Kapitel 34 - Sanser

Hopes synsvinkel

"Vågn op, sovetryne." Callum kniber mig i tæerne, før han kravler op i sengen og sætter sig overskrævs på mig.

Værelset føltes dunkelt, og jeg kunne ikke se noget lys komme ind fra vinduerne.

"Nej... hvad er klokken?" klynkede jeg, og følte at jeg kunne bruge mindst en time m...

Log ind og fortsæt med at læse