ubrugelig. Min specielle magiske evne er at kunne se skæbnens tråde.
Det meste af livet er irriterende nok for mig, og det, der aldrig faldt mig ind, er, at min mage er en uhøflig, pompøs plage. Han er en Alfa og min vens tvillingebror.
"Hvad laver du? Det her er mit hjem, du kan ikke bare lukke dig selv ind!" Jeg prøver at holde min stemme fast, men da han vender sig og ser på mig med sine gyldne øjne, krymper jeg mig. Blikket han giver mig er imperiøst, og jeg sænker automatisk mine øjne til gulvet, som jeg plejer. Så tvinger jeg mig selv til at kigge op igen. Han bemærker ikke, at jeg kigger op, fordi han allerede har set væk fra mig. Han er uhøflig, og jeg nægter at vise, at han skræmmer mig, selvom han helt klart gør det. Han kigger rundt og efter at have indset, at det eneste sted at sidde er det lille bord med de to stole, peger han på det.
"Sæt dig," beordrer han. Jeg stirrer vredt på ham. Hvem er han til at kommandere mig rundt på den måde? Hvordan kan nogen så irriterende overhovedet være min sjælemage? Måske sover jeg stadig. Jeg kniber mig selv i armen, og mine øjne bliver lidt våde af smerten.
Alfa Kongens Mage
Jeg opdagede, at min kæreste var mig utro med min bedste veninde. Det gjorde ondt dybt, og jeg følte mig ekstremt såret ved at se de to personer, jeg stolede på, have en affære bag min ryg.
Men ingen af dem følte nogen anger for deres handlinger. I stedet havde de hånet mig som en faldet arving.
Jeg beslutter mig for at sige farvel til byen og tage til en ny. Og en frisk ny start for at få styr på mit liv igen.
Dog var der én person, jeg aldrig havde forestillet mig. Han havde altid været der. I myter og bøger som den ædle varulv, han var.
Min tvillinge-nabo hævder, at jeg er hans Mage.
Tingene er ved at blive rigtig rodede.
Omegaen: Parret med de Fire
"Det er jeg helt sikkert," smilede Alex. Nu stod jeg klemt mellem dem, mit hjerte bankede så hurtigt, at jeg følte, jeg ville besvime.
"Lad mig være!" skreg jeg og prøvede at løbe. Men jeg var fanget. Før jeg vidste af det, pressede Austin sine læber mod mine. Mit hoved var ved at eksplodere. Jeg havde aldrig kysset nogen før.
Jeg mærkede Alex, som stod bag mig, skubbe sin hånd under min bluse og gribe om mit bryst med sin store hånd, mens han stønnede. Jeg kæmpede med al min kraft.
Hvad foregik der? Hvorfor gjorde de det her? Hadede de mig ikke?
Stormi, engang en omega som ingen ville have, fandt sig selv i centrum af en fortælling spundet af månegudinden. Fire berygtede ulve kendt for deres bad-boy manerer og hendes mobbere, var bestemt til at være hendes partnere.
Skæbnens Spil
Da Finlay finder hende, bor hun blandt mennesker. Han er betaget af den stædige ulv, der nægter at anerkende hans eksistens. Hun er måske ikke hans mage, men han vil have hende til at være en del af hans flok, latent ulv eller ej.
Amie kan ikke modstå Alfaen, der kommer ind i hendes liv og trækker hende tilbage til flokken. Ikke alene finder hun sig selv lykkeligere, end hun har været i lang tid, hendes ulv kommer endelig til hende. Finlay er ikke hendes mage, men han bliver hendes bedste ven. Sammen med de andre topulve i flokken arbejder de på at skabe den bedste og stærkeste flok.
Når det er tid til flokspil, begivenheden der afgør flokkens rang for de kommende ti år, må Amie konfrontere sin gamle flok. Da hun ser manden, der afviste hende for første gang i ti år, bliver alt, hvad hun troede, hun vidste, vendt på hovedet. Amie og Finlay må tilpasse sig den nye virkelighed og finde en vej frem for deres flok. Men vil den uventede drejning splitte dem ad?
Hockeystjernens Anger
Gnistrende Pige
I mellemtiden gik Mr. Phillips, forretningslegenden, der engang behandlede hende med foragt, i panik: Det er min kone! Flyt jer!
Tak til læserne for jeres vedvarende støtte.
Bogen vil snart byde på en bølge af opdateringer.
(?/Dag)
Udenfor Grænser, Brors Bedste Ven
"Du skal tage hver eneste tomme af mig." Hviskede han, mens han stødte opad.
"Fuck, du føles så fucking godt. Er det her, hvad du ville have, min pik inde i dig?" Spurgte han, velvidende at jeg havde fristet ham fra starten.
"J..ja," gispede jeg.
Brianna Fletcher havde været på flugt fra farlige mænd hele sit liv, men da hun fik muligheden for at bo hos sin storebror efter eksamen, mødte hun den farligste af dem alle. Hendes brors bedste ven, en mafia Don. Han udstrålede fare, men hun kunne ikke holde sig væk.
Han ved, at hans bedste vens lillesøster er forbudt område, og alligevel kunne han ikke stoppe med at tænke på hende.
Vil de være i stand til at bryde alle regler og finde trøst i hinandens arme?












