The Alphas Prize

The Alphas Prize

Ella Bujold · Afsluttet · 108.7k ord

465
Hot
515
Visninger
139
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

A war broke out between the Harvest Moon pack and the Rogues, also known as the Dead pack. The Rogues are winning and are brutally defeating the Harvest Moon pack.

The King of the Rogues Alpha Cain, decides to propose a treaty between the rival packs, in order to end the war. But in exchange for ending the war, he wants Alpha Vale’s Daughter, an outspoken 19-year-old woman, who has been fighting alongside her pack during the war.

She caught the eye of the Alpha and now he wants her for his prize.

Kapitel 1

I laid there in the soft grass, staring up at the sky, watching as the clouds swirled around and the birds soared with the wind. I groaned internally at my wounded pride.

"That was a bitch move, you know!" I said to my brother Gunnar.

My brother and I are currently having a one-on-one training session, as I want to up my game, but man, he can be challenging at times.

He looked down at me with a stern appearance and a tone to match his expression. "Yes, it was, but remember Freja, your opponents won't always fight fair. They will fight dirty and use whatever tactic they can in order to take you out. So you need to be prepared for such moves, whether it's a bitch move or not!"

I growled at him and rolled my eyes, even though as much as I hate to admit it, he was right. The Rogues are dirty fighters, and they don't care whether you are male or female; they will do whatever it takes to win the battle.

My brother stood there looming over me, with a cheeky smile plastered on his stupid face. He kicked my boot with him, "Now get your ass up and let's try this again."

I snarled at him. "Fine!"

I rose to my feet, eyeing my brother as he took his position. I studied his form and remembered his previous movements, but knowing Gunnar; he will probably change up his plan of attack, so he can surprise me once again and kick my ass once again.

He looked at me with that playful look, a grin stretched across his face, as he raised his hands and motioned them for me to come at him.

I took my position and let out a battle cry. I then charged towards him at full speed, Gunnar dodged my move, and with a swipe of his leg, he took me out, causing me to fall smacked down on my back once again. Ugh!

I groaned loudly and craned my neck to look up at him. "You know, this isn't fair. Your name represents army! I don't stand a chance against you!" I whined.

He let out a chuckle, and as he was distracted, I took advantage of it for that split second. Then, rising to my feet, I barreled towards him. I put all my weight into it and knocked him to the ground.

I threw my hands in the air and screamed at the top of my lungs, "VICTORY!" But my internal victory dance was short-lived as he grabbed my leg, causing me to fall to the ground beside him.

We laid there for a short while, chuckling and discussing other tactics before mother called us for dinner, and our faces fell.

Dinner with the family used to be exciting, something we all looked forward to after a long day. It was something we cherished as a family, where we would all gather together, smiles on our faces, and we would share the events that occurred throughout our day.

But now, it only meant we had a short time left before the sun went down and the rogues would return to battle us once again, just as they had been for the past week.

My name is Freja Forrester; I am the second-born child of Alpha Val Forrester and Luna Revna Forrester of the Harvest moon pack. My parents had three children, the oldest being my brother Gunnar, who is 6'6 and built like a shit brick house. I swear he works out more than he sleeps! He and I resemble our father, Gunnar, more so than I, inheriting dad’s golden eyes, short dark brown hair, sleek jaw line and intimidating stature. I am 5'7 long dark brown hair, medium build, lean and hazelnut eyes, with flecks of sapphire blue, my eyes being the one thing that set me apart from them. My sister, Adela, is the smallest of us and resembles our mother. She is 5'5, skinny, has short golden-brown hair and piercing blue eyes.

Our family has always been close with each other. However, my relationship with dad and Gunnar has always been stronger than with mom or Adela.

My sister enjoyed the same things as our mother and had always been a quiet person, making things difficult when trying to find common ground. We were different in our own ways, which put a wall between us at times and made it difficult to get close to her. On the other hand, Gunnar and I have always had a good sibling relationship. He was more than just a big brother to me, he was my friend, and I would do anything for him.

As Gunnar and I entered the house, my internal thoughts began to consume me. All I could think of is "Would this be our last supper? Would I lose my family tonight? Would I make it home?" I pondered over these thoughts every night at dinner time since the war was declared.

My pack had been facing an impasse with the Dead Pack for some time now. We all thought that things might take a turn for the better during negotiations between my father and the Alpha. However, we were so wrong; it felt like it wasn't enough for Alpha Cain, no matter my father's proposition. Just saying his name made my blood boil with anger.

We had all been dreading war being declared between the packs because we knew we wouldn't win, we knew his resources were far more vast than ours, his warriors were ruthless and mad, his pack was also twice the size of ours, but even with all that in mind, we refused to back down and bury our heads in the dirt.

But we also expected this outcome, as it felt like Alpha Cain was just playing with us and giving us false hope, something he was known for doing. So, we have been training all day in skin and fur, we recruited anyone capable of fighting in our pack in hopes of having a better chance, but we knew that we were still royally fucked!

Even in our wolf forms, it still didn't give us much of an upper hand. My brother's wolf, next to my father's, was the biggest in the pack. Both were black wolves, vast and ferocious, but my dad's wolf had grey patches within his fur. That was the only thing that set them apart.

My wolf was one of the few things that I loved about myself. She was beautiful in my mind, large, muscular, snow-white fur with hints of grey all over and silver eyes. She was my prized possession!

Dinner had been quiet, we were all depleted, mentally and physically, and there wasn't much else to say to each other. So, as dusk approached, we gathered our gear, said our goodbyes to mom and Adela, and made our way to the edge of the forest.

We began to gear up and prepare ourselves for the fight ahead. I dreaded what was to come but didn't let my fear show. I grabbed out my trusty bow and wolfsbane-filled arrows and began to climb a tree.

My father and brother were against my request to fight, but I ensured them that I could do this and wanted to fight for my family and fellow pack members. So they reluctantly agreed when I suggested perching myself in a tree, kind of like a sniper and taking rogues out with my bow. I told them about the wolfsbane arrow tips that Erik and I had designed; it took us a long time to finally perfect them, but we did it. These arrow tips can kill most wolves; it depends on the size and rank; the bigger they are, the harder they are to take out.

As I ascended the tree, I peered down at my father, who gave me a reassuring nod and then sauntered off to take his place.

I found the perfect spot to sit and took my position. Then, looking out at my surroundings, I began to prepare myself mentally for the fight ahead.

It was well past dusk now, and there was no sign of the Dead pack. We knew it was a possible distraction to confuse us so that we would let our guards down, but we knew better.

I sat there, taking in my surroundings, when I saw a rogue slowly creeping towards one of our warriors out of the corner of my eye. I let out the signal, and that's when it began.

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

5.8k Visninger · I gang · Jaylee
Bløde, varme læber finder min øresnegl, og han hvisker: "Tror du, jeg ikke vil have dig?" Han skubber sine hofter fremad, presser sig mod min bagdel, og jeg stønner. "Virkelig?" Han smågriner.

"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."

Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.

Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.

"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."


Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.

Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates

Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.

Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.7k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Kongen af Underverdenen

Kongen af Underverdenen

7.1k Visninger · Afsluttet · RJ Kane
I mit liv som servitrice, jeg, Sephie - en helt almindelig person - udholdt kundernes iskolde blikke og fornærmelser, mens jeg forsøgte at tjene til livets ophold. Jeg troede, at dette ville være min skæbne for evigt.

Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"

Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."


Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.

Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

916 Visninger · Afsluttet · Anna Kendra
"Du ser ud til at have glemt, at du ikke gifter dig med en almindelig person, Alina. Du gifter dig med prinsen af alle vampyrer, så se at vågne op og skaf mig noget kaffe."
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.2k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt

Gå Dybt

1.8k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn

Glæden ved Hævn

1.2k Visninger · Afsluttet · Sheila
Jeg vidste ikke, at den nat ville blive mit værste mareridt.

Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.

Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.

Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.

Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...

Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.



Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.

"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.



"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.

"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."

"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"

"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."



Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.

Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.

Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.

Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.

Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.

Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.

TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.

(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende

Uopnåelig Hende

1k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Jeg giftede mig med en mand, der ikke elskede mig.
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab

Skjult ægteskab

1.2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Min stedmor er utrolig ondskabsfuld. Hun bedøvede faktisk min drink og sendte mig til en anden mands seng. Som om det ikke var slemt nok, ventede en gruppe journalister udenfor døren næste morgen...
Dragebrødrene

Dragebrødrene

1k Visninger · Afsluttet · Samantha Dogan
"Sæt mig ned med det samme," råber jeg og kæmper imod Lucians greb. Selvfølgelig, jo mere jeg kæmper, desto strammere bliver hans greb om mig.

"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.

Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.

"Tro ikke, du kan stikke af."


Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

442 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"