Pocałunek Księżyca

Pocałunek Księżyca

Sheila · Afsluttet · 222.1k ord

1.2k
Hot
38.7k
Visninger
1.3k
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

Moje życie było kłamstwem.

"Twoja matka, Amy, była pielęgniarką na oddziale ratunkowym w lokalnym szpitalu w New Jersey. Była piękna, miała dobre serce i zawsze była gotowa ratować życie. 'Jedno życie stracone to jedno życie za dużo.' Tak zawsze mówiła, kiedy próbowałem ją namówić, żeby spędzała ze mną więcej czasu. Kiedy powiedziała mi, że jest z tobą w ciąży, odrzuciłem tę ciążę. To był największy błąd mojego życia. Kiedy w końcu to zrozumiałem, było już za późno." Mój tata westchnął. "Wiem, co myślisz, Diana. Dlaczego na początku cię nie chciałem, prawda?" Skinęłam głową.

"Nie jesteśmy Sullivanami. Moje prawdziwe imię to Lucas Brent Lockwood. Jestem Alfą bogatej watahy z New Jersey i Nowego Jorku. Jestem wilkołakiem. Twoja matka była człowiekiem, co czyni cię tym, co nazywają półkrwi. W tamtych czasach wilkowi nie wolno było związać się z człowiekiem i mieć potomstwo. Zazwyczaj za to wyganiano cię z watahy... by żyć jako wyrzutek."

"Miałem być pierwszym Alfą, który złamie tę zasadę, by wziąć twoją matkę za swoją partnerkę, swoją Lunę. Mój ojciec i brat spiskowali razem, żeby do tego nie doszło. Zabili twoją matkę, mając nadzieję, że umrzesz razem z nią. Kiedy przeżyłaś, zabili ludzką rodzinę twojej matki, żeby zabić ciebie. Ja, twój wujek Mike i inny Alfa z sąsiedniej watahy uratowaliśmy cię z masakry. Od tamtej pory ukrywamy się, mając nadzieję, że moja dawna wataha nas nie znajdzie."

"Tato, próbowali mnie zabić, bo jestem półkrwi?"

"Nie, Diana. Próbowali cię zabić, bo jesteś moim dziedzicem. Jesteś przeznaczona, by zostać Alfą Watahy Lotosu."

Kapitel 1

Amy

Grudzień, 2003

To była zimna grudniowa noc. Świeża warstwa śniegu pokrywała wysokie drzewa oraz ziemię otaczającą drogę, którą jechałam. Jechałam już dobre trzydzieści minut, ale nie widziałam żadnego innego pojazdu oprócz mojego. Naprawdę żałowałam, że pojechałam aż do domu mojej koleżanki, żeby świętować jej urodziny. To była długa droga powrotna do miasta, a ja byłam sama i w ciąży. Powinnam była posłuchać swojego instynktu i po prostu wrócić prosto do domu. No cóż, takie jest życie. Byłoby, mogłoby, powinno.

Jak to mówią, powoli, ale do celu. Jechałam powoli, wiedząc, że las jest domem dla stada jeleni. Nie chciałam przypadkiem potrącić żadnego ani mieć wypadku, wiedząc, że jestem prawie w ósmym miesiącu ciąży. Włączyłam radio, żeby dotrzymało mi towarzystwa, i patrzyłam przez przednią szybę, podziwiając pełnię księżyca i gwiazdy migoczące na czystym nocnym niebie. To była taka piękna noc. Chciałabym, żeby taka była w Wigilię. Ach, niedługo będą Święta. Jechałam cicho, słuchając radia, wyobrażając sobie następne Święta z moją córeczką. Zaczęłam śpiewać razem z piosenką w radiu, stukając palcami o kierownicę, wyobrażając sobie idealne Święta z moją córką.

Poczułam, jak Diana daje mi mocnego kopniaka w proteście przeciwko mojemu śpiewaniu, i instynktownie pogłaskałam brzuch. Wiem, kochanie, też chcesz spać, ale mama musi nas najpierw zawieźć do domu. Nie martw się, wypiję szklankę ciepłego mleka dla ciebie, jak tylko wrócimy do domu.

Wkrótce będę samotną matką. Nigdy nie wyobrażałam sobie, że moje życie tak się potoczy, bez męża i bez kogoś, kogo moja córka mogłaby nazywać tatą. A jednak, zakochujesz się i popełniasz błędy. Kosztowne błędy. Kiedy powiedziałam mu, że jesteśmy w ciąży... cóż, że ja jestem w ciąży, dał mi pieniądze na aborcję i powiedział, że jeśli zdecyduję się zatrzymać dziecko, nie chce mieć nic wspólnego z "mieszańcem". Nie rozumiałam, co miał na myśli mówiąc "mieszańcem", ale w pełni zrozumiałam, że nie chciał być ojcem. Płakałam przez miesiące, że byłam taką idiotką. Jak mogłam być tak nieostrożna?

Po tym, jak się wycofał, zdecydowałam, że powinnam zrobić to, co powiedział, i poddać się aborcji. Oczywiście, byłam finansowo stabilna, żeby wychować dziecko sama, ale wiedziałam dobrze, że to będzie walka. Moi rodzice mieli trudności z pogodzeniem pracy i opieką nade mną i moim bratem, co dopiero, gdyby rodzic był sam? Użyłam tego rozumowania, żeby usprawiedliwić aborcję, i poszłam do kliniki.

Kiedy siedziałam w poczekalni kliniki aborcyjnej, czekając na swoją kolej, zaczęłam mieć wątpliwości. Nie mogłam uwierzyć, że kiedykolwiek rozważałabym zabicie własnego dziecka. Mojego. Pogłaskałam płaski brzuch, przepraszając za chwilę słabości. Szybko podeszłam do stanowiska pielęgniarek i powiedziałam im, że zmieniłam zdanie. Powiedzieli mi, że jeśli nadal mam wątpliwości, czy powinnam je zatrzymać, mogą przeprowadzać aborcje tylko w pierwszym trymestrze. Inną opcją było oddanie dziecka do adopcji. Powiedziałam im, że nie mam już żadnych wątpliwości i będę dbać o swoje dziecko. Jedna z pielęgniarek dała mi wtedy wizytówkę grupy wsparcia dla samotnych matek. Miałam zostać samotną matką! Pokręciłam głową i zaczęłam płakać. Pielęgniarka przytuliła mnie i powiedziała: "No już, już. Jestem samotną matką pięknego chłopca. Nigdy nie żałowałam, że go zatrzymałam. Ty też będziesz czuła to samo."

A teraz spójrz na mnie, jestem wielka jak wieloryb i zaraz urodzę. Muszę dokończyć przygotowania na twoje przyjście, Diano. Nasze baby shower odbędzie się wkrótce i wiem, że dostanę wszystkie potrzebne rzeczy od rodziny i przyjaciół.

Moi rodzice nie byli zbyt szczęśliwi, kiedy powiedziałam im, że jestem w ciąży bez ojca w zasięgu wzroku. Mój starszy brat jednak był podekscytowany. Kolejny do rodziny Williamsów. Myślę, że jego ekscytacja udzieliła się moim rodzicom, bo teraz myślą tylko o małej Dianie.

Diana. Zawsze kochałam to imię. To imię bogini, dokładniej Bogini Księżyca. Znowu spojrzałam na księżyc. Wielki, piękny i samotny. Tak jak ja w tej chwili. Zaśmiałam się z własnego żartu.

Nagle zobaczyłam go stojącego przed moim samochodem i nawet gdy nacisnęłam hamulce, uderzyłam go. Mój samochód zjechał na pobocze i zatrzymał się. O mój Boże! Potrąciłam kogoś! Szybko odpięłam pas bezpieczeństwa i wysiadłam z samochodu, żeby zobaczyć, czy jest ranny i potrzebuje pomocy medycznej. Wyjęłam telefon z kieszeni i wybrałam numer 112.

"112. Jakie jest twoje zgłoszenie?" zapytała operatorka.

"Potrąciłam kogoś samochodem. Przysięgam, nie widziałam go." Próbuję wyjaśnić operatorce, szukając go wzrokiem. Gdzie on jest? Nie mógł być daleko. Chodzę w górę i w dół drogi, szukając jakiegokolwiek śladu. Czy to sobie wyobraziłam? Spoglądam na mój samochód i widzę lekko wygięty zderzak. Na pewno coś uderzyłam. Może to był jeleń.

"Operatorko, przepraszam. Myślę, że potrąciłam jelenia. Jadę przez las Słoneczny Księżyc i jest naprawdę ciemno. Musiałam sobie wyobrazić, że to był człowiek. Przepraszam za nieporozumienie."

"W porządku, proszę pani. Otrzymujemy takie zgłoszenia cały czas. Najlepiej wrócić do samochodu i jechać do domu. Zostanę na linii, dopóki nie będzie pani bezpiecznie w samochodzie." powiedziała uprzejmie operatorka.

"Jasne, to naprawdę miłe z pani strony." Wkładam telefon do kieszeni płaszcza i podnoszę głowę, żeby spojrzeć na las. Słyszę pisk sowy i wycie wilka. To mnie przekonuje. Lepiej wrócić do samochodu, gdzie jest bezpiecznie.

Odwracam się i idę w stronę samochodu, patrząc na asfalt, żeby znaleźć jakikolwiek dowód tego, co właśnie uderzyłam, zanim odjadę. Byłam tak pochłonięta tym, co robiłam, że nie zauważyłam mężczyzny stojącego obok mojego samochodu.

"Ładna noc na spacer, co?" powiedział głębokim, złowrogim głosem. Poczułam, jak krew zamarza mi w żyłach. Powoli podniosłam wzrok, żeby zobaczyć, kto właśnie mówił. To, co zobaczyłam, sprawiło, że włosy na karku stanęły mi dęba, a serce zaczęło bić jak oszalałe.

Był to duży mężczyzna, ponad 180 cm wzrostu, z krzaczastymi brązowymi włosami i czarnymi oczami. Miał na sobie ubrania myśliwego i duże czarne buty wojskowe. Opierał się niedbale o mój samochód, z rękami skrzyżowanymi na piersi, wyraźnie rozbawiony, że jestem sama i nikt nie usłyszy mojego krzyku o pomoc. Wkładam drżące ręce do kieszeni, żeby wyciągnąć telefon, ale on mnie powstrzymuje.

"Nie ma potrzeby wyciągać telefonu. Nie zdążą tu dotrzeć na czas." szydził, a ja zauważyłam, że miał kły. Kły? Słyszałam o wampirach i wilkołakach w bajkach, ale one nie mogą być prawdziwe. Czy mogą?

"Nie udawaj niewiniątka, kobieto. Wiesz, kim jestem. Jesteś taka sama. Czułem cię z daleka." Jego oczy stały się ciemniejsze, wyraźnie zły na mnie.

"Przepraszam, panie, jeśli pana potrąciłam samochodem. Nie widziałam pana. Jestem gotowa dać panu wszystko, co mam. Pieniądze, biżuterię, tylko proszę, nie krzywdź mnie i mojego dziecka. Proszę, błagam." Moje usta drżały, a ja miałam trudności z mówieniem z powodu strachu, który czułam. Czułam, jak nogi zaczynają się pode mną uginać. Wymagało to ode mnie całej siły woli, żeby utrzymać się na nogach.

"Nie potrzebuję twoich pieniędzy. Potrzebuję, żeby twoi przestali wchodzić na moje terytorium i sprawiać problemy mojej watahy. Myślę, że muszę dać przykład, żeby twoi już nigdy nie mieli ochoty wchodzić na moje terytorium." W mgnieniu oka był tuż przede mną. Złapał mnie za ramię i wykręcił je. Krzyknęłam z bólu, a mój krzyk odbił się echem po lesie.

"Proszę, przestań. Moje dziecko..." Poczułam, jak woda spływa mi po nogach. Odeszły mi wody. Zaczęłam przedwcześnie rodzić.

"Ty i twoje dziecko umrzecie tej nocy."

"Nie, proszę. Odeszły mi wody. Muszę jechać do szpitala." błagałam go, szlochając. To nie może się dziać. Boże, co zrobiłam, żeby na to zasłużyć?

"Ty umrzesz, twoje dziecko umrze i nikt nigdy nie znajdzie twojego ciała." Użył jednej ręki, żeby wykręcić mi ramię za plecy, a drugą chwycił moją głowę i ugryzł mnie w szyję, wyrywając kawałek mięsa z mojego gardła. Krzyknęłam ponownie, ból z szyi przeszywał moje ciało.

Pchnął mnie na ziemię, a ja przycisnęłam obie ręce do szyi, żeby powstrzymać krwawienie. "To dostają Rogale, gdy wchodzą na moje terytorium!" krzyknął na mnie. Kopnął mnie dużym czarnym butem, a ja przewróciłam się na plecy. Słyszałam jego kroki na lodowatym asfalcie, a potem zniknął, zostawiając mnie samą na środku drogi jak potrącone zwierzę.

Leżałam na zimnym, zamarzniętym asfalcie, łzy płynęły mi po policzkach, patrząc na księżyc na niebie. Myślałam o Bogini Księżyca i cicho modliłam się o cud.

Przypomniałam sobie o telefonie i wyciągnęłam go z płaszcza. Słyszałam, jak operatorka gorączkowo pyta, czy potrzebuję pomocy. "Po-móżcie mi..." próbowałam powiedzieć, ale krew sprawiła, że mój głos był niesłyszalny.

Zakaszlałam, a gęsta krew zaczęła tryskać z moich ust, tworząc czerwone bąbelki. Czułam, jak ciepła krew wypływa z mojej szyi, tworząc kałużę na lodowatym asfalcie, sprawiając, że moje włosy przyklejały się do ziemi. Moje serce zaczęło zwalniać, każdy jego skurcz dźwięczał mi w uszach. Moje oczy zaczęły się zamykać, a moje życie nagle przemknęło mi przed oczami.

Więc tak miałam umrzeć...

W ciąży, samotna i zakrwawiona.

Spojrzałam ostatni raz na księżyc i przysięgłabym, że poczułam, jak światło księżyca całuje mnie w policzek.

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

5.9k Visninger · I gang · Jaylee
Bløde, varme læber finder min øresnegl, og han hvisker: "Tror du, jeg ikke vil have dig?" Han skubber sine hofter fremad, presser sig mod min bagdel, og jeg stønner. "Virkelig?" Han smågriner.

"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."

Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.

Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.

"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."


Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.

Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates

Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.

Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.8k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Kongen af Underverdenen

Kongen af Underverdenen

7.1k Visninger · Afsluttet · RJ Kane
I mit liv som servitrice, jeg, Sephie - en helt almindelig person - udholdt kundernes iskolde blikke og fornærmelser, mens jeg forsøgte at tjene til livets ophold. Jeg troede, at dette ville være min skæbne for evigt.

Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"

Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."


Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.

Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

916 Visninger · Afsluttet · Anna Kendra
"Du ser ud til at have glemt, at du ikke gifter dig med en almindelig person, Alina. Du gifter dig med prinsen af alle vampyrer, så se at vågne op og skaf mig noget kaffe."
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.2k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt

Gå Dybt

1.8k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn

Glæden ved Hævn

1.3k Visninger · Afsluttet · Sheila
Jeg vidste ikke, at den nat ville blive mit værste mareridt.

Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.

Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.

Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.

Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...

Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.



Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.

"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.



"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.

"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."

"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"

"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."



Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.

Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.

Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.

Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.

Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.

Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.

TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.

(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende

Uopnåelig Hende

2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Jeg giftede mig med en mand, der ikke elskede mig.
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab

Skjult ægteskab

1.2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Min stedmor er utrolig ondskabsfuld. Hun bedøvede faktisk min drink og sendte mig til en anden mands seng. Som om det ikke var slemt nok, ventede en gruppe journalister udenfor døren næste morgen...
Dragebrødrene

Dragebrødrene

1k Visninger · Afsluttet · Samantha Dogan
"Sæt mig ned med det samme," råber jeg og kæmper imod Lucians greb. Selvfølgelig, jo mere jeg kæmper, desto strammere bliver hans greb om mig.

"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.

Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.

"Tro ikke, du kan stikke af."


Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

442 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"