Sposata con il MAFIOSO

Sposata con il MAFIOSO

Pauliny Nunes · Afsluttet · 386.4k ord

808
Hot
129.2k
Visninger
5.3k
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

Perché stai facendo tutto questo? - chiese Ellis.


Una volta mi hai detto che non potevo comprarlo... - ricordò Vittorio, porgendo la sua penna a Ellis. - Bene, guarda cosa ho appena fatto: ho comprato la signora per mezzo milione di dollari.


Tutto ciò che Ellis Barker desiderava era pagare l'ultima rata del mutuo sulla casa che lei e suo fratello, Jason, avevano ereditato, e così chiudere i debiti di suo fratello. Almeno fino a quando la giovane donna non arrivò in banca e il suo destino si incrociò con quello di Vittorio Amorielle, un mafioso che non risparmierà alcuno sforzo per ottenere ciò che vuole, e da quel momento in poi, ciò che voleva era Ellis.
E fu grazie ai debiti di Jason che Vittorio riuscì non solo a comprare Ellis, ma anche a sposarla.
Ma riusciranno a gestire le conseguenze di questa unione?

Kapitel 1

La famiglia Amorielle è stata fondata nel 1902 da Alero Amorielle ed è nota per il suo vasto curriculum criminale. Sono stati accusati di frode bancaria, narcotici e traffico di armi. Era garantito un posto tra le grandi famiglie mafiose che arrivarono negli USA. La maggior parte dei membri della famiglia furono uccisi in conflitti con altre famiglie e la posizione della famiglia Amorielle era sconosciuta...

Fino ad oggi.


— Vittorio. - Marco Amorielle chiamò dopo aver bussato alla porta della stanza di suo figlio.

Il signore dai capelli grigi e dagli occhi verdi aprì la porta e trovò suo figlio in piedi davanti allo specchio mentre si sistemava il papillon, osservato dalla sua accompagnatrice, una bellissima donna bionda vestita con un glamour abito rosso.

"Oh, scusami," disse Marco goffamente alla vista del figlio con la sua fidanzata, "non sapevo che Eleonora fosse qui."

"Non preoccuparti, suocero.", disse la giovane donna sorridendo verso il sessantenne. Si allontanò dal suo ragazzo. "Stavo solo aiutando questo ragazzino a vestirsi."

"Ragazzino? Non è quello che mi hai chiamato pochi minuti fa.", scherzò il ragazzo con un sorrisetto malizioso.

"Meno dettagli, giovane, per favore.", chiese Marco gesticolando con la mano. Sorrise alla sua nuora e chiese, "Posso avere un momento da solo con il festeggiato?"

"Suocero.", disse Eleonora camminando verso Marco. Gli prese la mano e baciò l'anello d'oro, con le iniziali della famiglia Amorielle, posto sul mignolo di Marco, dopotutto lui non era altro che il Capo dell'intera Mafia italo-americana. "Don Marco."

Lui annuì verso la giovane donna che lasciò la stanza, lasciando padre e figlio soli. Marco si avvicinò al figlio che ancora lottava con il suo papillon leggermente storto, molto diverso da quello perfetto del padre.

"Lascia che ti aiuti," chiese il padre, che già metteva le mani sul papillon del figlio e lo slacciava, "Scommetto che è solo nervosismo. Dopotutto, non si compiono trent'anni tutti i giorni..."

"E ancor meno al trentesimo anniversario di matrimonio dei tuoi genitori.", completò Vittorio guardando il padre che non sembrava così entusiasta come avrebbe dovuto essere per il ricordo, "Va tutto bene, papà?"

"Sì, perché lo chiedi?", rispose Marco con un'altra domanda mentre lottava con il papillon del figlio.

"Pensavo che saresti stato più allegro per il tuo anniversario di matrimonio... Trenta anni di matrimonio non sono da tutti."

"Lo sono... non lo sono.", concordò Marco sorridendo brevemente a Vittorio che conosceva molto bene quel sorriso falso di quando qualcosa preoccupa suo padre.

"Che c'è, Don Marco?", chiese Vittorio seriamente. Pose la mano su quella del padre, fermandolo dal continuare a sistemare il papillon.

Marco Amorielle fissò suo figlio, per quanto ci provasse non riusciva a fingere che tutto andasse bene, perché Vittorio lo conosceva troppo bene. Poteva solo dire la verità.

"Vuoi dire che siete qui!", disse Antonietta Amorielle entrando nella stanza, irritata. Si avvicinò ai due, sollevando la coda del suo abito verde muschio, e poi notò che il papillon del figlio era ancora slacciato, aumentando ulteriormente la sua irritazione, "Perché il tuo papillon è ancora così?"

"Ciao, mamma," salutò Vittorio sua madre con un enorme sorriso. Alzò le spalle mentre si giustificava, "Il mio papillon insisteva a essere storto e così papà ha deciso di aiutarmi."

"Tuo padre?", chiese Antonietta guardando Marco. Si voltò verso suo figlio sorridendo e poi disse, "Don Marco Amorielle può essere grande negli affari, ma quando si tratta di un papillon è me, Antonietta Amorielle, che ha sempre cercato."

"È vero e guarda come sono," disse Marco indicando il suo papillon.

"Vieni, caro. Lascia che lo faccia io," chiese Antonietta, mettendosi al posto del marito che si fece da parte e poi raddrizzò il papillon del figlio con le sue mani agili mentre diceva, "Spero che questa sia l'ultima volta che sistemo il tuo papillon e che la prossima sia fatta da tua moglie..."

"Arriva la signora con quell'argomento. Eleonora e io non siamo ancora a quel punto nella nostra relazione," spiegò seriamente Vittorio, "Abbiamo appena festeggiato un anno di fidanzamento, Mama."

"Comunque, penso che sia abbastanza. Tuo padre e io ci siamo sposati in un mese," argomentò Antonietta mentre finiva di sistemare la cravatta del figlio che ora era perfetta proprio come quella di Marco, "E guarda dove siamo..."

"Trenta anni di matrimonio.", concluse Marco prima di prendere un respiro profondo, un gesto che non sfuggì a sua moglie che gli lanciò uno sguardo con i suoi occhi verdi.

C'era qualcosa nell'aria tra la coppia che persino Vittorio notò. Conoscendo i suoi genitori, scommetteva che sua madre doveva aver esagerato a un certo punto riguardo all'evento di oggi e aveva scontentato suo padre, o viceversa. Dopotutto, i due avevano sempre peccato per eccesso e finivano per rimproverarsi a vicenda. Vittorio aveva già assistito a quella guerra fredda tra loro, che sebbene non litigassero davanti al loro figlio, non potevano mai nascondere che qualcosa stava succedendo.

"Siamo qui nella stanza del nostro unico figlio molto amato," continuò Antonietta mentre dava un leggero colpetto alla corazza del figlio, "E futuro Capo di questa famiglia."

"È ora di andare...," interruppe Don Marco mentre guardava l'orologio, " Eleonora deve essere diventata una statua là fuori ormai."

"Hai ragione, Papa.", concordò Vittorio che si avvicinò al suo armadio e poi aprì uno dei cassetti, attirando l'attenzione di sua madre, "Non sto prendendo un anello di fidanzamento, solo il mio orologio, Madame Amorielle."

"Non fa male sognare.", mormorò Antonietta mentre muoveva brevemente le spalle.


Gli ospiti stavano chiacchierando eccitati quando fu annunciata la presenza della famiglia Amorielle, che ora appariva in cima alla scala di marmo: Eleonora teneva il braccio del suocero mentre Vittorio concedeva il suo braccio ad Antonietta.

In quel momento erano visti come la nobiltà tra tutte le famiglie presenti.

Marco chinò la testa in direzione del suo impiegato che batté le mani due volte, facendo cadere il silenzio tra gli ospiti:

"Benvenuti, amici miei. Benvenuti a tutti a un'altra celebrazione degli Amorielle. Oggi abbiamo la gioia di celebrare il compleanno di mio figlio, Vittorio Amorielle," iniziò Marco, sorridendo a suo figlio che lo fissava felicemente. Don Marco prese il suo bicchiere consegnatogli dal cameriere che continuava a distribuirli ai membri della famiglia e poi continuò il suo discorso, " Quindi, un applauso per Vittorio Amorielle perché oggi è lui che festeggeremo!"

Gli ospiti applaudirono il ragazzo che ora guardava sua madre che gli sorrideva mentre lo applaudiva. Avvicinò il viso all'orecchio di sua madre come per baciarla sulla guancia e chiese:

  • Cosa sta succedendo tra voi?

"Figlio mio, ti prometto che più tardi lo saprai," assicurò sua madre che manteneva un sorriso sulle labbra, ma lacrime agli angoli degli occhi.


La festa era vivace, ma Vittorio desiderava che finisse. Poteva solo pensare alle parole di sua madre. L'erede di Marco rimase seduto al tavolo mentre osservava i suoi genitori, che nonostante l'interazione tra loro, aveva notato che non si toccavano nemmeno per abitudine. Non avevano nemmeno ballato, cosa piuttosto insolita per la coppia che amava la pista da ballo. Voglio dire, non avevano nemmeno ballato insieme, ma sia Don Marco che Antonietta avevano ballato con altre persone sulla pista da ballo. Antonietta aveva scelto Giuseppe, il Consigliere di Marco, come suo partner di ballo, mentre Eleonora si era presa cura di essere la partner di Marco. Per quanto Vittorio non volesse pensarci, l'unica ipotesi che gli veniva in mente era che i suoi genitori stessero divorziando. Ma questo era impossibile nella Mafia, specialmente quando si trattava del Capo di tutti i capi e sua moglie. Non che ci fosse una legge sul divorzio, ma tutti seguivano ciò che determinava la Chiesa Cattolica: finché morte non ci separi. Tuo padre non potrebbe andare contro di essa, vero?

"Vittorio," chiamò suo padre dal centro del vialetto, "vieni, è ora di consegnare il tuo regalo."

Vittorio si alzò e si avvicinò al padre che rideva con Eleonora. Don Marco prese la mano della giovane donna e la portò verso suo figlio, poi disse:

  • Prendila.

"Questo regalo l'ho già guadagnato," scherzò Vittorio tenendo Eleonora per la vita.

"Lo so. Ti do la bella signorina per uscire con il resto degli invitati," spiegò Marco.

"Nel giardino?", chiese Vittorio, sorpreso. Alzò le sopracciglia e poi chiese, "Cosa hai fatto questa volta, Don Marco?"

"Vai fuori e scopri," rispose suo padre prima di camminare nella direzione opposta.


Tutti gli invitati, incluso Vittorio, erano fuori, curiosi riguardo alla sorpresa promessa da Don Marco. Tuttavia, il ragazzo era ancora più curioso per l'assenza di sua madre in un momento così importante. Vittorio cercò il volto di Antonietta tra la folla ma non la trovò. Si girò quindi verso la sua fidanzata e chiese:

  • Tesoro, hai visto mia madre?

"No, caro. Tuttavia, scommetto che tua madre deve essersi sentita indisposta e si è ritirata presto."

"Stiamo parlando di mia madre, Eleonora. L'unica persona capace di farla stare male è mio padre. A proposito, hai notato qualcosa di strano tra loro?"

"No...," disse Eleonora senza capire la domanda del fidanzato, "Perché?"

"Ho la sensazione che abbiano litigato...," rispose Vittorio.

"Ah, caro...," iniziò a ridere Eleonora del fidanzato, "Quando Don Marco e Donna Antonietta non litigano? Sono entrambi italiani dal sangue caldo. Scommetto che ha a che fare con gli affari di famiglia. E tutti sanno che tua madre si intromette negli affari di tuo padre e Don Marco non lo sopporta..."

"Lo so, ma è strano... ", iniziò Vittorio.

"Amore, rilassati.", chiese Eleonora strofinando il braccio del fidanzato, "Credimi, quando saremo sposati, se c'è una cosa di cui non mi importerà, saranno gli affari."

"E lo vedi come una cosa positiva?", chiese Vittorio, sorpreso dal discorso della fidanzata.

"Assolutamente, anche perché mi preoccuperò dei miei affari. Tu sarai il capo e io sarò tua moglie trofeo. Mi occuperò di vestiti e feste... Dicono che questa sia la ricetta per un matrimonio duraturo.", rispose Eleonora sorridendo al fidanzato.

Vittorio stava per dire qualcosa alla sua fidanzata quando il suono del motore della Lamborghini Aventador dorata attirò la sua attenzione. Quell'auto era il suo sogno di consumo e ora era lì davanti a lui. Le porte del veicolo si aprirono e Marco Amorielle emerse dall'interno e chiese:

— Facciamo un giro nella tua nuova macchina, figlio mio?


La strada vicino alla casa degli Amorielle a New York sembrava corta alla velocità con cui Vittorio stava guidando. Don Marco sorrideva orgoglioso in direzione di suo figlio. Nonostante la felicità per il suo regalo, il ragazzo non riusciva a togliersi dalla mente ciò che lo preoccupava:

"Papà, possiamo parlare?", chiese Vittorio fermando l'auto sulla spalla della strada.

"Cosa? Non è questa l'auto che volevi?", chiese Marco, curioso. Storse le labbra: "Era il colore, vero? È troppo appariscente il dorato?"

"No, papà, l'auto è perfetta...", negò Vittorio, "Era qualcosa che ho notato durante la festa..."

"Cosa? La torta a dieci piani, vero? È troppo da matrimonio, l'ho detto a tua madre...", sbottò Marco, irritato.

"Papà, si tratta di te e mamma," rivelò Vittorio fissando suo padre, "Cosa sta succedendo tra voi due?"

"Niente... Non sta succedendo niente," rispose Marco scrollando le spalle.

"Don Marco, non mentirmi."

"Va bene," disse Marco prendendo un respiro profondo e rassegnato, "Vittorio... Tua madre ed io abbiamo avuto una discussione accesa in questi giorni... Abbiamo detto cose che non avremmo dovuto dirci... Cose troppo pesanti che ora non si possono ritirare."

"Vi separerete?", chiese Vittorio, preoccupato.

"Oh, Dio no!", declinò Vittorio rapidamente, "Quello di cui tua madre ed io abbiamo bisogno è... lasciare che il tempo guarisca le nostre ferite. Quando si tratta di una famiglia come la nostra, possiamo solo sperare nel potere del tempo per andare avanti."

"Capito.", disse Vittorio raddrizzandosi sul sedile, "Spero che tutto si risolva per il meglio."

"Anch'io, figlio mio... anch'io. Comunque, solo l'onere di essere il capo della mafia.", ammise Marco pensieroso. Sorrise al figlio e continuò, "Posso darti un consiglio?"

"Certo, papà. Tutti quelli che hai.", rispose Vittorio eccitato. Suo padre non era molto propenso a dargli consigli, ancor meno se riguardavano gli affari di famiglia.

"Quando scegli tua moglie..." iniziò Marco mentre toccava il lato sinistro del petto di Vittorio con l'indice, "E le cose diventano difficili tra voi, non lasciarti guidare dal cuore, ma dalla testa... Perché potrebbe arrivare il momento in cui dovrai rinunciare alla tua vita, e il cuore non lo accetterà mai, ma la testa saprà che la strada migliore è la fine..." Concluse toccandosi leggermente la testa con il dito.

"Capito... Anche se ami la persona?"

"Beh, il mio altro consiglio è di sposare qualcuno leale e non qualcuno che ti ama, indipendentemente da ciò che dice il tuo cuore. Che sia il tuo cuore o il suo.", continuò Marco, "Una persona leale vale molto più di una persona che ti ama. Perché l'amore finisce, figlio mio. Capiscilo. E un matrimonio che perde l'amore, diventa pericoloso e instabile... Dura poco. Ma la lealtà può durare per sempre. La lealtà porterà molti più benefici agli affari, alla famiglia e a te."

"Vuoi dire che tu e la mamma non vi amate più?", chiese Vittorio con gli occhi spalancati.

"Ho amato tua madre dal primo momento in cui l'ho vista. Ora, se lei ha provato lo stesso... Solo lei può dirlo. Tuttavia, te lo ripeto: Non fare lo stesso errore che ho fatto io. Prima della l'amore, la lealtà."

"Di cosa stai parlando, padre," chiese Vittorio scuotendo la testa, "Non ho bisogno di cercare una moglie, ho Eleonora..."

"Eleonora Gattone non è la donna per te," rivelò seriamente Marco.

"Perché lo dici, padre? Non ti piace?"

"Mi piace, sembra una buona futura moglie, ma non per un Amorielle. Tuttavia, la donna ideale per te, che sarai il prossimo capo, deve essere disposta a fare qualsiasi cosa e allo stesso tempo mettere in discussione se quella decisione che prendi è la migliore per tutti e non solo per te. Capisci, figlio mio, quando sei un capo mafia, il capo di tutti i capi, devi agire per tutte le famiglie prima che per te stesso... E tua moglie deve essere migliore del tuo consigliere perché questa è la persona di cui ti fiderai per dormire accanto a te ogni giorno. E non vorrai una donna che non sia capace di tutto per difendere la sua famiglia... La donna ideale è quella che può sfidarti, senza avere paura di te o di chi sei, ti mostrerà che sei capace di fare meglio... Essere migliore, capisce?"

"Capito, Don Marco. Farò di tutto per trovare questa donna e se non la trovo naturalmente, prometto che ne comprerò una.", scherzò Vittorio con suo padre.

"Posso darti un altro consiglio?", chiese seriamente suo padre.

"Certo che puoi."

"Accelera, perché siamo caduti in un'imboscata," rivelò Don Marco prima che l'auto venisse crivellata di colpi.

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.8k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Kongen af Underverdenen

Kongen af Underverdenen

7.1k Visninger · Afsluttet · RJ Kane
I mit liv som servitrice, jeg, Sephie - en helt almindelig person - udholdt kundernes iskolde blikke og fornærmelser, mens jeg forsøgte at tjene til livets ophold. Jeg troede, at dette ville være min skæbne for evigt.

Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"

Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."


Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.

Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Ægteskab ved Kontrakt med en Milliardær

Ægteskab ved Kontrakt med en Milliardær

1.7k Visninger · Afsluttet · oyindamola aduke
Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville ende som fru Alexander Kane. Den kolde, gådefulde milliardær lægger knap nok mærke til nogen—endnu mindre mig. Men da hans bedstefars testamente kræver, at han gifter sig og får et barn inden for 18 måneder, bliver jeg hans uventede valg efter han har afvist dusinvis af andre kvinder.

Hvorfor mig? Det ved jeg ikke. Men jeg er fast besluttet på at få ham til at se mig som mere end bare en bekvem løsning.

Livet i hans verden er slet ikke, som jeg havde forestillet mig. Under hans iskolde ydre gemmer der sig en mand, der er hjemsøgt af hemmeligheder—og jo tættere jeg kommer på ham, jo farligere føles det. Hvad der startede som en simpel aftale, er hurtigt ved at blive noget langt mere kompliceret. Nu risikerer jeg alt—inklusive mit hjerte.

Kan jeg smelte hjertet på en mand, der aldrig har troet på kærlighed, eller vil jeg være den, der ender knust og alene?
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

916 Visninger · Afsluttet · Anna Kendra
"Du ser ud til at have glemt, at du ikke gifter dig med en almindelig person, Alina. Du gifter dig med prinsen af alle vampyrer, så se at vågne op og skaf mig noget kaffe."
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Gå Dybt

Gå Dybt

1.8k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.2k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Glæden ved Hævn

Glæden ved Hævn

1.3k Visninger · Afsluttet · Sheila
Jeg vidste ikke, at den nat ville blive mit værste mareridt.

Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.

Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.

Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.

Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...

Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.



Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.

"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.



"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.

"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."

"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"

"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."



Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.

Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.

Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.

Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.

Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.

Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.

TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.

(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende

Uopnåelig Hende

2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Jeg giftede mig med en mand, der ikke elskede mig.
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Hans Brændende Blik

Hans Brændende Blik

1.5k Visninger · Afsluttet · Annora Moorewyn
"Har du et kondom?"

"Nej, det har jeg ikke, men jeg behøver ikke kneppe dig for at få dig til at komme."

Min ryg mod hans bryst med den ene arm omkring min talje, masserende mit bryst, og den anden arm, der stiger op til min hals.

"Prøv ikke at lave nogen lyd," han gled sin hånd under elastikken på mine leggings.

Leah er en 25-årig, der blev adopteret. Efter skilsmissen blev hun involveret med tre forskellige mænd.

Denne nutidige, realistiske erotiske roman følger Leah, en nyligt fraskilt ung kvinde. Hun står ved en skillevej mellem sin fortid og en uforudset fremtid. Med et skub fra sin bedste veninde begiver hun sig ud på en styrkende rejse med selvopdagelse gennem udforskningen af sine seksuelle lyster. Mens hun navigerer i dette ukendte territorium, møder hun tre fængslende kærlighedsinteresser, som hver tilbyder et unikt perspektiv på lidenskab og intimitet. Midt i det flerperspektiviske drama af følelsesmæssige op- og nedture fører Leahs naive tendenser hende ind i flere uventede drejninger, som livet kaster i hendes retning. Med hver oplevelse afdækker hun kompleksiteten af intimitet, lidenskab og selvkærlighed, hvilket i sidste ende forvandler hendes syn på livet og omdefinerer hendes forståelse af lykke. Denne spændende og erotiske fortælling inviterer læserne til at reflektere over deres egne lyster og vigtigheden af selvaccept i en verden, der ofte pålægger begrænsende overbevisninger.
Skjult ægteskab

Skjult ægteskab

1.2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Min stedmor er utrolig ondskabsfuld. Hun bedøvede faktisk min drink og sendte mig til en anden mands seng. Som om det ikke var slemt nok, ventede en gruppe journalister udenfor døren næste morgen...
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

442 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"