
Omega: Związana z Czterema
Cherie Frost · Afsluttet · 171.6k ord
Introduktion
„Na pewno tak,” uśmiechnął się Alex. Teraz byłam między nimi, moje serce biło tak szybko, że myślałam, że zaraz zemdleję.
„Zostawcie mnie w spokoju!” krzyknęłam i próbowałam uciec. Ale byłam uwięziona. Zanim się zorientowałam, Austin przycisnął swoje usta do moich. Moja głowa prawie eksplodowała. Nigdy wcześniej nikogo nie całowałam.
Poczułam, jak Alex, który stał za mną, wsunął rękę pod moją klatkę piersiową, obejmując moją pierś swoją dużą dłonią, podczas gdy jęczał. Walczyłam z całych sił.
Co się działo? Dlaczego to robili? Czyżby mnie nie nienawidzili?
Stormi, kiedyś omega, której nikt nie chciał, znalazła się w centrum opowieści utkanej przez boginię księżyca. Cztery notoryczne wilki, znane ze swoich złych chłopięcych wybryków i jej prześladowcy, byli przeznaczeni na jej partnerów.
Kapitel 1
"Proszę pani Brown!" usłyszałam krzyk, który wyrwał mnie ze snu. Spojrzałam w górę i zobaczyłam, jak moja nauczycielka matematyki, pani Jacobs, patrzy na mnie z dezaprobatą.
"Możesz być najlepsza w klasie, ale nie pozwolę ci spać na mojej lekcji," powiedziała stanowczo.
"Przepraszam, to się nie powtórzy," odpowiedziałam, a ona przewróciła oczami i wróciła do tablicy, aby kontynuować lekcję. Ostatnio mało sypiam, bo mam mnóstwo zadań do wykonania, zarówno swoich, jak i cudzych. Nie mam czasu na sen.
Lekcja minęła jak we mgle. Zanim się zorientowałam, była już pora obiadowa. Miałam kilka kromek chleba, które wzięłam z domu w parku, kiedy nasza Luna poprosiła mnie o wyrzucenie ich. Zamierzałam je zjeść zamiast kupować obiad w stołówce. Zarabiam trochę pieniędzy, robiąc zadania domowe dla innych i pomagając im na testach, więc mogę przeznaczyć je na jedzenie. Ale ponieważ nasz wyjazd się zbliża, planuję oszczędzać każdy grosz.
Wyszłam na zatłoczony korytarz. Wszyscy rozmawiali o zbliżających się obchodach pełnoletności syna Alfy, Elijaha, i nikt mnie nie zauważył, co było ulgą.
Naciągnęłam kaptur na głowę, próbując wtopić się w tłum uczniów, gdy szłam do swojej szafki. Nagle przed sobą zobaczyłam Elijaha, ubranego w skórzaną kurtkę, dżinsy i buty. Jego postawa blokowała mi drogę z poczuciem wyższości, a jego ciemna obecność rzucała cień na moją drobną postać. Poczułam ucisk w żołądku, który zmusił mnie do przełknięcia śliny i zrobienia kroku w tył.
"Dokąd się wybierasz, marchewko?" powiedział, zbliżając się, a jego szare oczy przeszywały mnie lodowatym spojrzeniem, które wywoływało u mnie dreszcze. Jego uśmiech był pełen złośliwości.
Elijah był prawdziwym Alfą; nie tylko kapitanem drużyny futbolowej i najpopularniejszym chłopakiem w szkole, ale miał też dominującą obecność, z silną, muskularną budową i pewnym siebie zachowaniem. Jego ciemne włosy zazwyczaj były krótko przycięte. Nosił znak przywództwa z dumą, emanując siłą i władzą w każdym ruchu. Był chłopakiem, w którym każda dziewczyna się podkochiwała, współczesnym Adonisem. Ale co najważniejsze, był moim prześladowcą; on, jak i wszyscy inni w mieście i w stadzie, nie znosili mnie.
Jeden z jego popleczników, Isaiah, który był również jego najlepszym przyjacielem, szedł za nim, a jego uśmiech odzwierciedlał ten samego Elijaha. Isaiah zazwyczaj był miły dla wszystkich oprócz mnie; ludzie w stadzie nazywali go nawet najmilszym facetem w okolicy, co doskonale pasowało do jego pozycji jako Betę Elijaha.
On również był częścią szkolnej drużyny futbolowej. Jego szczupła, wyrzeźbiona sylwetka i atletyczna budowa mówiły o zwinności i wytrzymałości.
"No, no, no, zobaczcie, kto zaszczycił nas swoją obecnością," szydził Isaiah, jego głos ociekał pogardą. "Masz nasze zadanie, marchewko?" zapytał.
"T-Tak," wyjąkałam, sięgając do torby na ramię.
"Nie podoba mi się, co zrobiłaś z włosami," powiedział Elijah, dotykając krótkiego kosmyka moich rudawej czupryny. Zawsze miałam rude włosy, ale wszyscy od dzieciństwa nazywali mnie marchewką, więc poprosiłam Marię, żeby przefarbowała mi włosy. Ale to nie powstrzymało ich przed nazywaniem mnie tak do tej pory. Kilka dni temu ktoś przykleił gumę do żucia do moich włosów, gdy spałam na lekcji, więc Maria nie miała wyboru, musiała je obciąć.
Gorączkowo szukałam, ale jego zadania nie było w mojej torbie, i wtedy mnie olśniło; przypomniałam sobie, że w pośpiechu zostawiłam je na stole w kuchni, bo byłam spóźniona. Moje serce zaczęło bić mocniej, gdy przygotowywałam się na nieuniknioną lawinę obelg.
"Marnujesz nasz czas," powiedział Elijah z niecierpliwością.
"Przepraszam," zaczęłam się tłumaczyć.
"Ty bezużyteczna idiotko!" krzyknął, a ja skuliłam się z jego złości. Nie tylko dlatego, że mnie prześladował, ale dlatego, że wkrótce miał zostać Alfą.
"Chcę mieć moje zadanie jutro rano; załatw to!" warknął z gniewem, zanim odszedł.
"Lepiej nie zapomnij," powiedział Isaiah i boleśnie pociągnął mnie za krótkie włosy. Słyszałam, jak wszyscy szeptali i chichotali; nawet nauczyciele przymykali oko na moje prześladowania, więc nauczyłam się to znosić. Nauczyłam się na własnej skórze, żeby nie walczyć ani nie mówić nauczycielom.
Naciągnęłam kaptur i kontynuowałam drogę do celu. Jeszcze tylko chwilę, a Maria i ja opuścimy to miejsce. Jestem w ostatniej klasie, a wszystko było zaplanowane: skończę osiemnaście lat, dostanę swojego wilka, zdam maturę, a potem Maria i ja opuścimy to przeklęte miasto. Liczyłam na stypendium na uniwersytecie w mieście, a tam mogłybyśmy szukać schronienia wśród tamtejszych watah.
Moja adopcyjna matka, Mariah, i ja nie jesteśmy lubiane w stadzie. Ja, ponieważ jestem wilkiem bez pochodzenia, którego Maria znalazła na granicy stada podczas burzliwej nocy.
Udałam się na moje zwykłe miejsce pod trybunami. Tam mogłam usiąść i zrelaksować się, nikt mnie nie znajdował ani nie dręczył; to była moja bezpieczna przestrzeń. Dotarłam na miejsce i usiadłam na starej poduszce, którą trzymam w rogu. Lubiłam to miejsce, bo mogłam widzieć na zewnątrz, ale nikt nie mógł zobaczyć mnie w środku, jedyne światło wpadało przez małe szczeliny w deskach, ale wilki widzą w ciemności, więc to mi nie przeszkadzało.
Wyjęłam małe pudełko z lunchem, w którym miałam kanapkę z masłem orzechowym i butelkę wody. Wyciągnęłam powieść, którą czytam; będziemy z niej przepytywani na angielskim w przyszłym tygodniu.
Wtedy usłyszałam chichot. Myślałam, że się przesłyszałam, ale skupiłam się i dzięki mojemu wyostrzonemu słuchowi usłyszałam to ponownie. Wstałam i poszłam za dźwiękiem na drugi koniec trybun, gdzie zobaczyłam dwie osoby całujące się. Rozpoznałam chłopaka jako jednego z bliźniaków Vandabelt i dziewczynę, Olivię, jedną z popularnych dziewczyn. Moje oczy rozszerzyły się ze zdumienia, a na policzki wpełzł mi rumieniec. Podglądałam przez kilka sekund z ciekawości, ale potem poczułam wstyd z powodu swojego zachowania. Przeczytałam już kilka nocnych erotycznych powieści pod kołdrą. Ale nie mogłam przestać się zastanawiać, jak to jest całować kogoś. Nigdy nie umawiałam się na randki; w końcu kto mógłby mnie polubić? Ale widok ich całujących się sprawił, że poczułam się dziwnie.
"Wiesz, że niegrzecznie jest podglądać ludzi, marchewko," usłyszałam głos, którego się obawiałam, co sprawiło, że upadłam na ziemię.
"Nie chciałam, przysięgam," powiedziałam, patrząc na jednego z bliźniaków Vandabelt, Alexa. Alex i jego brat bliźniak, Austin, byli bliźniakami lustrzanymi; wielu ludzi nie potrafiło ich rozróżnić, ale ja mogłam. Choć wyglądali jak ta sama osoba, byli zupełnie różni; Austin miał bardziej wyluzowane podejście. I zmusili mnie do nauczenia się, który jest który, bo kiedy byliśmy młodsi, zawsze mnie bili, jeśli się pomyliłam.
Obaj byli przystojni; mieli surowy i stoicki wygląd, ostre rysy i zdecydowany wyraz twarzy. Ich wysokie sylwetki i szerokie ramiona świadczyły o fizycznej sile. Mocna linia szczęki i orzechowe oczy, które przenikały w głąb duszy. Jasnobrązowe włosy, rozczochrane i nieuporządkowane, dodawały im beztroskiego wyglądu, choć ich ostre spojrzenie zdradzało bystry intelekt i gotowość do działania. Są częścią straży patrolującej granice stada.
"Nie wiedziałem, że masz takie złe maniery, marchewko," Austin, który całował się z Olivią, odwrócił się i powiedział. Nie byłam zaskoczona, widząc ich tutaj z dziewczyną, ponieważ byli znani z tego, że dzielili się dziewczynami, z którymi się spotykali. Bliźniacy Vandabelt, moi bliźniaczy prześladowcy.
"Ty szczurze!" Olivia krzyknęła i prawie rzuciła się na mnie, ale została powstrzymana przez Austina.
"Zmykaj!" warknął.
"Ale..." wymamrotała zawstydzona.
"Nie słyszałaś?" Alex spojrzał na nią zimno.
"Mogę przyjść dzisiaj wieczorem?" zapytała zalotnie, ale została tylko zignorowana. Spojrzała na mnie, jakby to była moja wina, zanim odeszła, a ja wiedziałam, że jestem w dużych kłopotach.
"Co zrobiłaś z włosami?" Austin zrobił krok bliżej i zapytał, ciągnąc mnie z ziemi.
"Lubiłem je ciągnąć," powiedział Alex, również robiąc krok bliżej, zamykając mnie między nimi.
"Podnieca cię podglądanie ludzi?" zapytał Austin, uśmiechając się złośliwie.
"Nie, byłam tylko ciekawa; nie wiedziałam, że to wy. Bardzo przepraszam," błagałam, gdy łzy napłynęły mi do oczu.
"Teraz, kiedy obcięłaś włosy, wyglądasz jak mały zboczony staruszek," powiedział Austin, popychając mnie na ziemię, podczas gdy jego brat, Alex, śmiał się, zanim odeszli. Upadłam na łokieć i krzyknęłam z bólu, patrząc, jak odchodzą; nie mam jeszcze swojego wilka, więc moje rany goją się powoli, choć szybciej niż u człowieka.
Wygląda na to, że dopóki jestem w szkole, nigdzie nie jestem bezpieczna, nawet gdy staram się ukryć przed moimi prześladowcami. Byłam już przyzwyczajona do takiego traktowania; dawało mi to siłę do ciężkiej pracy, aby w końcu opuścić to miejsce. Z powodu kontuzji dostałam przepustkę i poszłam do domu. Przechodziłam przez miasto i zobaczyłam duże SUV-y należące do Zakonu Umbral wjeżdżające do miasta. W ramach przygotowań do pełni księżyca. Samo myślenie o tym sprawiało, że włosy stawały mi dęba.
Seneste kapitler
#180 Rozdział Sto Osiemdziesiąt
Sidst opdateret: 3/29/2025#179 Rozdział Sto Siedemdziesiąt Dziewiąty
Sidst opdateret: 3/29/2025#178 Rozdział Sto Siedemdziesiąt Ósmy
Sidst opdateret: 3/29/2025#177 Rozdział Sto Siedemdziesiąt Siódmy
Sidst opdateret: 3/29/2025#176 Rozdział Sto Siedemdziesiąt Sześć
Sidst opdateret: 3/29/2025#175 Rozdział Sto siedemdziesiąt pięć
Sidst opdateret: 3/29/2025#174 Rozdział Sto Siedemdziesiąt Czwarty
Sidst opdateret: 3/28/2025#173 Rozdział Sto Siedemdziesiąt Trzeci
Sidst opdateret: 3/28/2025#172 Rozdział Sto Siedemdziesiąt Drugi
Sidst opdateret: 3/28/2025#171 Rozdział Sto Siedemdziesiąt Jeden
Sidst opdateret: 3/28/2025
Du kan også lide 😍
Forbudt Lidenskab
Litas Kærlighed til Alfaen
"Hvem gjorde det her mod hende?!" spurgte Andres igen, mens han stadig stirrede på pigen.
Hendes skader blev mørkere for hvert minut, der gik.
Hendes hud virkede endda blegere i kontrast til de dybe brune og lilla farver.
"Jeg har kaldt lægen. Tror du, det er indre blødninger?"
Stace henvendte sig til Alex, men kiggede tilbage på Lita, "Hun var okay, jeg mener, forvirret og forslået, men okay, du ved. Og så pludselig besvimede hun. Intet vi gjorde kunne vække hende..."
"VIL NOGEN VENLIGST FORTÆLLE MIG, HVEM DER GJORDE DET HER MOD HENDE?!"
Coles øjne blev dybt røde, "Det rager ikke dig! Er hun DIN mage nu?!"
"Se, det er det, jeg mener, hvis hun havde haft DEN mand til at beskytte sig, var det her måske ikke sket," råbte Stace og kastede armene i vejret.
"Stacey Ramos, du vil tiltale din Alpha med den respekt, han fortjener, er vi enige?"
Alex knurrede, hans isblå øjne stirrede på hende.
Hun nikkede stille.
Andres sænkede også hovedet lidt og viste underkastelse, "Selvfølgelig er hun ikke min mage, Alpha, men..."
"Men hvad, Delta?!"
"I øjeblikket har du ikke afvist hende. Det ville gøre hende til vores Luna..."
Efter sin brors pludselige død, tager Lita sit liv op og flytter til København, det sidste sted han boede. Hun er desperat efter at bryde båndene til sin giftige familie og sin giftige eks, som tilfældigvis følger efter hende til Danmark. Fortæret af skyld og tabt i sin kamp mod depression, beslutter Lita sig for at tilslutte sig den samme kampklub, som hendes bror var medlem af. Hun leder efter en flugt, men hvad hun finder i stedet, er livsændrende, når mænd begynder at forvandle sig til ulve. (Modent indhold & erotik) Følg forfatteren på Instagram @the_unlikelyoptimist
Alfa Kongens Menneskelige Mage
"Jeg har ventet ni år på dig. Det er næsten et årti, hvor jeg har følt denne tomhed indeni mig. En del af mig begyndte at spekulere på, om du ikke eksisterede, eller om du allerede var død. Og så fandt jeg dig, lige her i mit eget hjem."
Han brugte en af sine hænder til at stryge min kind, og det sendte kriblende fornemmelser gennem hele min krop.
"Jeg har tilbragt nok tid uden dig, og jeg vil ikke lade noget andet holde os adskilt. Ikke andre ulve, ikke min fordrukne far, der knap nok har holdt sig sammen de sidste tyve år, ikke din familie – og ikke engang dig."
Clark Bellevue har tilbragt hele sit liv som det eneste menneske i ulveflokken - bogstaveligt talt. For atten år siden var Clark det utilsigtede resultat af en kort affære mellem en af verdens mest magtfulde Alfaer og en menneskekvinde. På trods af at bo sammen med sin far og sine varulve-halvsøskende, har Clark aldrig følt, at hun virkelig hørte til i varulvenes verden. Men lige da Clark planlægger at forlade varulvenes verden for altid, bliver hendes liv vendt på hovedet af hendes mage: den næste Alfa Konge, Griffin Bardot. Griffin har ventet i årevis på chancen for at møde sin mage, og han har ikke tænkt sig at lade hende gå lige foreløbig. Det er ligegyldigt, hvor langt Clark forsøger at løbe fra sin skæbne eller sin mage - Griffin har til hensigt at beholde hende, uanset hvad han skal gøre, eller hvem der står i vejen.
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Det Utænkelige Sker
"Hvad får dig til at tro, at du kan slippe af med mig?!" råbte Shane til mig, lige efter han slog mig lige i munden. Jeg holdt forsigtigt mine hænder over mit ansigt, mens han greb fat i begge mine skuldre og knæede mig i ansigtet, så jeg faldt til gulvet. Hvordan kunne mit liv blive værre end det?! Åh vent, min eks var en idiot og tænkte kun på sig selv. "Jeg skal sørge for, at du ikke kan skrive dit navn, medmindre jeg gør det for dig," råbte Shane til mig, mens jeg lå hjælpeløs, og så brækkede han min arm. Tal om et liv i levende helvede, nej vent, det her var værre!
Endelig troede jeg, at jeg ville få en pause, da spionen stormede ind i huset. Det var ingen ringere end hans forræderiske storesøster, som råbte, "Politiet kommer!" Han blev endnu mere rasende på det tidspunkt. "Hvis jeg skal gå, så skal jeg gå med stil!" sagde Shane, mens han sparkede mig i ansigtet og brækkede min næse, lige før politiet stormede ind og tog ham væk.
Senere vågnede jeg op på hospitalet, uden nogen anelse om mine omgivelser. Blev Shane faktisk arresteret? Jeg havde svært ved at huske, hvad der skete aftenen før. Jeg var nødt til at komme ud derfra. Det krævede lidt overtalelse, men jeg fik endelig lov til at blive udskrevet, så jeg kunne komme til et sted, hvor jeg troede, jeg kunne være sikker, hjemme, så længe min eks ikke blev løsladt.
Det krævede al min styrke at stå op, da jeg faldt lige i vejen for et kommende køretøj. Nå, det var så det, tænkte jeg for mig selv. Livet er kort og fuld af smerte.
"Er du okay?!" hørte jeg den mest sexede stemme, man nogensinde kunne høre, spørge mig pludselig, mens jeg lå der på vejen. Tal om kærlighed ved første lyd! "Devon, få døren! Vi tager hende med os!"
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Min Vilde Valentine
Dette er en mørk mafia-romance. Læserens diskretion anbefales.
"Nå, hvis det ikke er lille Ophelia Blake." Hans stemme var mørk som gift, der faldt fra hans perfekte mund. Han havde tatoveringer, der tittede frem under hans hvide skjorte. Han lignede synden selv, og det djævelske smil kunne få engle til at falde bare for en smagsprøve. Men jeg var ingen engel, og således begyndte min dans med djævelen.
Djævelens Dukke
"Slap af i kroppen." Jeg kysser hendes venstre balde og vrider mine fingre indeni hende og skubber dem hårdt ind.
"Ahh!"
Hun udstøder et brændende støn, da jeg rammer hendes følsomme punkt, og jeg nærmer mig hendes højre bryst, markerer det med mine bid og suger. Jeg vil have, at alle skal indse i morgen, at hun nu har en mand, en mand som vil være hendes eneste ejer. Hver eneste af hendes bevægelser vil være kendt af mig, jeg er den eneste, der kan have hende. Jeg vil dræbe enhver, der vover at nærme sig min smukke lille dukke.
Aurelias liv ændrer sig dramatisk, da hun fejlagtigt bliver anklaget for at have marihuana i sin rygsæk og bliver sendt til det berygtede Horizon Fængsel, kendt som helvede på jord. I et miljø, hvor lov og orden synes som rene illusioner, finder Aurelia sig omgivet af grusomme kriminelle og de uhyggelige skygger, der lurer i hver en krog af fængslet.
Desperat efter at overleve og undslippe dette mareridt, fanger Aurelia opmærksomheden fra den frygtede Dæmon, fængslets øverste leder. Med sin aura af magt og absolut dominans ser Dæmonen hende som en fristende bytte, fast besluttet på at gøre hende til sin egen. Mens hun kæmper for at overleve i et miljø, hvor volden hersker, finder hun sig selv involveret i et farligt spil kat og mus med Dæmonen.
Mellem fængslets mørke og korridorernes skygger kæmper Aurelia for at bevare sin menneskelighed, selvom han forsøger at gøre hende til sin lydige dukke. I en verden, hvor grænserne mellem godt og ondt er udviskede, må hun finde en måde at modstå hans forførelse, før det er for sent.
"Dæmonens Dukke" er en historie om mod, ofre og forløsning i et sted, hvor håb er en sjælden luksus og overlevelse er en daglig kamp.
Genfødt som Min Eksmands Sande Kærlighed
Ulveprofetien
Charmerende Trillinger: Far, Hold Afstand!
Først, da han stod over for lægen, der hjalp ham med at rense sin krop, bed manden tænderne sammen og knurrede: "Kend din plads og hav ingen upassende tanker om mig. Jeg vil aldrig falde for en enlig mor!"
Med tiden steg Nora til prominens inden for medicin og det høje samfund. Over for adskillige bejlere kunne den koldhjertede direktør ikke sidde stille længere...
"Jeg elsker din mor, og jeg vil dele alt med hende!" erklærede han.
Trillingerne svarede koldt: "Glem det, gamle mand. Vores mor har ikke brug for dine penge, og hun vil bestemt ikke gifte sig med en gammel mand."
"Gammel mand?" Aaron Gordon tjekkede sig selv grundigt. Så han virkelig gammel ud?
"Far, du er virkelig meget gammel..." Samantha, den yngste af trillingerne, skød underlæben frem.
(Jeg kan varmt anbefale en fængslende bog, som jeg ikke kunne lægge fra mig i tre dage og nætter. Den er utroligt medrivende og et must-read. Titlen på bogen er "Let Skilsmisse, Svær Gengift". Du kan finde den ved at søge efter den i søgefeltet.)












