
Sorcières (L'Ordre)
Christi Venter · Afsluttet · 178.6k ord
Introduktion
Magie, esprits, anges, démons, familiers, chasseurs de sorcières, créatures mythiques, royaumes, dimensions, vies antérieures et bien plus encore. Ce monde en est rempli.
La fougueuse Merianna est une jeune fille avec une sœur jumelle adorable, Nelia. Tragiquement, elles doivent trouver un moyen de survivre dans un monde qu'elles ne connaissaient pas vraiment auparavant. Un guérisseur renégat trouve les deux filles et les emmène à L'Ordre, un lieu rempli de magie, de merveilles, de combats, de créatures et de gens excentriques qui sembleraient plus à leur place dans des asiles plutôt que dans des châteaux inter-dimensionnels pour sorcières.
Entre l'apprentissage de nouvelles compétences et la recherche d'une place pour elles-mêmes au sein de L'Ordre, des forces sinistres tirent les ficelles dans l'ombre, en dehors de leur espace protégé.
Les missions et la curiosité de Merianna la rapprochent de secrets qu'elle aurait mieux fait de ne jamais découvrir...
Kapitel 1
Merianna
"Courez !!!"
Le cri de terreur de ma mère résonnait dans la petite maison de bois et de pierre. La maison qui était maintenant éclaboussée du sang de mon père. Griffée de l'intérieur et de l'extérieur par des serres inhumaines.
Je regardais depuis dessous la table de la salle à manger, fixant avec horreur à travers la fine nappe alors que mon père avait été arraché de ses pieds par la grande silhouette noire et monstrueuse.
Elle m'avait projetée contre un mur lorsqu'elle avait fait irruption avec une vitesse et une férocité inhumaines. De là, j'étais tombée puis j'avais rampé sous la table où je restais maintenant figée de terreur horrifiée.
Du sang chaud, presque brûlant, avait éclaboussé partout... les murs, le sol, les meubles en bois, mon visage et mes mains... tandis que ma mère hurlait avec son épée à la main et que mon père hurlait de douleur en se faisant déchirer.
Boum. Boum. Le corps de mon père heurta les planches du sol, d'abord ses jambes, puis son torse alors que la créature ouvrait sa gueule inhumaine dans un grognement satisfait. Les yeux de mon père étaient ouverts, vitreux et fixant droit sur moi, du sang coulant de sa bouche qui criait encore.
"COUREZ !!!" Ma mère cria à nouveau. Ses yeux grands ouverts de terreur, suppliant que je m'échappe. Son visage était également éclaboussé de sang, ses cheveux noirs s'échappant de sa longue tresse, la sueur perlant sur son visage, se mêlant au sang. Mes côtes brûlaient de douleur, une douleur que je ne pouvais d'abord pas identifier.
Un cri perça la maison, si fort que j'étais sûre qu'il aurait pu être entendu jusqu'aux montagnes à l'est. Un cri différent de celui d'un ours, différent de celui de n'importe quelle bête, s'était gravé dans mes oreilles, résonnant dans mes os. Sa peau noire d'encre brillait de manière malsaine dans le crépuscule, ses dents déchiquetées étaient exposées dans un sifflement de soif de sang, ses yeux ne voyaient en ma mère qu'une source de plus de sang à prendre, une source de plus de cris et de peur. Cette créature était là pour le sport, il n'y avait pas d'autre raison pour sa présence. Elle avait juste envie de verser du sang, et nous étions les premières victimes sur son chemin.
Alors que la créature avançait, jouant avec ma mère, une lueur joyeuse brillait dans ses yeux maladifs. Ses mâchoires déchiquetées s'étiraient dans un sourire terrifiant qui se moquait des tentatives de ma mère de la tuer.
Elle essayait de se battre du mieux qu'elle pouvait, elle parait, esquivait, tranchait, mais une fois que la créature en eut assez de jouer, elle leva ses griffes grotesques, et d'un coup vicieux, elle brisa son arme, et...
Je courus.
Je n'avais ni mes chaussons ni mon manteau en courant. Le rugissement de la créature me suivait à travers les hauts arbres et les sous-bois épais, faisant voler mes pieds nus sur la terre sèche dans une course folle pour m'échapper. Les rayons du soleil couchant jouaient à travers les feuilles en une gamme de couleurs contre les verts vibrants de la forêt, faisant tout exploser de vie.
Si c'était un autre jour, ou un autre moment, si les cris du monstre ne résonnaient pas dans ma tête, le visage mort criant de mon père gravé dans mon cerveau, et les cris torturés de ma mère griffant mes tympans me poussant plus loin dans les recoins les plus profonds de la forêt. J'aurais aimé regarder la lumière jouer dans les dernières lueurs du jour comme je le faisais habituellement avec mon père près du bord de la rivière.
Mes pieds nus se coupaient sur les pierres, les racines et les épines, mes mains étaient éraflées et saignaient ainsi que mes coudes et mes genoux à cause de toutes les fois où je tombais, trébuchais et devais me relever pour aller encore plus loin dans des parties de la forêt où je n'étais jamais allée. Mes bras et mon visage étaient griffés par les ronces hautes que je devais traverser pour aller encore plus loin. Le côté gauche de ma poitrine brûlait de douleur, secoué à chaque respiration haletante que je prenais.
Même lorsque mes jambes ne voulaient plus courir et ressemblaient à des pierres, je continuais à avancer comme dans un brouillard. Tout ce que je pouvais encore voir devant moi, c'était l'image de mes parents se faisant tuer un par un, leur sang décorant le sol et les murs de la maison où je suis né, les cris et les rugissements de la créature, son souffle brûlant mon nez avec l'odeur de chair pourrie au soleil, toujours en boucle dans le fond de mon esprit.
Je marchais, je trébuchais. Je n'avais aucune idée du temps qui s'était écoulé depuis ma fuite, la lumière tachetée et l'obscurité filtrant à travers la forêt se confondaient. Je ne savais pas où j'allais, je m'en fichais. Tout ce qui comptait, c'était d'avancer, mais quand la lumière est revenue, mes jambes tremblaient et me faisaient si mal que j'avais l'impression qu'on me poignardait avec des millions d'aiguilles. Mon estomac semblait se dévorer de l'intérieur. Les coupures et éraflures me brûlaient, rouges et enflées, mes côtes étaient insupportablement sensibles au toucher, presque à me faire hurler à chaque pas.
Je trébuchais jusqu'à ce que je voie un rocher, ressemblant presque à une table ou une chaise au milieu d'une petite clairière, le soleil du matin brillant dessus comme un faisceau de lumière à travers les cimes des arbres. Je m'en approchai et m'assis. Soudain, tout s'effondra d'un coup, et je commençai à pleurer, ignorant toutes mes douleurs, je pleurais.
Je pleurais pour ma mère et mon père, je pleurais si fort que j'étais sûr qu'ils m'entendraient, viendraient me chercher et me ramèneraient chez moi où tout irait bien à nouveau. J'étais certain que tout cela n'était qu'un immense cauchemar. Un cauchemar dont j'avais du mal à me réveiller...
J'étais si fatigué et pleurais si fort que je n'avais pas remarqué qu'il y avait quelqu'un à proximité jusqu'à ce que j'entende quelque chose derrière moi. Un bruissement de buissons dans la forêt.
Je me retournai si vite que je faillis tomber du rocher. D'abord, une peur me saisit, pensant que la créature était de retour, qu'elle m'avait suivi à travers les bois jusqu'à ce que je sois trop fatigué et épuisé pour faire autre chose que d'attendre la mort.
Je ne vis pas de peau noire comme de l'encre ni ne sentis l'odeur de souffle pourri, à la place, un jeune homme sortit des buissons et me regarda, son visage affichant un soulagement rieur. C'était un humain, pas un animal ni un monstre. J'étais tellement soulagé que je tombai à genoux sur le sol humide et me couchai sur le côté. J'étais épuisé. Je n'avais même plus assez d'énergie pour prendre une grande respiration.
Ses cheveux étaient longs et sombres, il avait une légère barbe qui le rendait échevelé, mais ses yeux étaient gris et étincelaient d'intelligence et de curiosité. J'eus soudain l'envie de l'avertir du mieux que je pouvais, que ma maman et mon papa étaient partis, que quelque chose les avait dévorés et que cela pouvait être tout près. Qu'il pouvait me suivre.
Mais rien ne sortait de ma bouche, elle ne voulait rien faire d'autre que s'ouvrir et se fermer.
À ce moment-là, je me sentis enfin quelque peu en sécurité, mes yeux se fermaient alors qu'il s'approchait lentement. La chaleur du soleil du matin me réchauffait doucement. Quelqu'un m'avait trouvé, c'était tout ce qui comptait.
C'était tout ce qui comptait, n'est-ce pas ?
Cela aurait dû l'être, mais quelque chose me tourmentait l'esprit embrouillé. Essayant de me ramener à la conscience, mais finalement, mon corps gagna la bataille et l'obscurité enveloppa ma vision.
Seneste kapitler
#84 Chapitre 83
Sidst opdateret: 7/28/2025#83 Chapitre 82
Sidst opdateret: 7/28/2025#82 Chapitre 81
Sidst opdateret: 7/28/2025#81 Chapitre 80
Sidst opdateret: 7/28/2025#80 Chapitre 79
Sidst opdateret: 7/28/2025#79 Chapitre 78
Sidst opdateret: 7/28/2025#78 Chapitre 77
Sidst opdateret: 7/28/2025#77 Chapitre 76
Sidst opdateret: 7/28/2025#76 Chapitre 75
Sidst opdateret: 7/28/2025#75 Chapitre 74
Sidst opdateret: 7/28/2025
Du kan også lide 😍
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Ægteskab ved Kontrakt med en Milliardær
Hvorfor mig? Det ved jeg ikke. Men jeg er fast besluttet på at få ham til at se mig som mere end bare en bekvem løsning.
Livet i hans verden er slet ikke, som jeg havde forestillet mig. Under hans iskolde ydre gemmer der sig en mand, der er hjemsøgt af hemmeligheder—og jo tættere jeg kommer på ham, jo farligere føles det. Hvad der startede som en simpel aftale, er hurtigt ved at blive noget langt mere kompliceret. Nu risikerer jeg alt—inklusive mit hjerte.
Kan jeg smelte hjertet på en mand, der aldrig har troet på kærlighed, eller vil jeg være den, der ender knust og alene?
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Hans Brændende Blik
"Nej, det har jeg ikke, men jeg behøver ikke kneppe dig for at få dig til at komme."
Min ryg mod hans bryst med den ene arm omkring min talje, masserende mit bryst, og den anden arm, der stiger op til min hals.
"Prøv ikke at lave nogen lyd," han gled sin hånd under elastikken på mine leggings.
Leah er en 25-årig, der blev adopteret. Efter skilsmissen blev hun involveret med tre forskellige mænd.
Denne nutidige, realistiske erotiske roman følger Leah, en nyligt fraskilt ung kvinde. Hun står ved en skillevej mellem sin fortid og en uforudset fremtid. Med et skub fra sin bedste veninde begiver hun sig ud på en styrkende rejse med selvopdagelse gennem udforskningen af sine seksuelle lyster. Mens hun navigerer i dette ukendte territorium, møder hun tre fængslende kærlighedsinteresser, som hver tilbyder et unikt perspektiv på lidenskab og intimitet. Midt i det flerperspektiviske drama af følelsesmæssige op- og nedture fører Leahs naive tendenser hende ind i flere uventede drejninger, som livet kaster i hendes retning. Med hver oplevelse afdækker hun kompleksiteten af intimitet, lidenskab og selvkærlighed, hvilket i sidste ende forvandler hendes syn på livet og omdefinerer hendes forståelse af lykke. Denne spændende og erotiske fortælling inviterer læserne til at reflektere over deres egne lyster og vigtigheden af selvaccept i en verden, der ofte pålægger begrænsende overbevisninger.
Skjult ægteskab
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












