
Przypadkowa Panna Młoda
Chhavi Gupta · Afsluttet · 36.1k ord
Introduktion
Priya, słodka i piękna dziewczyna, ma ogromną słabość do Rahula, mimo że on zawsze ją ignorował... Wciąż ma oczy tylko dla niego. Jej serce rozpada się na tysiąc kawałków, gdy dowiaduje się, że Rahul żeni się ze swoją dziewczyną...
Wydarzenia przybierają nieoczekiwany obrót i musi wyjść za niego, aby ocalić honor jego rodziny. Dołącz do ich podróży, aby zobaczyć, jak urocze, zabawne i romantyczne sytuacje zbliżają ich do siebie.
Kapitel 1
Perspektywa Priyi
"Priya, szykuj się szybko, bo się spóźnimy. Co robisz?" Mama krzyknęła do mnie zza drzwi mojego pokoju.
"Tak, mamo, jeszcze dziesięć minut." Odpowiedziałam, ale nie byłam pewna, czy naprawdę chcę iść na to wesele... Jak mogę patrzeć, jak on żeni się z kimś innym... Myślę, że to był zły pomysł. Myślę, że nie powinnam iść, bo nie będę w stanie zachować się normalnie... Ale jednocześnie chciałam zobaczyć go jeszcze raz, zanim się ożeni.
Poza tym chciałam pokazać mojemu upartemu umysłowi, że naprawdę się żeni.
Miałam ogromną sympatię do niego przez ostatnie pięć lat... chociaż wydawało się, że był całkowicie nieświadomy mojego istnienia...
Nie mogę go nawet winić, nie wiedział o moich uczuciach...
W każdym razie było już za późno. Wyciągnęłam piękną sari i zaczęłam się szykować.
"Priya, chcesz z nami jechać, czy nie?" Mama weszła do mojego pokoju, bo zaczynała się niecierpliwić. Ale jak tylko mnie zobaczyła, jej wyraz twarzy się zmienił.
"O mój Boże! Wyglądasz przepięknie, kochanie. Jestem zaskoczona, że założyłaś sari. Wyglądasz niesamowicie pięknie." Powiedziała mama.
"Spokojnie, mamo, wiesz, że uwielbiam tę sari." Nie chciałam, żeby wiedziała, jak się teraz czuję. Założyłam jhumki i bransoletkę, a makijażu nałożyłam tylko trochę.
Zeszliśmy na dół i jak tylko tata mnie zobaczył, jego oczy rozbłysły miłością. Przytulił mnie i pocałował w czoło.
Pojechaliśmy wszyscy na miejsce wesela, które było w najlepszym pięciogwiazdkowym hotelu w mieście. Serce waliło mi jak oszalałe. Weszliśmy do sali, która była bardzo gustownie udekorowana.
O Boże, dlaczego tu przyszłam? Serce zaczęło mi tonąć, nogi odmówiły posłuszeństwa i chciały uciec, ale nie mogły.
On tam był ze swoimi przyjaciółmi... Wyglądał bardzo szczęśliwie, właśnie wysiadł z samochodu, który był pięknie udekorowany kwiatami. Jego rodzice i brat też tam byli. Moi rodzice zaczęli iść w ich stronę, a mama pociągnęła mnie za sobą.
Jak tylko pan i pani Kapoor (rodzice Rahula) nas zobaczyli, przyszli nas przywitać. Pan Ram Kapoor to najlepszy przyjaciel mojego taty. To bardzo wesoły człowiek, zawsze miło się z nim rozmawia. Jest bardzo odnoszącym sukcesy biznesmenem, ma fabryki tekstyliów i odzieży, a jego firma eksportuje ubrania na cały świat. Jego żona, pani Sunita Kapoor, to również bardzo kochająca i troskliwa kobieta.
"Gratulacje!!" Mama przywitała się z ciocią Sunitą, a ona uśmiechnęła się, obejmując mamę.
Po tym, jak wszyscy się przywitali, wujek Ram spojrzał na mnie i powiedział z zaskoczeniem w głosie: "Awwww!! Kim jest ta młoda i piękna dziewczyna? Czy spotkaliśmy się wcześniej, kochanie?"
"Wujku, proszę, przestań mnie drażnić."
"Mój Boże, co się z tobą stało, kochanie, wydaje się, że dorosłaś z dnia na dzień. Wyglądasz tak pięknie..."
Zarumieniłam się na jego komentarze, a moi rodzice patrzyli na mnie z miłością.
Wujek powiedział do taty: "Kabir, myślę, że powinniśmy zacząć szukać odpowiedniego kandydata dla tej młodej damy."
"Tak, wygląda na to, że ma już dwadzieścia dwa lata." Odpowiedział tata.
"Oj, proszę, tato i wujku, przestańcie." Mama i ciocia też się ze mnie śmiały.
Lepiej ich zignoruję. Powiedziałam więc: "Idę po coś do picia."
Zaczęłam iść w stronę bufetu i chwyciłam szklankę soku.
Moje oczy zaczęły znów szukać Rahula i zobaczyłam, że patrzył na mnie. Uśmiechnęłam się do niego, ale on nadal patrzył na mnie bardzo intensywnie. Chciałam wiedzieć, o czym myśli, bo nie mogłam zrozumieć wyrazu jego oczu.
Wtedy ktoś poklepał mnie po ramieniu. Gdy się odwróciłam, stał tam młodszy brat Rahula, Rohit. Był o dwa lata starszy ode mnie i był bardzo przyjazny oraz nadmiernie bezpośredni.
"No, ktoś się ubrał, żeby zaimponować wszystkim. Wyglądasz przepięknie. Wiesz, ile osób na ciebie patrzy. Gdzie byłaś przez cały czas?"
"Rohit, proszę, przestań już, zaczynam się irytować, wszyscy mnie drażnią. Nie powinnam była zakładać sari."
"O nie, ja cię nie drażnię. Wyglądasz jak anioł, w rzeczywistości cieszę się, że rozmawiam z najpiękniejszą dziewczyną tutaj, a wszyscy mężczyźni patrzą na mnie zazdrośnie, a moi przyjaciele tam proszą mnie, żebym ich z tobą poznał."
"Proszę, nie rób tego, nie jestem zainteresowana nikim."
"Wiem..." powiedział Rohit bardzo poważnie, a ja miałam zamiar zapytać go, co miał na myśli. Ale właśnie wtedy ktoś go zawołał, przeprosił mnie i odszedł.
Znowu spojrzałam na Rahula, który nadal na mnie patrzył, co sprawiało, że byłam jednocześnie szczęśliwa i smutna.
Zaczęłam powoli pić sok, a moje gardło było suche.
Rahul był cztery lata starszy ode mnie, ale zawsze miałam na niego ogromną słabość. Zazwyczaj byłam nieśmiała w jego obecności, a on unikał mnie. Bolało mnie, że mnie unikał, ale moje uczucia pozostawały niezmienne.
To było zaledwie tydzień temu, kiedy rodzice Rahula przyszli do nas i powiedzieli, że Rahul chce poślubić swoją dziewczynę Leenę w ciągu tygodnia. Wujek nie był zadowolony z tej decyzji. Czułam się okropnie, gdy usłyszałam tę wiadomość.
Poszłam do swojego pokoju i płakałam przez bardzo długi czas... a dziś byłam tutaj, aby wziąć udział w jego ślubie. Chciałam zobaczyć na własne oczy, że jest szczęśliwy z kimś innym, aby móc o nim zapomnieć i ruszyć dalej ze swoim życiem.
Chociaż wszyscy moi przyjaciele wiedzieli o mojej słabości do niego, moi rodzice nie mieli o tym pojęcia.
Byłam nadal pogrążona w myślach, kiedy usłyszałam, że ktoś krzyczy, w powietrzu czuć było napięcie. Nagle wszyscy wydawali się spięci. Nie mogłam zrozumieć, co się dzieje.
Rahul wydawał się bardzo zdenerwowany i wyglądał jak zraniony lew. Wujek i ciocia byli bardzo spięci, a moi rodzice próbowali ich uspokoić.
Nagle wujek zaczął obficie się pocić, a mój tata zawołał Rohita i Rahula. Przybiegli i wszyscy zabrali wujka Rama do pokoju. Rohit wezwał lekarza, a ich rodzinny lekarz pospieszył, aby zbadać wujka. Ciocia płakała, a Rahul wyglądał bardzo smutno i winny. Nie wiedziałam, co się dzieje, ale czułam się bardzo źle.
Lekarz powiedział, że wujek miał atak lęku, a ponieważ miał już jeden zawał serca w zeszłym roku, nie było dobrze, że jest zdenerwowany.
Mój tata, Rahul i Rohit weszli do środka. Wszędzie panowało ogromne napięcie.
Zapytałam mamę: "Mamo, co się stało z wujkiem? Był taki szczęśliwy, jak zawsze. Dlaczego jest tak zdenerwowany?"
Zanim mama zdążyła cokolwiek powiedzieć, mój tata wyszedł z pokoju i zawołał moją mamę, a oni rozmawiali prywatnie przez pięć minut. Wydawali się być spięci i omawiali coś bardzo poważnie.
Co się dzieje? Czy ktoś mi to wytłumaczy?
Mama podeszła do mnie, wzięła mnie za rękę i zaprowadziła do taty. Tata powiedział, że wujek nie czuje się dobrze, ale musi ze mną porozmawiać. Nie wiedziałam, co powiedzieć. Byłam bardzo zdezorientowana.
Tata przytulił mnie i poprosił, żebym poszła z nim... Poszłam za nim, a mama i ciocia również weszły do pokoju, w którym odpoczywał wujek. Spojrzałam na niego, a on poprosił mnie, żebym podeszła bliżej.
"Beta, nie wiem, jak to powiedzieć, ale czy mogę cię o coś poprosić?"
"Oczywiście, wujku, możesz mnie o cokolwiek poprosić. Ale musisz odpocząć, wyglądasz bardzo słabo."
"Odpocznę po rozmowie z tobą. Proszę, wybacz mi, że o to pytam, ale potrzebuję, żebyś zrobiła coś dla mnie... dla nas..." powiedział wujek, patrząc na mnie z nadzieją w oczach.
"Wujku, proszę, możesz mnie poprosić o cokolwiek, kiedykolwiek. Jesteś dla mnie jak ojciec. Bardzo cię szanuję i kocham. Na pewno zrobię wszystko, żeby cię uszczęśliwić."
Chwycił mnie za rękę i zapytał: "Czy mogłabyś zostać moją córką?"
Byłam bardzo zdezorientowana i próbowałam zrozumieć, co miał na myśli, gdy nagle powiedział: "Chcę, żebyś poślubiła mojego syna Rahula..."
Seneste kapitler
#32 Rozdział bonusowy
Sidst opdateret: 1/10/2025#31 Epilog
Sidst opdateret: 1/10/2025#30 Rozdział 30
Sidst opdateret: 1/10/2025#29 Rozdział 29
Sidst opdateret: 1/10/2025#28 Rozdział 28
Sidst opdateret: 1/10/2025#27 Rozdział 27
Sidst opdateret: 1/10/2025#26 Rozdział 26
Sidst opdateret: 1/10/2025#25 Rozdział 25
Sidst opdateret: 1/10/2025#24 Rozdział 24
Sidst opdateret: 1/10/2025#23 Rozdział 23
Sidst opdateret: 1/10/2025
Du kan også lide 😍
Forbudt Lidenskab
Litas Kærlighed til Alfaen
"Hvem gjorde det her mod hende?!" spurgte Andres igen, mens han stadig stirrede på pigen.
Hendes skader blev mørkere for hvert minut, der gik.
Hendes hud virkede endda blegere i kontrast til de dybe brune og lilla farver.
"Jeg har kaldt lægen. Tror du, det er indre blødninger?"
Stace henvendte sig til Alex, men kiggede tilbage på Lita, "Hun var okay, jeg mener, forvirret og forslået, men okay, du ved. Og så pludselig besvimede hun. Intet vi gjorde kunne vække hende..."
"VIL NOGEN VENLIGST FORTÆLLE MIG, HVEM DER GJORDE DET HER MOD HENDE?!"
Coles øjne blev dybt røde, "Det rager ikke dig! Er hun DIN mage nu?!"
"Se, det er det, jeg mener, hvis hun havde haft DEN mand til at beskytte sig, var det her måske ikke sket," råbte Stace og kastede armene i vejret.
"Stacey Ramos, du vil tiltale din Alpha med den respekt, han fortjener, er vi enige?"
Alex knurrede, hans isblå øjne stirrede på hende.
Hun nikkede stille.
Andres sænkede også hovedet lidt og viste underkastelse, "Selvfølgelig er hun ikke min mage, Alpha, men..."
"Men hvad, Delta?!"
"I øjeblikket har du ikke afvist hende. Det ville gøre hende til vores Luna..."
Efter sin brors pludselige død, tager Lita sit liv op og flytter til København, det sidste sted han boede. Hun er desperat efter at bryde båndene til sin giftige familie og sin giftige eks, som tilfældigvis følger efter hende til Danmark. Fortæret af skyld og tabt i sin kamp mod depression, beslutter Lita sig for at tilslutte sig den samme kampklub, som hendes bror var medlem af. Hun leder efter en flugt, men hvad hun finder i stedet, er livsændrende, når mænd begynder at forvandle sig til ulve. (Modent indhold & erotik) Følg forfatteren på Instagram @the_unlikelyoptimist
Alfa Kongens Menneskelige Mage
"Jeg har ventet ni år på dig. Det er næsten et årti, hvor jeg har følt denne tomhed indeni mig. En del af mig begyndte at spekulere på, om du ikke eksisterede, eller om du allerede var død. Og så fandt jeg dig, lige her i mit eget hjem."
Han brugte en af sine hænder til at stryge min kind, og det sendte kriblende fornemmelser gennem hele min krop.
"Jeg har tilbragt nok tid uden dig, og jeg vil ikke lade noget andet holde os adskilt. Ikke andre ulve, ikke min fordrukne far, der knap nok har holdt sig sammen de sidste tyve år, ikke din familie – og ikke engang dig."
Clark Bellevue har tilbragt hele sit liv som det eneste menneske i ulveflokken - bogstaveligt talt. For atten år siden var Clark det utilsigtede resultat af en kort affære mellem en af verdens mest magtfulde Alfaer og en menneskekvinde. På trods af at bo sammen med sin far og sine varulve-halvsøskende, har Clark aldrig følt, at hun virkelig hørte til i varulvenes verden. Men lige da Clark planlægger at forlade varulvenes verden for altid, bliver hendes liv vendt på hovedet af hendes mage: den næste Alfa Konge, Griffin Bardot. Griffin har ventet i årevis på chancen for at møde sin mage, og han har ikke tænkt sig at lade hende gå lige foreløbig. Det er ligegyldigt, hvor langt Clark forsøger at løbe fra sin skæbne eller sin mage - Griffin har til hensigt at beholde hende, uanset hvad han skal gøre, eller hvem der står i vejen.
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Det Utænkelige Sker
"Hvad får dig til at tro, at du kan slippe af med mig?!" råbte Shane til mig, lige efter han slog mig lige i munden. Jeg holdt forsigtigt mine hænder over mit ansigt, mens han greb fat i begge mine skuldre og knæede mig i ansigtet, så jeg faldt til gulvet. Hvordan kunne mit liv blive værre end det?! Åh vent, min eks var en idiot og tænkte kun på sig selv. "Jeg skal sørge for, at du ikke kan skrive dit navn, medmindre jeg gør det for dig," råbte Shane til mig, mens jeg lå hjælpeløs, og så brækkede han min arm. Tal om et liv i levende helvede, nej vent, det her var værre!
Endelig troede jeg, at jeg ville få en pause, da spionen stormede ind i huset. Det var ingen ringere end hans forræderiske storesøster, som råbte, "Politiet kommer!" Han blev endnu mere rasende på det tidspunkt. "Hvis jeg skal gå, så skal jeg gå med stil!" sagde Shane, mens han sparkede mig i ansigtet og brækkede min næse, lige før politiet stormede ind og tog ham væk.
Senere vågnede jeg op på hospitalet, uden nogen anelse om mine omgivelser. Blev Shane faktisk arresteret? Jeg havde svært ved at huske, hvad der skete aftenen før. Jeg var nødt til at komme ud derfra. Det krævede lidt overtalelse, men jeg fik endelig lov til at blive udskrevet, så jeg kunne komme til et sted, hvor jeg troede, jeg kunne være sikker, hjemme, så længe min eks ikke blev løsladt.
Det krævede al min styrke at stå op, da jeg faldt lige i vejen for et kommende køretøj. Nå, det var så det, tænkte jeg for mig selv. Livet er kort og fuld af smerte.
"Er du okay?!" hørte jeg den mest sexede stemme, man nogensinde kunne høre, spørge mig pludselig, mens jeg lå der på vejen. Tal om kærlighed ved første lyd! "Devon, få døren! Vi tager hende med os!"
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Min Vilde Valentine
Dette er en mørk mafia-romance. Læserens diskretion anbefales.
"Nå, hvis det ikke er lille Ophelia Blake." Hans stemme var mørk som gift, der faldt fra hans perfekte mund. Han havde tatoveringer, der tittede frem under hans hvide skjorte. Han lignede synden selv, og det djævelske smil kunne få engle til at falde bare for en smagsprøve. Men jeg var ingen engel, og således begyndte min dans med djævelen.
Djævelens Dukke
"Slap af i kroppen." Jeg kysser hendes venstre balde og vrider mine fingre indeni hende og skubber dem hårdt ind.
"Ahh!"
Hun udstøder et brændende støn, da jeg rammer hendes følsomme punkt, og jeg nærmer mig hendes højre bryst, markerer det med mine bid og suger. Jeg vil have, at alle skal indse i morgen, at hun nu har en mand, en mand som vil være hendes eneste ejer. Hver eneste af hendes bevægelser vil være kendt af mig, jeg er den eneste, der kan have hende. Jeg vil dræbe enhver, der vover at nærme sig min smukke lille dukke.
Aurelias liv ændrer sig dramatisk, da hun fejlagtigt bliver anklaget for at have marihuana i sin rygsæk og bliver sendt til det berygtede Horizon Fængsel, kendt som helvede på jord. I et miljø, hvor lov og orden synes som rene illusioner, finder Aurelia sig omgivet af grusomme kriminelle og de uhyggelige skygger, der lurer i hver en krog af fængslet.
Desperat efter at overleve og undslippe dette mareridt, fanger Aurelia opmærksomheden fra den frygtede Dæmon, fængslets øverste leder. Med sin aura af magt og absolut dominans ser Dæmonen hende som en fristende bytte, fast besluttet på at gøre hende til sin egen. Mens hun kæmper for at overleve i et miljø, hvor volden hersker, finder hun sig selv involveret i et farligt spil kat og mus med Dæmonen.
Mellem fængslets mørke og korridorernes skygger kæmper Aurelia for at bevare sin menneskelighed, selvom han forsøger at gøre hende til sin lydige dukke. I en verden, hvor grænserne mellem godt og ondt er udviskede, må hun finde en måde at modstå hans forførelse, før det er for sent.
"Dæmonens Dukke" er en historie om mod, ofre og forløsning i et sted, hvor håb er en sjælden luksus og overlevelse er en daglig kamp.
Genfødt som Min Eksmands Sande Kærlighed
Ulveprofetien
Charmerende Trillinger: Far, Hold Afstand!
Først, da han stod over for lægen, der hjalp ham med at rense sin krop, bed manden tænderne sammen og knurrede: "Kend din plads og hav ingen upassende tanker om mig. Jeg vil aldrig falde for en enlig mor!"
Med tiden steg Nora til prominens inden for medicin og det høje samfund. Over for adskillige bejlere kunne den koldhjertede direktør ikke sidde stille længere...
"Jeg elsker din mor, og jeg vil dele alt med hende!" erklærede han.
Trillingerne svarede koldt: "Glem det, gamle mand. Vores mor har ikke brug for dine penge, og hun vil bestemt ikke gifte sig med en gammel mand."
"Gammel mand?" Aaron Gordon tjekkede sig selv grundigt. Så han virkelig gammel ud?
"Far, du er virkelig meget gammel..." Samantha, den yngste af trillingerne, skød underlæben frem.
(Jeg kan varmt anbefale en fængslende bog, som jeg ikke kunne lægge fra mig i tre dage og nætter. Den er utroligt medrivende og et must-read. Titlen på bogen er "Let Skilsmisse, Svær Gengift". Du kan finde den ved at søge efter den i søgefeltet.)












